« Tilbage til søgeresultaterne
Svar på et Angreb
I »Kvinden og Samfundet« for 15. Septb. dette Aar findes en artikel, der indeholder et ubehersket anonymt Angreb paa undertegnede.
Anledningen er en Artikel, jeg har skrevet i »Kvindernes Aarbog« om Kvinders Valgret, og det siges i Bladet, at jeg ikke i tilstrækkelig Grad har omtalt »Dansk Kvindesamfund«s Arbejde for Valgretten. Jeg skal hertil fremhæve den Kendsgerning, at jeg, da jeg blev opfordret til at skrive nævnte Artikel, udtrykkelig traf den Aftale med Redaktøren, at jeg under Omtalen af Foreningsarbejdet kun skulde gaa nærmere ind paa det Arbejde, der er udført af den Forening, jeg særlig er knyttet til: »Landsforbundet for Kvinders Valgret«, idet »Dansk Kvindesamfund « vilde blive behandlet i en selvstændig Artikel.
Man vil sikkert ikke med Billighed kunne forlange, at én bestemt Forening i et Værk, som spænder over saa mange Emner som »Kvindernes Aarbog« og som Følge deraf har saa liden Plads til hvert enkelt, skulde kunne faa sin Virksomhed behandlet to Gange. Og enhver uhildet Læser vil dog vist indrømme, at »Dansk Kvindesamfund« har faaet en langt udførligere Plads i Verket end f.-Eks. »Landsforbundet for Kvinders Valgret«. Endvidere vil man sikkert finde det naturligere at lade »Dansk Kvindesamfund«s Arbejde skildre af et af dets Medlemmer, der har taget Del i dets Virksomhed, fremfor af en udenforstaaende. Jeg skal ikke komme nærmere ind paa Enkelthederne i det anonyme Angreb, hvis Tone ikke frister til Diskussion.