« Tilbage til søgeresultaterne

Landsforbundets Kursus i Samfundskundskab

« Se emneord

paa Ollerup Højskole pr. Svendborg den 25., 26. og 27. Oktober.

 

Som tidligere omtalt i Bladet gives der Landsforbundets Medlemmer Lejlighed til at deltage i et Kursus i Samfundskundskab paa Ollerup Højskole ved Svendborg i Dagene fra d. 25. til 27. Oktober. Foruden de lærerige Foredrag med efterfølgende Spørgetimer og Diskussion vil der her frembyde sig Anledning til et hyggeligt og fornøjeligt Samvær, under hvilket Medlemmer fra Landets forskellige Egne vil kunne stifte Bekendtskab med hinanden og udveksle Tanker og Ideer angaaende Arbejdet for vor fælles Sag.

De Medlemmer, der i Fjor deltog i Landsforbundets første Kursus paa Høng Højskole, vil mindes det rige Udbytte, dette bragte sine Deltagere, og derfor atter møde for at sætte sig ind i de nye Emner, som findes paa dette Aars Program. Forhaabentlig vil der til disse slutte sig et stort An­tal nye Medlemmer.

For Undervisning og Ophold be­tales 2 Kr. pr. Dag. Tæpper, Puder og Lagner medbringes eller sendes i Forvejen. Indmeldelser mod­tages af Fru Arenholt, St. Kongensgade 23, København K., ind­til 10. Oktober.

 

Programmet er lagt saaledes:

 

Fredag den 25.

Kl. 10: Hr. Højskoleforstander Kristensen-Randers: Kvindens Rets­stilling.

Kl. 4: Fru Marie Hjelmer: De kongevalgte Landstingsmænds Op­løselighed.

Kl. 7½ : Fru Thora Knudsen: Samfundsudvikling, Rettigheder, Pligten

 

Lørdag den 26.

Kl.10: Hr. Landbrugslærer Jakob Lange: Georgeisme.

Kl. 4: Hr. Kommunelærer Møller-Lund: Børneforsorg.

Kl. 7½: Frk. Frederikke Mørck: Juryen og Kvinderne.

 

Søndag den 27.

Kl. 10: Hr. Fuldmægtig Haarløv: Om offentlig Forsørgelse.

Kl. 4: Hr. Kontorchef Adolf Jen­sen: Nogle Skattespørgsmaal.

Kl  7½: Hr. Højskoleforstander Kristensen-Randers: Kvinden i Ibsens Digtning.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder