« Tilbage til søgeresultaterne

Anonym - -

Af: Elna Munch, Thora Daugaard, Esther Carstensen

« Se emneord

Til det »Svar«, som Elna Munch i Anledning af vor Anmeldelse af »Kvindernes Aarbog« i

»Kv. og Samf.« Nr. 15 fremfører i »Kvindevalgret« for Oktbr. 1912, skal vi bemærke:

1.   Vor Artikel var aldeles ikke »ano­nym« , men redaktionel - to Ting, som enhver daglig Avislæser forudsættes at kunne skelne imellem.  Altsaa - Re­daktionen af »Kvinden og Samfundet« vedkender sig hvert Ord i den omtalte Artikel,  der var en redaktionel Værd­sættelse af en Bog og dens Medarbejdere.

2.  Fru Munch burde have forlangt, at den med Forholdene ganske ukendte Redaktion af Bogen i et Forord skulde gøre opmærksom paa, at hun, da hun blev opfordret til at skrive en historisk Oversigt over Kvinders Valgret, »ud­trykkelig traf den Aftale med Redak­tøren«, at hun hovedsagelig skulde gaa ind paa en enkelt Forenings Ar­bejde, nemlig den til hvilken hendes eget Navn er knyttet. Læserne havde da været klar over Forholdet og Titlen »Kvinders Valgret«, ikke den Tilsnigelse, den  under disse Forhold er bleven. Vilde Redaktionen ikke have bøjet sig for dette Forlangende fra en samvittig­hedsfuld  Medarbejder, stod den Mulig­hed vel aaben for Fru Munch, at skrive en Artikel om » Landsforbundet for Kvin­ders Valgret«.

3.   Naar  D. K. andetsteds  i Bogen har faaet en »langt udførligere Plads« end Landsforbundet, saa er dette af den naturlige og selvfølgelige Grund, at D. K. er den ældste Forening og dets Arbejdsomraade saa meget større end Lands­forbundets - og ingenlunde noget der berører det, for hvilket vi har anholdt Fru Munch.

4. Tonen i vor Artikel var som den i Henhold til Forseelsen maatte være - tilrettevisende, men aldeles ikke saaledes, at den kunde afskære nogen Ordet; at det derimod ikke er tillok­kende for Fru Munch, »at komme nærmere ind paa« Indholdet, er for saa vidt forstaaeligt. ;

Det kan aldrig bebrejdes Arbejderne for en Sag, at de holder Justits inden­for deres Rækker. Det er, hvad vi i dette Tilfælde har gjort.

Redaktionen af »Kvinden og Samfundet«.

Ester Carstensen.    Th. Daugaard.

 

Der har i ovenstaaende Artikel meldt sig ikke mindre end to Forfat­tere til det anonyme Angreb, jeg om­talte i sidste Nr. af »Kvindevalgret«. De foretrækker at kalde Artiklen »re­daktionel« og mener, »at enhver dag­lig Avislæser« maatte kunne forstaa, at den er det. Oprigtigt talt - jeg var forbavset over, at Redaktøren af »Kvinden og Samfundet« havde opta­get den omtalte Artikel; at hun selv var Medforfatter af den, vilde jeg have vægret mig ved at tro; og det var ganske vist heller ikke faldet mig ind, at Forfatteren af Artiklen om »Dansk Kvindesamfund« i »Kvindernes Aar­bog« selv optraadte som Anmelder af denne Artikel.

Til Trods for, at der ogsaa er to Forfattere til ovenstaaende Artikel, er det uheldigvis ikke lykkedes dem at citere mine Udtalelser rigtigt. Jeg skrev, at jeg, da jeg blev opfordret til at skrive den nævnte Artikel i »Kvin­dernes Aarbog«, traf Aftale med Re­daktøren om, at jeg under Omtalen af Foreningsarbejdet*) kun skulde gaa nær­mere ind paa det Arbejde, der er ud­ført af den Forening, jeg særlig er knyt­tet til »Landsforbundet for Kvinders Valgret«, idet D. Kv. Sf. vilde blive behandlet i en selvstændig Artikel.

Dette omskriver de to Damer paa følgende Maade: ». . . . at hun (Fru Munch), da hun blev opfordret til at skrive en historisk Oversigt over Kvin­ders Valgret, udtrykkelig traf den Af­tale med Redaktøren, at hun hovedsa­gelig skulde gaa ind paa en enkelt For­enings Arbejde, nemlig den, til hvilken hendes eget Navn er knyttet«. Jeg ved ikke, om de to Damer finder denne Maade at citere paa forsvarlig!

De to Forfattere forlanger, at jeg skulde have belært Redaktøren af »Kvindernes Aarbog« om, hvilke For­klaringer han skulde give i et Forord. Jeg har selvfølgelig ikke fundet An­ledning til Indblanding i et Redaktionsanliggende, som ikke kom mig ved.

Forfatterne kalder deres Tone »tilrettevisende« og taler om at holde »Justits«. Jeg skal hertil bemærke, at jeg aldrig har indrulleret mig i Fru Carstensens og Frk. Daugaards »Ræk­ker«, og at jeg derfor henstiller til de to Damer at give deres »Justits« og »Tilrettevisninger« en anden Adresse.

Forøvrigt er det min Opfattelse, at hverken anonyme eller »redaktionelle« eller underskrevne Artikler af den her omhandlede og lign. Art, rettede fra én Kvindeforenings Blad mod en anden Kvindeforening eller mod dens enkelte Medlemmer, gavner Kvindesagen det allermindste, og det vilde for Sagens Skyld glæde mig, om Redaktøren af »Kvinden og Samfundet« for Frem­tiden vilde slutte sig til denne Op­fattelse.

Hermed betragter jeg denne Debat som afsluttet for mit Vedkommende.

Elna Munch.

*) Alle Udhævelserne af mig.