« Tilbage til søgeresultaterne
Svar til Frk. Hulda Pedersen
Nej, jeg tror aldeles ikke, at det er Kvindernes Forsigtighed eller Varsomhed, der har bragt os saa vidt, som vi nu er. Jeg tror netop, at Kvindernes Krav i Forbindelse med nogle Mænds Retfærdighedsfølelse har Æren herfor. Men jeg er ikke blandt de Kvinder, der paa nuværende Tidspunkt mener at kunne omforme den hidtidige Valgmaade ved nogle - paa Papiret smukke Teorier, som man først ser Ulemperne af, naar de praktiseres. Selv om jeg ogsaa kunde ønske, at Partihensyn spillede en mindre Rolle, maa jeg desværre bekende, at mit Fremsyn ikke strækker sig saa vidt, at jeg tør tro, at Frk. Pedersens og Frk. Hansens Valgmaade er saa meget bedre. Tværtimod synes jeg, at vi ved den saar Fare for, at den mindre bemidlede Befolkning vil blive afskaaret fra at benytte deres Valgret, idet der - saa vidt jeg har forstaaet - skal betales et Beløb for at erhverve sig Stemmekort, der - om end dette Beløb er ringe - dog er stort nok til, at mange af den Grund ikke vil kunne overkomme det. Med andre Ord, det vil gaa her som i Norge, hvor Kvindernes Stemmeret blev købt med ulige Stemmeret, idet de fattige Familier i mange Tilfælde vil blive udelukket.
Jeg ønsker derimod, at Kvinderne saa hurtig som mulig faar den politiske Valgret, som den nu er, selv om Frk. Pedersen kun mener, det er Stemmeret. Thi Frk. Pedersen maa jo vide, at af de mange Tusinder af Kvinder, som findes i vort Land, er det kun et ganske forsvindende Antal, der ønsker - endsige kræver Valgret. Ja, der er endogsaa en stor Del, som ikke benytter de allerede indvundne Rettigheder. Der skal lang Tid til - ja en hel Aarrække - før Kvinderne er sig bevidst den Betydning, Valgretten har. Mon ikke det navnlig er dette vi kan lære af vort Naboland Norge? - I hvert Fald er dette Grunden, hvorfor jeg ønsker Kvinders Valgret gennemført jo før jo heller, og hvorfor jeg mente Tidspunktet uheldigt valgt til Indsendelse af Resolutioner af den Art. Jeg kan ikke se rettere, end at Kvinderne i Partierne kan faa Indflydelse paa, hvilke Kandidater, der op stilles, og jeg tror aldrig vi kommer uden om Partipolitik, selv om vi kommer til at øve fri Valgret; thi de Mænd og Kvinder, som vælges, vil vel ikke kunne undgaa at danne Partier paa Tinge, og hvad saa?
Hermed er Diskussionen om denne Sag afsluttet for mit Vedkommende, idet jeg dog siger Frk. Pedersen Tak for hendes Indlæg, selv om jeg ikke er enig med hende.
Sandby, i April 1913.
Hansine Pedersen.