« Tilbage til søgeresultaterne

Grundlovsforslaget

« Se emneord

Den 22. Novb. forelaa Betænk­ningen fra Landstingets Ud­valg om Grundlovsforslaget. Ud­valget har delt sig i et Flertal paa 8 Medlemmer (Bramsen, Hage, Holstein-Holsteinborg, Johnsen, Nordby, Piper, Niels Rasmussen af Højre og Rottbøll, Frikonservativ) samt et Mindretal paa 7 Medlemmer (Broberg, Dalsgaard, Harald Jensen, P. Nielsen, S. Pedersen. Enevold-Sø­rensen og Herman Trier af de de­mokratiske Partier).            

I de indledende Bemærkninger udtales: »Hele Udvalget er (derfor) enigt i, at Sagen under de tilstede­værende Forhold fremmes bedst ved, at Lovforslaget nu føres til Fællesudvalg«.

Uden at komme ind paa de for­skellige Forslag i Flertallets Ind­stilling, der kun omfatter Folketin­get, bringer vi herved de foreslaaede Ændringer angaaende de Pa­ragrafer, der direkte omhandler Kvindernes politiske Valgret.

 

Af Flertallets Indstilling.

§ 30

»Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret og har fyldt sit 30te Aar, med mindre Vedkom­mende:

a)  ved Dom er fundet skyldig i en  i den offentlige Mening vanærende Handling uden at have erhvervet Æresoprejsning for den;

b)  nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsnet, som ikke er enten eftergivet eller tilbagebetalt. For en Enke, fraskilt, frasepareret eller forladt Hustru betragtes den Fattighjælp,  der har været ydet hendes Ægtefælle i Løbet af de sidste 5 Aar, og medens hun samlevede med ham, som tillige oppebaaret  af hende med mindre der er hengaaet et Aar efter Samlivets Ophør, uden  at  hun  har modtaget Fattigunderstøttelse;

c)  er umyndiggjort eller under Konkurs. Mandens Konkurs udelukker ogsaa Hustruen fra Valgret, med mindre hun har Særformue eller Selverhverv, hvorover hun selv er raadig;

d)  ikke har haft Bopæl i Valg­kredsen i det sidste Aar.

Dette Forslag afviger fra Rege­ringens Grundlovsforslag, først og fremmest ved at sætte Valgretsalderen til 30 i Stedet for til 25 Aar, dernæst ved Punkt a, der træder i Stedet for Ordet »uberygtet« i Regeringens Forslag, ved sidste Punktum i Punkt b og hele Punkt d, der er nye og ikke findes i Regeringsforslaget, samt ved Punkt c, som er i Modstrid med Regering­ens Forslag, der ikke udelukker Hustruen fra Valgret, selv om Man­den er ude af Raadighed over Boet.

 

§31

»Valgbar   til   Folketinget   er med de i § 30 a, b og c nævnte Undtagelser enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25 Aar og har Bopæl her i Landet«.

Som bekendt giver Regeringsforslaget Valgbarhed til alle, der har Valgret, mens Flertallets Indstilling gaar ud paa at bibeholde den nu­værende Ordning med Valgbarhed ved 25 Aars og Valgret ved 30 Aars Alderen.

Mindretallets Udtalelse. Mindretallet, der sammen med de øvrige Udvalgsmedlemmer har underskrevet Betænkningen, er ikke fremkommet med Forslag og præ­ciserer sit Standpunkt ved at ud­tale, at

»skønt det ikke sympatiserer med Ændringsforslagene i deres Helhed og under andre Omstændigheder ubetinget vilde have stemt imod dem, vil det, for at fremme Hen­visningen til Fællesudvalg, afholde sig fra at stemme«.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner