« Tilbage til søgeresultaterne
En sandfærdig Historie
fortalt af Mrs. Carrie Chapmann Catt,
Præsident for den internationale Alliance for Kvinders Valgret,
Oversat og bearbejdet efter »TheWoman’s Journal« af Fanny Ridiger.
(Sluttet).
Hun ønskede blot at finde en ukendt Krog, hvor intet Menneskeøje kunde trænge ind, og hvor hun kunde dø i Fred. Nu begyndte Mørket at vige og Dagen at gry. Hun havde intet Øjeblik at spilde. Hendes Fødder smertede som om der blev skaaret i dem med skarpe Knive, men hun ilede videre omkring det næste Hjørne og ind i en smal Gyde. Pludselig faldt hun og blev liggende med Ansigtet mod Jorden - og da hun endelig fik Kræfter til at rejse sig, var det blevet saa lyst. at hun kunde skimte Omgivelserne; Hun opdagede da et lille Skur, der ligesom indbød til at træde ind; og krybende paa Hænder og Fødder kom hun indenfor. - Det var et lille firkantet Rum fyldt med Askespande og Affald, der stødte op til en Svinesti. Et stort Bræt, som næsten skjulte Indgangen, fik hun trukket helt for, og nu var hun skjult. Aah, vidste hun blot, at hun var sikker her? Hun løste op omkring de smertende Fødder og gned dem; det lettede lidt. Saa lagde hun sig ned med Hovedet paa en Træklods og faldt i Søvn. Omsider blev hun vækket af Stemmer i Nærheden. - Ikke et Aandedræt, ikke en Bevægelse forrådte hende, Øjnene stod stive af Angst, og al Farve veg fra hendes Ansigt. Stakkels lille Flygtning! Saa hørtes Stemmerne paany, og en stor Vogn kom rumlende lige hen til hendes Skjulested. Det var en Renovationsvogn, der skulde køre Askespandene bort. - Saa blev hun opdaget. Hun laa med Ansigtet begravet i Hænderne - besvimet. - Da hun atter kom til sig selv, vaagnede hun op i en ren Seng og et mildt Ansigt var bøjet over hende. Lykkeligvis havde hendes Fødder baaret hende til selve »Hjemmet for Venneløse«, og hvis nogensinde et lille Væsen har trængt til Beskyttelse, var det Li Po Ton; og den Kvinde, der saa saa kærligt paa hende, var Forstanderinden Fru Møller. Men den lille kinesiske Pige var bange for Amerikanerne. Hun havde lidt saa grusomt i deres Land og troede, de alle sammen maatte være onde. -
Hun vendte Hovedet bort og græd bitterligt. - De bød hende Føde, men hun vilde intet spise. Saa sendte man Bud efter en Tolk, en Tysker, der havde levet mange Aar i Kina. Han var søgt som den bedste Fremmedfører i San Franciscos Kineserkvarter, og man vidste, at han kendte hver eneste Kineser i Byen. Men Li Po Ton var jo nylig kommet, og var bleven holdt indespærret, saa længe hun havde været der. - Det varede længe, før hun vovede at betro sig til ham; men lidt efter lidt fik han ved sine milde, venlige Spørgsmaal lokket hendes sørgelige Livshistorie ud af hende. - Hvert Ord blev oversat for Fru Møller, som lovede Li Po at beskytte hende mod Wah Lee. - Hvorledes det gik til, er ikke godt at vide, men Rygtet om hendes Optagelse i Hjemmet sivede ud og naaede Wah Lees Øren; denne meldte til Politiet, at hans »Kone« befandt sig i Hjemmet for Venneløse imod hans Vilje, og Fru Møller fik Paabud om at bringe Barnet til Domhuset næste Morgen. - Nu var gode Raad dyre. - Forstanderinden raadspurgte en Sagfører, men denne gav kun ringe Trøst.
Han mente, at Wah Lee vilde bringe sine kinesiske Venner med og disse vilde sværge paa, at Barnet var hans Kone, hvorpaa Domstolen vilde være nødt til at give hende tilbage til ham. - Atter blev Tolken hentet. - Saa mildt, som det var muligt, prøvede Forstanderinden at forklare den Lille noget om Domstole og Love. Men hvad forstod Li Po. af amerikanske Lovbestemmelser. Kun dette fik hun ud af Forklaringen, at hun atter skulde møde Wah Lee og maaske følge med ham igen.
Hun vilde intet spise - hun gik tidlig i Seng. - Forstanderinden listede, sig ind til hende, før hun selv gik til Ro. - Det lod til, at den lille Stakkel sov trygt. Næste Morgen tidlig kiggede hun atter ind til hende. - Der var kommet noget fremmed over Barnets Udseende. Fru Møller lagde sin Haand paa hendes Pande. - Den var iskold. Hun løftede Tæppet, alt var overstænket med Blod - en Pennekniv var boret dybt ind i hendes Bryst. - Stakkels lille forpinte, mishandlede Li Po Ton! - Hun havde endelig fundet Frihed i Døden. –
