« Tilbage til søgeresultaterne

Beretning fra Aarhus

Af: Anna Jørgensen

« Se emneord

Aarhus Kvindevalgretsforening begyndte sin Vintersæson ved sammen  med   Dansk Kvindesamfund at lade afholde 8 Foredrag om forskel­lige Samfundsspørgsmaal.

Den 24. Oktober talte Hr. Lærer Hansen, Boeslunde, om Forfatningspørgsmaalet og Kvindernes politiske Valgret.

Den i. November skulde Hr. Kontor­chef, Folketingsmand Schovelin have talt om: Toldbeskyttelse, men Taleren blev desværre syg, og det blev derfor Fru Thit-Jensen-Fenger, der kom til at tale om: Hvor er Kvindens Plads, en Kritik af Fru Dr. Lis Jacobsens Foredrag.

Den 7. November talte Dr. phil. Starcke om: Frihandel; den 15. November Folketingsmand, Pastor Lauersen om: Teknikken i Statens Finansstyre; den 21. November Borgerrepræsentant Fru Salicath om: Konsekvenser (Humanitet og Hygiejne); den 27. November Byraadsmedlem Frk. Knudsen, Vejle, om: Forsørgelsesvæsenet; den 15. December Hr. Politimester Goll om: Straffen og Forbryderens Individualitet og den 11. De­cember Fabriksinspektør, cand. polyt. Fru Julie Arenholt om: Kvinde- og Børne­arbejde i Fabrikkerne.

Den 13. Januar talte Forfatteren Aage Meyer Benedichtsen om: By og Borger i Persien og den 17. Februar Fru Anna Mironowna-Leepa om: Sofja Petrowskaja og hendes Samtid.

I Anledning af Byraadsvalgene vir­kede Foreningen sammen med Dansk Kvindesamfund og sendte en Opfordring til de forskellige Valgbestyrelser om at sætte følgende Kvinder paa Listerne:

 

Paa Borgerlisten:

Hospitalsforst. Frk. Mariane Thom­sen,

Forstander for Husmoderskolen, Frk. Marie Jespersen.

 

Paa det radikale Venstres Liste:

Lærerinde Frk. Hulda Pedersen.

Lærerinde Frk. Anna Jørgensen.

 

Paa Socialdemokratiets Liste:

Opsyn Fru Christiane Sjørén.

 

Borgerlisten og det radikale Venstre satte ogsaa ovennævnte Kvinder paa deres Lister med det Resultat, at Frk. Thomsen blev valgt. Paa Socialisternes Liste var der kun een Kvinde, og det var ikke den af  Kvindeforeningerne foreslaade; vedkommende Dame blev ikke valgt.

Den 14. April havde Foreningen et offentligt Møde sammen med Dansk Kvindesamfund, hvor Professorinde Michelet, Christiania, talte om: Moderen og den unge Datter.

Den 7. Maj sluttede Foreningen sin Vintersæson med en lille festlig Sam­menkomst, hvor Hr. Højskoleforstander Hostrup læste op og Koncertsangerinde Frk. Wilhelmine Christiansen sang. Senere var der Auktion over en Del Blom­ster og andre Genstande, der var skæn­ket til Foreningen, og endelig var der Lodtrækning over forskellige Broderier og andre Ting.

Festen var udmærket vel besøgt; der herskede en livlig og fornøjelig Stemning, og Sammenkomsten ind­bragte Foreningen et Nettooverskud af 173 Kr. 15 Øre.  

Anna Jørgensen.

 

Foreningerne opfordres herved til at indsende korte Beretninger om Aarets Arbejde i Lighed med ovenstaaende.

Red.