« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Landsforbundets Arbejdsfelt
Beretning fra Aarhus Kvinde valgretsforening.
Virksomheden har i denne Sæson formet sig paa følg. Maade: Den 15. Oktober havde vi et offentligt Møde sm. m. Dansk Kvindesamfund. Foreningerne havde ment, at det kunde være rigtigt at faa »Afholdsagen« diskuteret, det viste sig ogsaa, at der var megen Interesse for denne Sag, idet Mødet var stærk besøgt, og der blev en meget livlig Diskussion.
Den 6. November arbejdede vi igen sm. m. Dansk Kvindesamfund og havde
Fru Mironowna-Leepa som Taler ved et offentligt Møde. Fru Leepa talte om:
»Ritual-Mordprocessen i Kiev, «
Foreningen havde planlagt en Foredragsrække, der skulde have været afholdt i Efteraarsmaanederne og handlet om: »Vor Tids Socialisme«, men da det desværre viste sig umuligt at faa de Talere, man gerne vilde have haft, maatte Rækken opgives. -
Efter Jul har Foreningen afholdt sin aarlige Generalforsamling, 2 Medlemsmøder og 4 offentlige Møder, de sidste sm. m. Dansk Kvindesamfund.
Medlemsmøderne:
Den 11. Februar talte Pastor Schepelern om den indiske Kvinde: Pandita Ramabai, og den 13. Marts Seminarielærer, cand. theol. Sørensen om: »Studentertyper før og nu«.
De offentlige Møder:
Den 23. Januar talte Prof. Lehmann om: »Fremtidens Kvindesag«, den 17. Februar Dr. phil. Østrup om: »Betingelserne for Nationernes Vækst«, den 20. Marts Politilæge Søren Hansen, København, om: »Kvinden og Samfundsudviklingen« (Kønsygdommene og Ægteskabslovgivningen) og den 3. April læste Censor P. A. Rosenberg Henrik Ibsens: »En Folkefjende«, et Stykke, der vel nok kunde have Bud til de mange forskellige Mennesker, der hørte paa det.
Anna Jørgensen.
Foreningens Sekretær.
Kvindevalgretsforeningen for Havndal og Omegn
afholdt Stiftelsesfest d. 17. Febr. paa Havndal Afholdshotel, hvis Festsal i den Anledning var smukt pyntet med Gran og Dannebrogsflag. Festen indlededes med en Prolog, der gjorde stor Lykke, forfattet og fremsagt af Foreningens forhenværende Formand Frk. Bengtson, hvorefter der af Dilettanter (Medlemmer af Kvindevalgretsforeningen) blev spillet et muntert, lille Stykke (Hvorledes Kvinder fik Valgret). Stykket vandt stormende Bifald hos Publikum. Derefter var der fælles Kaffebord for ca. 225 Festdeltagere.
Formanden bød Velkommen, hvorefter Ordet var frit. Nu afløste Herrer og Damer uafbrudt hinanden med Taler, baade Prosa og Rim og der var rigtig Feststemning oppe. Der blev afsunget tre af lokale Poeter forfattede Sange, som gjorde stor Lykke.
Iøvrigt gaar Foreningen jævnt og støt fremad, og vi er nu oppe paa ca. 150 Medlemmer. Siden Generalforsamlingen i Oktober 1913 har vi haft to offentlige Foredrag. Først Lærer Egens, Dalbyneder (Den politiske Udvikling her i Landet i de sidste hundrede Aar). Derefter Højskoleforstander Colding, Vestbirk. (De forskellige Valgmaader). I Marts Maaned skal vi have Foredrag af Pastor Ring, Dalbyneder og Oplæsning af Forstander Frk. Døker, Vivild Højskole
(H. C. Andersen). Endvidere har vi haft fire Medlemsmøder, hvor lokale Kræfter har medvirket
bl. a. Fru Rosenkilde og Lærer Jeppe, Udbyover. Det bemærkes, at der er nedsat et særligt Udvalg til at arrangere Medlemsmøderne.
Det er mig en Glæde at kunne meddele, at Interessen for Kvindevalgretssagen er i stadig Fremgang.
M. Vester.