« Tilbage til søgeresultaterne
Resolutionen fra Aarhus
Det forekommer mig ret besynderligt, at Kvinderne paa dette Tidspunkt kan tænke paa at lave Resolutioner gaaende ud paa at faa en ny Valgmaade til den grundlovgivende Rigsforsamling. Vilde det ikke være mest hensigtsmæssigt, om vi ventede en Tid endnu for at se, om vi faar den bebudede Valgret; thi naar Frk. Hulda Pedersen er klar over, at den i Tinget er behandlet med Ligegyldighed og modtaget med Lunkenhed, saa synes jeg der er al Grund til at være lidt varsommere med at stille yderligere Krav.
Jeg har den Mening, at baade Frk. Pedersen og alle vi andre kan være tilfredse, hvis vi naar at faa Valgretten, og vi kan vel tilføje, at skulde det virkelig ske, at den blev til Lov i 1913, er det vist nær ved, at det kommer bag paa os alle; thi saa hurtig var der vel ingen der anede det vilde gaa; men - lad os da være lidt forsigtige og ikke ved ufornuftige Resolutioner forkvakle vor egen Sag. Thi som Fru Rambusch skriver, der er intet politisk Parti, der mener at faa hverken Fordel eller Tab, fordi Kvinderne kommer med i Korpset; det maa antages at være en ren Retfærdighedsfølelse, der bærer Kravet frem.
Hvis. Frk. Pedersen tror, at vi straks, naar vi kommer med i Arbejdet, skal kunne omforme hele Samfundet, saa maa man lade hende - hun tror ikke lidt om Kvinderne. Jeg tror, vi foreløbig vil gøre klogest i at stille os i Mændenes Rækker, i de Partier vi mener at tilhøre, og derigennem øve vor Indflydelse paa Arbejdet. Kvinder og Mænd kan sikkert supplere hinanden udmærket i det offentlige Liv, selv om vi vedblivende opretholder forskellige politiske Partier, hvilket vi heller aldrig kommer uden om, selv om Kvinderne faar Valgret. Der vil alle Dage blive baade Partier og Stridigheder af forskellig Art, som vi Kvinder kommer til at bøje os for og tage Stilling til, og netop det synes jeg er godt, at man ved, hvor man kan finde enhver Kvinde eller Mand.
Sandby i Jan. 1913.
Hansine Pedersen.
