« Tilbage til søgeresultaterne
Ruslands kvindelige Fabriksarbejdere
Uddrag af en Artikel af Dr. Pokzovs Kala. (Fortsættelse).
Foruden de Tusender af Kvinder, som er ansat i de allerede nævnte Fag, maa man endvidere regne med en uhyre Tilgang af kvindelig Arbejdskraft ved Bogbinderi samt Pap-, Sko-, Gummivare-, Murstens-, Lertøjs- og Fajancefabrikation, hvorover der ingen Statistik findes.
Ved mange Fabrikker anvendes Kvinder fortrinsvis til det Arbejde der kræver størst fysisk Kraft. Saaledes ved Savskærerierne, hvor Kvinderne som Regel bliver sat til at slæbe Træstammer og Brædder til og fra Maskinsavene, mens Mændene anvendes til det lettere og bedre betalte Arbejde.
Halvvoksne Pigebørn og Smaapiger under 14 Aar.
Mange af Ruslands Fabrikker anvender Pigebørn i en Alder af 14 til 16 Aar. Efter de officielle Beretninger steg deres Tal med 53 pCt. i Aarene 1901-1911. Alene i Tekstilindustrien var der i 1911 beskæftiget 50,770 Pigebørn mellem 14 og 16 Aar og ved Siden af disse 12,501 Smaapiger, der endnu ikke var fyldt 14 Aar. Særlig i Bomulds- og Silkespinderierne samt ved Glasfabrikationen anvendes Smaapiger; disse tre Virksomheder er yderst farlige for Sundheden paa Grund af Bomuldens smudsige, Silkens fnuggede og Glassets skarpe Støv, der trænger ind i Lungerne.
Lønforholdene.
I Silkespinderierne i Provinsen Moskow tjener de kvindelige Fabriksarbejdere en Løn, der varierer
fra 183 til 290 Kr. aarlig;
i Bomuldsspinderierne ved Murom fra 84 til 324 Kr.
I andre lignende Fabriksvirksomheder varierer den mellem 255 og 540 Kr. aarlig.
Ved de store Chocoladefabrikker i St. Petersburg tjener Kvinderne efter deres forskellige Virksomhed 255-275- og 366 Kr. om Aaret. Dette regnes derfor som en velbetalt Beskæftigelse, idet Lønnen kan stige til en Kr. om Dagen Aaret rundt. Det lavest betalte er vistnok Konfiturefabrikationen - her er Minimumslønnen for en voksen Kvinde 84 Kr. aarlig med ringe Udsigt til Stigning, da det finere Arbejde (at lave Marcipanfigurer o. l.) er forbeholdt Mænd.
Da Tobaksindustrien er sundhedsfarlig og ubehagelig er Lønnen noget højere, idet den kan stige til. 670 Kr. pr. Aar, men den begynder ved 166 Kr. for en voksen Arbejderske.
Kvindelige Arbejderes Aarsregnskaber.
Ved den første nationale Kvindekongres i St. Petersburg i 1908 fremkom Fru Tossina med forskellige Fabrikskvinders Aarsregnskaber; her gengives et Par af disse.
En Tekstilarbejderske paa 23 Aar, ansat ved samme Fabrik i 6 Aar, fuldt. udlært og Medlem af en Fagforening, fremlagde følgende Regnskab:
Udgifter:
Aarsindtægt 540 Kr.
Sendes til min Familie i Landsbyen Kr. 40,00
Leje af et Hjørne i et Værelse.. - 74,00
Mad........................ - 230,00
Klæder og Fodtøj............. - 70,00
Vask og Bade................ - 1 5,00
Aviser og Fagforeningens Blad.. - 3,00
Uforudsete Udgifter (Sygdom).. - 36,00
Kont. til Fagforen. og Sporvogne - 20,00
Fornøjelser................... - 4,00
I Overskud.................. - 48,00
Et andet Regnskab stammer fra en Moder og Datter, der har lagt et fælles Budget. Moderen havde arbejdet i Fabriken i 37 Aar og tjente 1 Kr. 32 Øre om Dagen. Datteren, som havde været ved samme Fabrik i 7 Aar, fik 97½ Øre pr. Dag. Tilsammen tjente de gennemsnitlig - med Fradrag af Løn i Tider, hvor Fabriken var ude af Drift eller indskrænke sit Personale - 583 Kr. aarlig.
Heraf sendtes 18 Kr. til den gamle Kvindes Søn, der var bleven landsforvist paa Grund af politisk Agitation. - Resten blev anvendt saaledes:
Til Leje af et lille Værelse 96 Kr., til Lys og Brændsel 3 Kr. 82 ½ Øre (heri medregnet Brændsel !), til Klæder, Skotøj og Vask 144 Kr. 50 Øre (som Forklaring paa, at dette Beløb er ret stort i Forhold til de øvrige Udgifter, tilføjer Moderen en lille rørende Bemærkning om, at hendes Datter »endnu er saa ung og derfor gerne vil være ren og pæn i Tøjet«), til Mad anvendes 236 Kr. - altsaa ikke en Gang 50 Øre om Dagen for to voksne Personer. Moderen forklarer, at deres Kost bestaar i »The og Brød til daglig, om Søndagen et lille Stykke Kød og 2 Gange om Maaneden en Flaske Mælk«.
Bøder.
De russiske Fabrikanter har kontraktmæssig Ret til at idømme de arbejdende Kvinder Bøder, og dette medfører ofte en betydelig Indskrænkning af Lønnen. Der gives Bøde, hvis nogen kommer for sent, hvis Arbejdet ikke er tilstrækkelig godt udført, ligeledes for »at le«, endog for »ikke at være oplagt til sit Arbejde«.
I et stort og velbekendt Etablissement i St. Petersburg, hvor der laves Aarskalendere, faar Kvinderne en Løn af 82 ½ Øre om Dagen; men det hænder, at de idømmes Bøder paa 90 Øre - en Dags Arbejde kan saaledes i Stedet for Løn »indbringe« dem en Gæld til Fabriken paa 7 ½ Øre. Paa et Væveri i samme By kan de ved et bestemt Arbejde opnaa en Dagløn af 2 Kr. 70 Øre; men med Fradrag af Bødesummer hænder det, at der om Aftenen kun er 57 Øre tilbage af Lønnen.
Bødernes Størrelse beror ikke paa et Skøn ; der findes bestemt fastsatte Bødeskalaer, svarende til Forseelsens Art og Omfang. Dersom en Fabriksarbejderske føler sig træt eller daarlig og sætter sig ned, kan hun idømmes fra 15 til 30 Øres Bøde. Dersom hun taber et Redskab fra 7 ½ til 22 Øre. Hvis hun undlader at hilse sin Arbejdsgiver eller Formand fra 15 til 30 Øre.
Paa et nyt og moderne Uldspinderi i St. Petersburg varierer Bøderne mellem 45 og 90 Øre, mens den maanedlige Gennemsnitsløn er 21 Kr. 60 Øre og den højeste Maanedsløn, der overhovedet kan opnaas, 32 Kr. 40 Øre. I en Chokoladefabrik i Moskow idømmes der Bøder for »Latter« paa 2 Kr. 70 Øre, og hvis en Arbejderske kommer 15 Min. for sent kan hun »udelukkes« i en Uge. Paa en anden, meget gammeldags Chokoladefabrik, hvor Kontraktreglerne er stærkt prægede af Livegenskabets Principper, bliver Kvinderne i Tilfælde af pludselig Sygdom afskedigede øjeblikkeligt.
Ved en Patronfabrik i Moskow undersøges alle Arbejdersker før de gaar hjem og idømmes Bøde,
hvis de har en Lomme i Kjolen - selv om Lommen er tom!
Bødesystemets Farlighed.
Foruden at Bøderne under alle Omstændigheder er meningsløst høje i Forhold baade til Arbejdslønnen og Forseelserne, rummer hele Bødesystemet en uhyggelig Fare for de arbejdende Kvinder. Der findes Steder, hvor Bøderne er saa hyppige, at de spiller en ikke ringe Rolle paa Budgettet til Fordel for Arbejdsgiveren, og der er næppe Tvivl om, at mere end én Fabriksejer har benyttet Bødeuvæsenet som et Middel til at beskære Lønningerne efter en større eller mindre Maalestok. I Rusland kan man tillade sig adskilligt i saa Henseende under det nuværende mangelfulde Fabrikstilsyn og de gældende Fabrikslove - i Særdeleshed naar Fabriken ligger i en noget afsides Provins, hvor Politimyndighederne ikke altid tager sig af Klagerne. En Maade, hvorpaa der fremkommer mange Bøder, bestaar i at flytte de højst lønnede Kvinder fra det Arbejde, de er oplært til, og over til et andet, som de ikke har Øvelse i at udføre. Dette fører til Fejltagelser og daarligt udført Arbejde med deraf flydende Bøder!
(Fortsættes).
