« Tilbage til søgeresultaterne
En Kvinde som anden Viceformand i Københavns Borgerrepræsentation
Det er sikkert alle Læserne bekendt, at Læge Fru Alvilda Harboe-Hoff er bleven valgt til anden Viceformand i Borgerrepræsentationen. Det er første Gang en dansk Kvinde beklæder en saa høj Tillidspost i det offentlige Liv, og det er glædeligt at kunne tilføje, at der faldt et overordentlig stort Stemmetal ved Valget - et talende Vidnesbyrd om den Beredvillighed, hvormed de øvrige Medlemmer, hvoraf det store Flertal jo er Mænd, saa Fruen indtage denne Plads.
»Kvindevalgret« bringer herved Fru Harboe-Hoff, der er Medlem af Københavns Kvindevalgretsforening, sin bedste Tak for den smukke, dygtige og værdige Maade, hvorpå hun har røgtet sit Hverv som Borgerrepræsentant i de forløbne Aar, hvilket har ført til, at Kvinderne nu er repræsenterede paa en af Ærespladserne i Byens Raad.