« Tilbage til søgeresultaterne
Nedenstaaende Sange blev skrevne til Festmaaltidet under Landsmødet:
Mel.: Yderst mod Norden lyser en Ø -.
Frihed og Lighed, de daarende Ord,
højt har de lydt over Lande,
lyst som en Stjerne gylden og stor
over de natdunkle Vande,
straalet som Solen, der kanter med Guld
Skyens Rande.
Fribaarne Tanker, der bane sig Vej
vil over Land og Rige,
tit møder Modstand saa ond og sejg,
Latter og Haan mod dem stige.
Ja, det er hændt, de for Ondskabens Magt
maatte vige.
Friheden sejrede, den var for stærk,
Latter og Haan den ej kued’.
Kloge Mænd øved’ et Stordaadsværk.
Haand over Bryn de skued’
ind i et Danmark, hvor Trældom ej mer’
Bonden trued.
Frihed og Lighed vandt danske Mænd,
Bonden sin Ryg monne ranke.
Ligheden misted’ de snart dog igen –
alt for stor var den Tanke.
Smaa Hjerter tit i Stormænds Bryst
kunne banke.
Dage og Aar randt i Tidernes Hav,
end staar der Kamp for at vinde
Frihed og Lighed for høj og for lav,
Frihed for Mand og for Kvinde.
Gid over Danmark snart Sejrens Dag
maa oprinde!
Martha Ottosen
FØR OG NU
Mel.: »Du er rig, du er dejlig, o Syd!«
Hør, hvor har dog vi Kvinder det rart!
vi, der lever nu i Anno Tretten,
- vi har ganske vist ej Stemmeretten,
men vi haaber at faa den lidt snart.
Naa, bevares! selvfølgelig vil
ingensinde vi misbruge Magten.
:,: men naar først i vor Haand manharlagt’en
skal dog ikke vi altid se til«. :,:
Naar vi tænker os det Slaveri,
hvori Fortidens Kvinder var lænket,
- ej til Stemmeretsmøder sig bænked’,
aldrig Landsmøder laved - som vi.
Deres Mening man agted’ ej paa,
ja, saa tidlig de undertrykt blev a’
:,: sikkert ikke engang Moer Eva
fik sagt Adam, hvor Skabet sku’ staa.:,:
Dog, mens Verden er gaaet sin Gang,
er vi lidt efter lidt avanceret,
vi har alle Slags Midler proberet,
vi har brugt baade Mildhed og Tvang.
- Nu er Manden parat til at tro,
at en Kvinde er mere end Amme,
:,: at i mangen en lille Madamme er
der Stof til Professor - jo jo! :,:
Vi kan bruges, saa vidt jeg ved af,
til Jurister, Doktores, Betjente,
a foruden de mere bekendte,
saasom Læge, Chauffør, Stenograf.
- Vise Fædre har styret vor By,
vise Mødre nu Raadhuset rummer,
:,: ved hvis Kloghed selv Manden forstummer,
mens saa viden om gaar deres Ry. :,:
Dog, der er jo et »Aber dabei«,
man vil paastaa, vi Hjemmene svigter
for de nye, forskellige Pligter,
der er kommet paa Kvindernes Vej.
- Aa, det er saamænd ikke saa nyt
det »at mangle de huslige Dyder«;
:,: tror De, Eva hun passede Gryder,
syede Knapper i Skjorter, jo py! :,:
Nej, vi er ikke værre, tror jeg,
maaske heller ej synderlig bedre
end de Kvinder, som med vore Fædre
traadte Fortidens tornede Vej.
Naa, jeg ser nu paa Fremtiden lyst,
- faar vi bare først Ret til at stemme,
:,: skal vi nok klare Grejerne hjemme,
vi er vandt til at tage en Dyst. :,:
J. o.
