« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinders Adgang til Studium og Embede
En Oversigt
Det internationale Valgretsblad »Jus Suffragii« har udsendt et Spørgeskema til alle Lande, hvor der findes en Kvindebevægelse, for at faa oplyst, hvorledes Kvinderne efter Lovgivningen er stillede med Hensyn til at studere Lov-, Læge- og Præstevidenskab samt til derefter at udnytte deres Embedseksamen i det praktiske Liv, og endelig om dette for Kvindernes Vedkommende kan føre til gode og vellønnede Stillinger i de forskellige Lande.
I en Række korte Artikler vil »Kvindevalgret« fra dette Nytaar bringe en Oversigt over, hvorledes Kvinder Verden over er stillede med Hensyn til dette enkelte Nutidskrav: Retten til at tilegne sig og udøve juridisk, medicinsk og teologisk Kundskab.
Ligesom den Artikelserie vi sidste Aar bragte om »Kvindens Retsstilling« i alle Lande, vedrører ogsaa denne Sag i høj Grad Spørgsmaalet om politisk Valgret. Naar Kvinderne efterhaanden faar Indflydelse paa Lovgivningen, vil lidt efter lidt de Skranker falde, der endnu mange Steder hindrer dem dels i at tilegne sig statsanerkendt Viden, dels i at udnytte den som Erhverv.
En Sammenligning af Forholdene i de forskellige Lande vil vise, at disse Skranker opretholdes rent vilkaarligt og tilsyneladende uden Spor af bestemt Plan.
Lovkyndighed.
Angaaende Jura gælder for Østrigs Vedkommende, at Kvinder overhovedet ikke har Lov til at studere denne Videnskabsgren, skønt Kvindeforeningerne har indsendt talrige Andragender for at opnaa Tilladelsen.
Noget anderledes stiller det sig i Tyskland. Ved alle Universiteter kan saavel kvindelige som mandlige Studenter indmelde sig til de juridiske Forelæsninger samt tage Eksamen. Derimod har man endnu ikke givet Kvinder Adgang til at søge de Embedsstillinger, som er forbundne med denne.
Grunden hertil er muligt for en Del den, at ingen Kvinde hidtil personligt har ansøgt derom, hvilket maa beklages. Eksempler fra andre Omraader viser, at intet virker bedre, end at en enkelt Kvinde, støttet af en smuk Førstekarakter - helst tillige af gode Forbindelser - Gang paa Gang foretager Stormløb mod Hindringen. Tilsidst falder den for hendes Energi, og dermed er Vejen banet for andre! I Tyskland har det foreløbig kun været de kvindelige Organisationer, der har søgt at aabne Adgangen til de juridiske Embeder, hvilket har vist sig ganske virkningsløst.
Imidlertid findes enkelte kvindelige private Sagførere. Deres Arbejde bestaar særlig i at virke som Raadgivere ved Kontorer for Retshjælp, der er oprettede af Kvindeforeninger; disse skal være meget populære og stærkt søgte. En og anden er bleven udnævnt til at lede en Forening for Børnebeskyttelse, til Kurator eller Værge. Som privat praktiserende Sagførere har Kvinder yderst ringe Mulighed for at tjene noget i Tyskland.
Det er meget vanskeligt at forklare Forholdene i England, fordi der her findes et Utal af juridiske Grader og Bevillinger, og som det synes tillige en vis Usikkerhed i Henseende til, hvad der har lovfæstet Gyldighed.
Til en Begyndelse kan dog fastslaas, at Kvinder har Ret til at studere Jura og tage en vis Eksamen ved alle Universiteter med Undtagelse af Oxford og Cambridge.
Derimod kan de ikke tage Eksamener ved »juridisk Kollegium« og »Retsskolen«, de to Institutioner, der giver Adgang til Embeds- og Sagførervirksomhed og i det hele taget behersker al juridisk Profession. Alle Ansøgninger om at faa Adgang hertil er bleven afslaaede med den Motivering, at de ansøgende var - Kvinder.
Til Trods herfor findes adskillige Eksempler paa, at Kvinder i England eller Kolonierne har udøvet Lovvirksomhed uden at Autoriteterne er skredet ind imod dem. En Frk. Orme praktiserede saaledes i flere Aar som Conveyor (en Art Sagfører, der opsætter Skøder, ordner Ejendomshandler o.l.) - en Frk. Mc. Laren arbejder som Sagfører ved Kanslerretten i Edinburgh - en Frk. Sorabje tjente i tre Aar som Fuldmægtig hos et stort Sagførerfirma i London og rejste senere til Indien for at overtage Stillingen som juridisk Raadgiver ved en Institution af samme Art som det danske Overformynderi osv. osv. Adskillige Kvinder, bl. a. den kendte Fru Pankburst, har talt deres egen Sag ved Retten. Ligeledes er det interessant at lægge Mærke til, at enkelte Kvinder, der er ansatte i offentlige Stillinger, bl. a. som Fabriksinspektører, har tiltaget sig Ret til i Embeds Medfør at føre Klage paa Statens Vegne og til selv at tale Sagen ved de civile Retter.
For Tiden gør Kvinderne Forsøg paa at skaffe sig Adgang til Sagførerstanden. Den engelske Sagførerlov af 1843 indeholder Udtryk, der øjensynligt kan fortolkes til Gunst for dem. Fire kvindelige Jurister, der havde ansøgt om Optagelse ved »Retsskolen«, men faaet Afslag, har i eget Navn anlagt Sag mod denne med Paastand om, at Afslaget ikke er lovmedholdigt i Følge Sagførerloven af 1843. Og alle Interesserede venter nu med Spænding paa Retskendelsen.
Ved Siden af disse praktiske Hindringer kan for Kuriositetens Skyld nævnes, at en af Englands ældste og fornemste kvindelige Valgretsforkæmpere, Fru Fawcett, der i sin Tid har studeret Jura, paa Grund af andre Fortjenester er bleven udnævnt til »Æresdoctor i Jura ved Oxford Universitetet« - skønt Kvinder ikke kan opnaa høje juridiske Grader i England og ikke studere Jura ved Oxford Universitet!
I Belgien kan Kvinder studere Jura, men ikke blive Dommere eller Sagførere.
Mærkelig nok gav Spørgsmaalet herom det første Stød til en Kvindebevægelse i Landet. I 1888 søgte en Frk. Popelin, der havde taget den juridiske Doctorgrad ved Universitetet i Bryssel, at faa Ret til at praktisere som Sagfører. Det blev nægtet hende. Dette Tilfælde gav Anledning til megen Indignation hos belgiske Kvinder, og Kravet er senere bleven forfægtet med stor Iver. Baade i 1901, 1907 og 1912 er Forslag om at gøre Kvinder ligestillede med Mænd indenfor det juridiske Fakultet bleven behandlet i Parlamentet, men hidtil har dette ikke faaet det ønskede Resultat.
Siden 1900 har Kvinder i Frankrig, efter fuldført Eksamen, haft Adgang til at blive optaget i Advokaternes Stand og til at føre Sager ved de forskellige Retter. Under Udøvelsen af denne Virksomhed gøres ingen Forskel paa Mænd og Kvinder; men en kvindelig Advokat har ikke Lov til at indtræde som Suppleant for en mandlig, der er ansat som Øvrighedsperson.
Ligeledes har de kvindelige Advokater Valgret og Valgbarhed til Standens »Raad«, de afgiver altid deres Stemmer ved Valgene, men er endnu for faa i Tal og for nye i Virksomheden til at komme i Betragtning som Kandidater.
Der er tyve kvindelige Advokater i Paris og seks i Provinserne. De fører Sager ved alle Retter, baade civile, kriminelle, administrative og kommercielle - og behandles alle Vegne med Respekt af deres mandlige Kolleger.
