« Tilbage til søgeresultaterne
En Statue af Frederika Bremer
Der er i Sverrig nedsat en Komité med det Formaal at rejse en Statue i Stockholm af Sverrigs store Kvindesagsforkæmper, Fredrika Bremer. Til Fordel for dette Formaal har Komiten arrangeret en skandinavisk Forelæsningsrække, hvor kvindelige Talere fra de forskellige skandinaviske Lande skal tale om Kvindesagens Pionerer, hver i sit Land. Det første af Foredragene er allerede holdt af Frk. Lydia Wahlström, der talte om Fredrika Bremer. Senere skal Fru Karen Grude-Koht fra Kristiania tale om Camilla Collet, Fru Elna Munch fra København om Mathilde Fibiger, og Frk. Annie Furuhjelm fra Helsingfors om 2 af Finlands Foregangskvinder, Adelaide Ehrnrooth og Minna Canth.