« Tilbage til søgeresultaterne
Omkring Grundloven og Valgloven
Den af de 3 Grundlovspartier foreslaaede Grundlov indeholder de nedenfor nævnte principielle Punkter.
Grundlovens Vedtagelse vil komme til at virke paa Folkets politiske Kaar og Landets politiske Udvikling gennem en Aarrække, hvis Tal ingen kender. Kun saa meget kan siges, at denne Grundlovsændring vil komme til at sætte sit Præg paa det offentlige Liv gennem mere end en Generation, thi Forfatningen ændres kun med længere Mellemrum.
Anderledes stiller det sig med den foreliggende Valglov, der er foreslaaet som midlertidig og ikke som grundlovsfæstet men for kun at gælde, saa længe mandlige og kvindelige Vælgere selv vil.
I kommende Rigsdagssamlinger kan den ventes ændret i Overensstemmelse med de da gældende Begreber om, hvilken Valgmaade der skaber størst Retfærdighed for alle Parter.
Grundlovsændringens Hovedprincipper.
Forslaget til Grundlovens Ændring indeholder ved Siden af enkelte formelle eller rent sproglige Forbedringer følgende reelle Ændringer af dens politiske Paragrafer:
Valgret og Valgbarhed til Folketinget har alle uberygtede Mænd og Kvinder, som er fyldt 25 Aar.
Folketingets Valgperiode er 4 Aar.
Valgret og Valgbarhed til Landstinget har alle Folketingsvælgere, der er fyldt 35 Aar.
Landstingets Valgperiode er 8 Aar.
Der sættes en Begrænsning for Landstingets Opløselighed.
Finanslovskonflikter mellem de to Ting forebygges gennem midlertidige Finanslove.
Provisoriske Love, der er udstedt mellem Rigsdagssamlingerne, skal straks forelægges for det først sammentrædende Folketing, og saafremt de ikke bliver bekræftede af den første Rigsdag, bortfalder de.
Folketingets Medlemstal er højst 140.
Landstingets Medlemstal er 70, hvoraf de 54 er folkevalgte ved Forholdstalsvalg i større Krese. De 54 Medlemmer vælger ved Forholdstalsvalg de manglende 16 Medlemmer.
De 12 nuværende kongevalgte Medlemmer overgaar imidlertid paa 8 Aar i det nye Landsting.
Midlertidige Bestemmelser angaaende Valgene.
Under Forelæggelsen af Grundloven i Landstinget den 21. Juli stillede Konsejlspræsidenten følgende Forslag til midlertige Bestemmelser i Grundlovs-forslaget:
a. »Den første ordentlige Rigsdag efter denne Grundlovs Vedtagelse sammentræder den tredje Tirsdag i December, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden. «
Konsejlspræsidenten motiverede Forslaget med, at man maatte gaa ud fra, at Bekræftelsesrigsdagen næppe kan sammentræde før i sidste Halvdel af September, hvorpaa der rimeligvis vil hengaa en Tid af 2 til 3 Maaneder, inden alle Frister er overholdt og alle Valg - Folketingsvalg og Landstingsvalg - er foretagne.
b. »De i 1914 folkevalgte 54 Medlemmer af Landstinget afgaar med Halvdelen i September 1918 og Halvdelen i September 1922, uanset at den for Mandatet gældende Tid af 4 Aar, henholdsvis 8 Aar, ikke er fuldt forløben. «
Begrundelsen herfor er, at da de første Valg efter den nye Grundlov sandsynligvis falder i November Maaned, vil de næste Landstingsvalg eventuelt falde i November 1918 og November 1922. Da det imidlertid vil virke forstyrrende paa Rigsdagens Arbejde at afholde Valg i November, foreslaas det derfor at lade de ved første Valg folkevalgte Landstingsmedlemmer afgaa i September 1918 og September 1922.
Angaaende Valgloven.
I den af Indenrigsministeren foreslaaede Valglov fastsættes Folketingets Medlemstal til 120. Heraf vælges 95 Medlemmer i Enkeltmandskrese i Provinserne, mens 25 vælges ved Forholdstal (Listevalg) i de fire største Byer, nemlig 18 i København, 3 i Aarhus, 2 i Aalborg og 2 i Odense.
Landstingskresene gøres gennemgaaende noget større end de nuværende. Valget foregaar efter Forholdstal og for Provinsernes Vedkommende i tre Afdelinger. Først vælges der Sendemænd i Kommunerne, mindst 4 i hver; derefter vælger disse indenfor Folketingskresene Valgmænd, og endelig samles Valgmændene for at vælge Landstingsmænd med Stedfortrædere.
De Konservatives Ændringsforslag af 30. Juli.
De konservative Medlemmer af Landstingets Forfatningsudvalg har udarbejdet en Række Ændringer, der indeholder følgende Punkter:
Fastholdelse af 30 Aars Valgretsalderen til Folketinget.
Forholdstalsvalg til Folketinget.
Folketingets Medlemstal maa ikke overstige 120.
Skattebetingelser for Valgret til Landstinget opgives; alle 35-aarige Folketingsvælgere har Valgret til Landstinget.
Landstinget gøres uopløseligt.
De 16 landstingsvalgte Landtingsmænd vælges efter Indstilling af Industriens og Erhvervenes Hovedorganisationer.
Indførelse af Folkeafstemning over vedtagne Love, naar det fordres af Kongen, samt ved nye Grundlovsforslag.
De kongevalgte Landstingsmænd bibeholder Sæde i Tinget paa Livstid som overtallige Medlemmer.
Red.
