« Tilbage til søgeresultaterne
Landsforbundets Interpellation ved Valget den 20. Maj
Den Stilling, Kvinderne i Nutiden indtager i Erhvervs- og Samfundslivet, gør det med hvert Aar mere nødvendigt, at de faar den politiske Valgret, som de i aarevis har kæmpet for.
Alle politiske Partier har jo nu anerkendt, at Kvindernes Krav er berettiget, og der synes da ikke at være nogen Grund til længere at forholde dem deres Ret.
Som Repræsentant for »Landsforbundet for Kvinders Valgret«, der omfatter 160 Foreninger med 12,000 Medlemmer, tillader jeg mig derfor at spørge de ærede Kandidater, om de vil arbejde paa, at en Grundlovsforandring, der skaffer Kvinderne politisk Valgret og Valgbarhed til Landsting og Folketing paa samme Betingelser som Mænd, bliver gennemført inden dette Aars Udløb.
Svarene paa Landsforbundets Interpellation i den Orden, hvori Redaktionen har modtaget dem:
Københavns Amts 2. Kreds (Frederiksberg 2.):
K. M. Klausen (S.): Mit Parti har almindelig Valgret for Mænd og kvinder paa sit Program. Med Hensyn til at arbejde for Kvindens Valgret i det kommende Aar, da er jeg villig til at bekæmpe Landstinget, der modsætter sig Kravet om almindelig Valgret.
Brunøe (H.): Om jeg vil slutte mig til Tanken om at give Kvinder Valgret - ja. Om jeg vil arbejde for at skaffe Kvinder Valgret i det kommende Aar - nej.
Københavns 9. Kreds: C.Hansen (S.): Ja. - Angelo (H.): Ja.
Odense Amts 1, og 2. Kreds (Odense): Til »Landsforbundet for Kvinders Valgret«! Som Svar paa Deres ærede Skrivelse angaaende Kvinders politiske Valgret, skal undertegnede Kandidater for henholdsvis Odense Amts 1. og 2. Valgkreds henvise til, at vi vil arbejde for Gennemførelsen af Regeringens Forfatningsforslag, der - som bekendt - indeholder Valgret og Valgbarhed for Kvinder, og at vi ønsker Forslaget gennemført snarest. Socialdemokratiet har altid - hvad sikkert ikke er Dem ubekendt - agiteret stærkt for at give Kvinderne politisk Valgret.
Ærbødigst.
E. Marott (S.). L. D. Rasmussen (S.). P.Rasmussen (H.): Ja. - H. L. Møller (H.): Ja.
Maribo Amts 1. Kr. (Nakskov): S. Bresemann (S.): Kvindernes politiske Valgret staar paa Socialdemokratiets Program. Jeg har selv været med til at foreslå den og har i 30 Aar arbejdet derfor.
Københavns Amts 1. Kreds (Frederiksberg i.): Ellinger (H.): . . . kan ikke faa Øje paa de Velsignelser, som derigennem vilde tilflyde Befolkningen og kan derfor ikke love at støtte Kravet med min Stemme.
Christensen (S.): Har min fulde Tilslutning og vil arbejde for det af al Evne.
Københavns 8. Kr.: Martin Olsen (S.): Kan selvfølgelig kun tiltræde den fra Landsforb. f. Kv. Valgret rettede Forespørgsel, idet den ikke en Gang gaar saa vidt som det Krav, der er stillet fra Arbejderkvindernes Side.
J. Pitzner (H.): Jeg har sagt Ja paa alle Møder, idet jeg gaar med til at give Kvinderne Valgret fra
30 Aars Alderen.
Københavns 11. Kr.: Sigv. Olsen (S.): Ja. –
Th. Eibye (H.): Kvindernes Valgret kan jo ikke behandles for sig selv - der er jo mange andre Spørgsmaal, der skal løses samtidigt. Men den bør gennemføres saa hurtigt som muligt.
Københavns 13. Kr.: A. C.Meyer (S.): Jeg er en Tilhænger af Kvindernes politiske Valgret.
L. Jensen (H.): Vil arbejde for Kvindernes Valgret, men dog opretholde 30 Aars Alderen.
Præstø Amts1. Kr.: (Storehedinge): Jens Andersen (R.), Danckert (H.) og H. Petersen (V.): Vi vil alle være med til at give Kvinder Valgret og Valgbarhed paa samme Betingelser som Mænd, saa hurtigt det kan lade sig gøre.
Maribo Amts 3. Kr. (Saxkøbing): Rørdam (R.): Jeg vil i Fremtiden, som jeg har gjort hidtil, virke for en snarlig Gennemførelse af Kvindernes Valgret.
Larsen-Badse (H.): Jeg vil virke hen til, at Kvinderne faar politisk Valgret, men tvivler dog om, at denne kan gennemføres i Aar.
Maribo Amts 2. Kr. (Maribo): P. Petersen (R.): Kan overhovedet ikke tænke mig nogen Grundlovsændring, uden at Kvinderne faar Valgret i Lighed med Mændene.
Skanderborg Amts 5. Kr. (Silkeborg): Jacob Christensen (S.): Jeg kan svare et absolut Ja, da jeg i det hele taget vil arbejde for, at Kvinden politisk faar samme Ret som Manden.
H. Jørgensen (H.): Jeg opfatter Spørgsmaalet saaledes, at der deri ligger udtalt Ønsket om den saakaldte lille Grundlovsændring, der giver Kvinder politisk Valgret, saa de kan blive medbestemmende ved den endelige Grundlovsændring. Dette har min fulde Sympati, da jeg finder det rimeligt, at ogsaa Kvinderne faar Indflydelse paa, hvordan Grundloven bliver.*)
(O. Kragh (V.): Da mit Parti i Grundlovsforslaget har medtaget Kravet, saa vil vi naturligvis gøre, hvad vi formaar for Kvindens politiske Ligeberettigelse med Manden.
Ribe Amts 4.Kr.(Bække): L. Rasmussen (V.): Da jeg altid har arbejdet for Kvindens kommunale Valgret, vil jeg ogsaa arbejde for hendes politiske Valgret.
Dige (R.): Ja. - Sørensen (S.): Ja.
Aarhus Amts 2. Kr. (Aarhus Nordre): Sabroe (S.): Vil selvfølgelig arbejde paa Kvindens politiske Valgret.
P. Jensen (H.): Har intet imod Kvindernes politiske Valgret, forudsat Kvinderne selv vil have den, men kunde tænke mig en Afstemning blandt Kvinderne om Sagen.
Aarhus Amts 3. Kr. (Aarhus Søndre): Samuelsen (S.}: Selvfølgelig skal Kvinderne have politisk Valgret.
M. Johansen (H.): Ja, absolut.
Nielsen-Jexen(V.): Mener, at alle Valgkandidater i Landet er enige om, at Kvinderne bør have Valgret.
Larsen-Ledet (R.): Ønsker ingen Forfatning uden Kvindens politiske Valgret. Halvparten af Befolkningen, der hidtil har været umyndig, politisk set, bør rykke op til at blive fuldmyndige.
Skanderborg Amts i. Kr. (Horsens): H. Nielsen (S.): Ja, saa meget mere som Spørgsmaalet staar paa vort Partis Program.
Hoffmeyer(H.): Vil gerne arbejde for Sagens Fremme.
Thisted Amts 1. Kr. (Frøstrup): I. P. Nørhave (V.): Vil selvfølgelig arbejde for Kvindens Valgret, men det beror jo paa, hvorledes det gaar med Forfatningsforslaget, om Sagen bliver gennemført i Aar.
J.Jensen (H.): Vil stemme for Kvindens Valgret, men intet love med Hensyn til, om den bliver gennemført i Aar eller ad Aare.
Københavns 10. Kr.: Gustav Bang (S.): Jeg har stemt for Regeringens Grundlovsforslag, der indeholder Kvindens Valgret.
O. Bølck (H.): Vil følge mit Parti i denne Sag, men ikke udtale min personlige Mening om den.
(Fortsættes).
*) Landsforbundets Interpellation indeholder, som det vil ses, intet Ønske med Hensyn til Maaden, hvorpaa Reformen skal gennemføres.