« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinder som Nævninger
Under Forhandlingerne i Folketinget om den ny Retsplejelov syntes der at herske Enighed om, at Loven burde affattes saaledes, at ogsaa Kvinder kan vælges til Nævninger.
Som bekendt var Norge den første europæiske Stat, der anvendte kvindelige Nævninger, og Redaktionen har derfor henvendt sig til en norsk Kvinde, der selv har været Medlem af adskillige Juryer, og bedt hende give en Skildring af den nævnte Institution. Frk. Mørcks fremstilling vil falde i to Dele: en historisk Udvikling, der findes nedenfor, og en Skildring af Nævningeinstitutionens Virksomhed i Norge efter at Kvinderne har faaet Del i den. Den sidste vil fremkomme i næste Nr. af »Kvindevalgret«.
Folkevalgte Dommere.
I. Litt historisk av Fr. Mørck.
I alle de lande, hvor de demokratiske principper har gaaet sin seiersgang, har der været god jordbund for den folkelige tanke, som er juryens idé.
Juryinstitutionen er oprindelig utgaaet fra England. Og i dette land er den paa det nøieste
indforlivet med folket og landets historie. Institutionen har der udviklet sig suksessivt og likesom av sig selv. Tiden for dens indførelse, eller rettere for dens opkomst, mener man at kunne sætte til det 12te aarhundrede. Under foreningen med Skotland, under Jakob den 1ste Stuart, indførtes ogsaa jurydomstole i Skotland, dog ikke under ganske de samme former. I Irland blev den naturligvis en kjendsgjerning, da landet i 1172 erobredes av den engelske konge, Henrik den anden. Og saa har englænderne bragt juryinstitutionen med sig overalt, hvor de har koloniseret, saaledes at baade Canada og Amerikas Forenede Stater har sine jury domstole.
Frankrike tilegnet sig juryen i 1791. Landet var dengang under den store revolutions tegn. Den konstituerende forsamling besluttet den indført og optok den i sin nye lovgivning. Eftersom Frankrikes konstitution i aarenes løp gjennemgik de forandringer, som fulgte med landets overgang fra republik til monarki (keiserdømme-konge-rike) og atter republik, undergik ogsaa juryens organisation, samtidig med dets grundlov, en del ændringer. Av interesse er det at paapeke, at den blev bibeholdt i Code Napoléon. Siden har institutionen hævdet sin plads i Frankrikes retsvæsen.
Saa vandret den videre gjennem Europa, blev indført i Belgien, i mange av de tyske forbundsstater, og efterat det tyske rike i 1870 var etableret, saa ogsaa i dette. At komme ind paa de enkelte
forskjelligheder der kan være i alle de lande, hvor man har jury, vilde føre for langt i en liden artikel som denne. Men næsten overalt gjorde der sig i forrige aarhundrede sterke tendenser gjældende for at opta juryen, og paa de fleste steder har man foretrukket den efter fransk mønster og system.
I Danmark er juryens - nævningerettens - indførelse bestemt ved grundloven av 5te juni 1849. Men denne bestemmelse er som bekjendt endda ikke traadt helt ut i livet.
I Sverige har juryinstitutionen hittil ikke fundet noen jordbund for sig.
Omkring aarene 1830-50 gik der en sterk national demokratisk bevægelse gjennem Norge. Da reistes ogsaa tanken om at faa folkevalgte dommere i kriminelle saker. Først i 1845 tok det norske storting saken op, idet det bevilget penge til reisestipendier for jurister, som i de forskjellige lande skulde studere institutionen der. Men der gik 10 aar hen, inden man kom saa langt, at man fik en kommission nedsat, og en del aar hen ogsaa, inden denne kom til noget endelig resultat. Kommissionens væsentligste arbejde hadde været at undersøke om juryen var forenelig med Norges grundlov og om den var hensigtsmæssig for norske forholde. Med adskillige aars mellemrum fremkom der forskjellige forslag, der hver gang opnaadde at bli vedtaget i odelstinget, men likesaa sikkert blev forkastet i lagtinget, indtil, man i 1857 efter anden gangs behandling fik et forslag vedtat ogsaa i lagtinget, hvor 14 stod mot 14, saa præsidentens stemme kom til at gjøre utslaget. Imidlertid negtet den konservative regjering, som den gang sat ved styret, sin sanktion, og saa var det at begynde paanyt igjen. Man foretok i mellemtiden en del grundlovsforandringer, der tok sikte paa at fjerne alle de betænkeligheter, som motstanderne hadde hentet fra grundloven. Men da forslaget atter fremkom, faldt det igjen i lagtinget, og opnaadde heller ikke grundlovsmæssig majoritet i plenum. Saa hvilet forslaget i flere aar. Imidlertid fik maa aarlige storting og der kom større fart i behandlingen av alle saker.
I 1881 tok den store venstrefører, Johan Sverdrup, forslaget op igen, støttet av flere meningsfæller. Men 6 aar skulde endda gaa hen inden juryens indførelse blev definitivt besluttet, og først ved loven av 1ste juli 1887, da venstrepartiet var i majoritet i stortinget og kunde danne regjering, den første norske venstreregjering, blev det fastsat at den kriminelle retspleie skulde hvile paa jurysystemet.
(Fortsættes).
