« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Rigsdagen

« Se emneord

Under Fremlæggelsen af Regeringens Forslag til Forandringer i Grundloven d. 23. Okt. udtalte Konsejlspræsidenten;

»Kvinderne har her til Lands uden større forudgaaet Kamp erholdt kom­munal Valgret, og alle kommunalt interesserede Mennesker erkender, at det har været af Betydning for de kommunale Raad, at Kvinder har faaet Sæde i disse. Naar man nu skrider til en Forfatningsforandring, er det kun et simpelt Retfærdighedskrav, der sker Fyldest, naar man benytter den givne Lejlighed til at give Kvinden samme politiske Myndighed som Manden. Og jeg gaar ud fra, at naar en ny Grund­lov er vedtaget, da er Kvindens Valgret her i Landet en fuldbyrdet Kends­gerning.

Ved første Behandling af Forfatningsforslaget den 26. Oktober faldt bl. a. følgende Udtalelser fra Ord­førerne:

 

Slebsager (Regeringspartiet):

» - - Medens vi nu har 30 Aar som Aldersgrænse for Folketingsvælgere, sætter Forslaget 25 Aar, ligesom det giver Valgret til Kvinder og Tyende, og det er herved fuldtud i Juni-Grund­lovens Aand.  Kvinders og Tyendets Stilling er siden den frie Forfatnings Indførelse ændret i saa høj en Grad, at man ikke handler imod Juni-Grund­lovens  Aand ved at foreholde dem deres politiske Valgret. - -«

Borgbjærg (Socialdemokrat): 

» - - I 1848 var der ingen Partier, der overhovedet tænkte sig Muligheden af Kvinders politiske Valgret og Valg­barhed. I dette Aar, 1912, tænker ikke blot alle Partier  sig  Muligheden deraf, men  der  bliver næppe nogen Tvist om dette Spørgsmaal.- - «

Rode (Radikal):

» - - Denne Forfatning (Forfatningsforslaget) er og­saa radikal i et enkelt af sine Afsnit, nemlig dér, hvor den almindeliggør Valgretten, dér, hvor Valgretten udvi­des til Kvinder, og Valgretsalderen nedsættes og andre tidligere indskrænkende Bestemmelser fjærnes. - - «

 

Ved den fortsatte Behandling af Forfatningsforslaget den 28. Oktober udtalte

 

Ellinger (Højre): 

 » - - Medens vi altsaa maa mod­sætte os Valgrettens Udvidelse, kom­mer vi sikkert let over Spørgsmaalet om Valgret for Kvinder. Det vil ikke for Højre være nogen Hindring for en Forfatningsreforms Gennemførelse, uan­set at der indenfor vort Parti er for­skelligt Syn derpaa. - - «

Wenzel-Neergaard (Højre):

» - - dér vil jeg sige, at Kravet om Kvindernes Valgret næppe lader sig afvise, da det inden­for alle Partier har særdeles varme og ivrige Forsvarere. Jeg tror altsaa, at der ikke vil blive nogen Modstand mod dette Krav. - - «

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner