« Tilbage til søgeresultaterne
Fremgangsmåde ved Kommunevalg
De af vore Medlemmer, der deltog i de kommunaleValg for 4 Aar siden, husker sikkert den Fremgangsmaade, der blev anvendt ved Afstemningen. Men der er utvivlsomt en Del af vore Læsere, der ikke var med ved sidste Valg, og vi hidsættet derfor nogle Oplysninger om hvorledes Afstemningen gaar for sig.
Først og fremmest bør man mærke sig, at man stemmer paa Lister og at kun Listernes og ikke Personernes Navne er opført paa Stemmesedlen. Hver af Listerne betegnes med et Bogstav, A, B, C. . ., som den har faaet tildelt af Valgbestyrelsen. Alle de indleverede Kandidatlister er opslaaede i Valglokalet, forsynede med deres Valgbogstav. Naar Vælgerne har bestemt sig til hvilken af Listerne, de vil stemme paa, henvender de sig til Listeføreren og opgiver deres Navn. Naar Listeføreren har fundet vedkommende Navn paa Valglisten, modtager Vælgeren en Stemmeseddel og en Konvulut. Paa Stemmesedlen er de forskellige Lister angivne ved Bogstaverne A, B, C. Hvis der f. Eks. opstilles 4 Lister ser Stemmesedlen saaledes ud:
Liste A |
Liste B |
Liste C |
Liste D |
Vælgerne gaar med Stemmeseddel og Konvolut ind i det hemmelige Rum, hvor der kun maa være én Person ad Gangen. Her sætter de med et sort Blyant, der findes i Rummet, et Kryds X lige ud for Bogstavet paa den Liste, de vil stemme paa. Stemmesedlen lægges derpaa i Konvolutten, og denne afleveres til det Medlem af Valgbestyrelsen, der sidder ved Stemmekassen. Krydset maa sættes tydeligt og saaledes, at man ikke kan være i Tvivl om ud for hvilket Bogstav, det staar. Der maa ikke skrives andet end det ene Kryds paa Sedlen, ellers bliver den erklæret for ugyldig. Paa Konvolutten maa intet skrives.
Vælgere, der ikke selv kan finde ud af Stemmeafgivningen, kan faa Hjælp hos Valgbestyrelsen.
Resultatet af Stemmeafgivningen afgøres efter Forholdstalsmetoden. Som Eksempel paa hvorledes en saadan Udregning foregaar kan vi tænke os, at der skal vælges ialt 9 Kandidater og at der er 3 Lister, A, B og C. Vi tænker os, at Stemmetallene fordeler sig paa følgende Maade:
Liste A faar 280 Stemmer.
» B » 112 -
» C » 90 -
Ved efterhaanden at dividere disse Tal med 1,2, 3, 4 ... kommer man til følgende Resultat:
Divideret med Liste A Liste B Liste C
1 280 112 90
2 140 56 45
3 93 1/3 37½ 30
4 70 28 22½
5 56 22 2/5 18
6 46 2/3 18 2/3 15
De 9 største af de derved fremkomne Tal afgør hvem der bliver valgt, saaledes at Liste A faar 6 Kandidater, Liste B 2 Kandidater, Liste C 1 Kandidat. Det indses, at en enkelt Stemme kan være afgørende for, om en Liste faar en Kandidat mere eller mindre.
