« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Udlandet
Brev fra Norge.
Kjære redaktør!
Jeg har tænkt mig Muligheten av at »Kvinde valgret« s læsere kan ha litt interesse av at høre noet fra Norge nu. De danske Kvinder staar jo - (ja, efter de foreliggende resultater av Landstingsvalgene at dømme, tør vi vel nu være sikker?) - saa nær ved maalet, at I i løpet av dette aar maa ha naad frem. Og saa? Ja, saa kommer I ogsaa til at staa vis à vis det næste skridt, det ulike vanskeligere: Hvorledes faa kvinder ind i jer rigsdag?
Saavidt jeg kan forstaa vil de samme muligheter eller kanske rettere umuligheter, komme til at gøre sig gjældende hos jer som heroppe hos os. Jeg vil bare ønske, at I maatte være heldigere til at ride hindringerne og vanskeligheterne av, end vi har været. Men utsigterne er efter min mening ikke særdeles gunstige for de danske kvinder heller. For det første kan I vel næppe tænke paa at faa noen kvinde valgt ind i folketinget. I Landstinget synes jeg det ser mere forhaabningsfuldt ut.
Om man vel ikke i de Folketingskredse, hvor man efter den ny valglov skal ha enmandskredsvalg, i den nærmeste fremtid kan tænke paa at faa kvinder stillet, saa kan der vel være en mulighet for at faa kvinder opstillet og valgt i de 4 store byer hvor man skal ha forholdstalsvalg. Og her blir spørgsmaalet: hvad at gjøre? brændende for de danske kvinder, saavidt jeg kan se.
En ting vet jeg med sikkerhet at I maa gjøre, og det er at melde jer ind i de politiske partier, hvor hver især efter sin overbevisning hører hjemme. Og jo flere kvinder, der gaar ind i disse, desto større haab kan man ha om at faa kvindelige kandidater stillet og valgt. I partierne forberedes alle saker, og interesserne vækkes, og det er absolut nødvendig for de nye vælgere og vordende kandidater at være med og vel med i sit partis saker. Og man maa ta et ihærdig arbejde op inden sit parti, vise at man duger, og gjennem den aktive deltagelse vinde respekt. Med andre ord: faa opmærksomheten letet hen paa sig.
Men jeg personlig tror ikke det er nok. Saalænge mange kvinder er uøvete, og mange ogsaa slappe og interesseløse, tror jeg det er godt at ha noet for os selv ogsaa, vi kvinder. Et møtested med andre ord, hvor de interesserte og vaakne kan faa vakt de andres interesser for mange av de saker som specielt angaar dem qva kvinder. Og i følelsen av dette, er det at vi kvinder heroppe i Kristiania ved siden av at slutte os til vore politiske foreninger, har dannet vore egne politiske kvindeklubber, hvor vi drøfter os imellem vort partis aktuelle saker, og hvorledes vi som vælgere har at stille os til hver enkelt av disse. Alle kvindeklubberne staar, saavidt mig bekjendt i intimt samarbejde med sin politiske forening, især i valgtiderne. Og kvinder vandrer ganske naturlig over fra klubberne i foreningerne.
Ved dette arrangement forekommer det mig at en stemmeretsforening, som har opfyldt sin mission, den at skaffe kvinder politisk stemmeret paa akkurat de samme betingelser som mænd, ikke længer har noen eksistensberettigelse som saadan. Og naar vor Landskvindestemmeretsforening paa sit landsmøte nu i Juli allikevel har besluttet at fortsætte sin virksomhet, er det klart at denne maa omlægges. Efter avisreferaterne - (jeg var fraværende landet under møtet) - ser det ut som om foreningen nu vil ta et energisk arbejde op for at dygtiggjøre kvinderne som praktiske politikere. Hvorvidt den vedtagne beslutning vil vinde tilslutning utover i landet, i de mange led, vil tiden vise. Jeg tror nok, at mange nu synes at de heller vil slutte sig til de politiske foreninger (partier og klubber). Der kan man, om man blir rigtig mange kvinder, utrette mere end i en forening der ingensomhelst politisk Indflydelse har. Og om rigtig mange kvinder vil være med i de politiske foreninger, kan de komme til at øve en væsentlig indflytelse paa opstilling av kandidater og paa valgenes utfald. L. K. S. P. omfatter kvinder av alle politiske partier, men den har faat ord paa sig for at være radikal. Dette kommer av at dens stiftere, og nedigjemmen aarene ogsaa de fleste av dens bestyrelsesmedlemmer, har tilhørt venstrepartiet. Som vælgere maa vi kvinder imidlertid nu ta vort politiske parti, og saalænge politik eksisterer, vil det ha sine store vanskeligheter at holde en neutral stemmeretsforening oppe. Grunden til, at Landsstemmeretsforeningen opretholdes er bl. a. den, at den skal støtte valgretsarbejdet i utlandet.
For mig personlig spiller hensynet til forbindelsen med utlandet og den hjælp og nytte vi som politiske frigjorte borgere skal yde de andre lande, en sekundær rolle. De faa kræfter som er i virksomhet blandt kvinderne, og virkelig utretter et godt arbejde, bør koncentrere disse om sit eget, der dog for hvert land altid blir det primære. - Om det skulde være saa absolut nødvendig at være med de andre, saa kan der vel findes en form, hvorved man kan bli repræsenteret i de nationale forbund. Under alle omstændigheter forekommer det mig at det aller, allervigtigste arbejde nu maa koncentreres om det at faa virkelig dygtige, indsiktsfulde og kloke kvinder ind i vore parliamenter.
Kristiania, Juli 1914.
fr. Mørck.
Sverig.
Torsdag d. 2. Juli indsendte Sverigs Kvinder en Masseadresse til Regeringen. Den indeholdt 351,454 Kvindenavne og var indbundet i 30 store Foliobind.
Samtidigt modtog Førsteministeren en Deputation, hvis Ordfører, Frk. Signe Bergman, udtalte:
Deres Eksellence!
I Dag overrækkes der Rigsdagen en af 351,454 svenske Kvinder undertegnet Meningsytring, der lyder saaledes:
»Vi undertegnede svenske Kvinder slutter os til Kravet om fuld politisk Medborgerret for Sverigs kvinder.«
Til Rigsdagen indsendtes endvidere en Skrivelse, hvoraf vi uddrager følgende Kendsgerninger:
For 30 Aar siden fremkom det første Forslag om Valgret for Kvinder i Sverigs Rigsdag. Siden den Tid har Forslag herom været fremme - dels selvstændigt stillet, dels som Part af Partiforslag - ialt 27 Gange. I 1912 fremkom det første Gang som kongelig Proposition (i Trontalen, hvormed Rigsdagen aabnes og Samlingens Arbejdsprogram forelægges) og har derefter været vedtaget 3 Gange af Andet Kammer for at falde paa første Kammers Modstand.
I 1902 dannedes de første Valgretsoreninger (kun Valgret paa Programmet) og disse samledes i en Landsforening i 1903. I Januar 1914 havde »Landsforeningen for Kvindens politiske Valgret « 213 lokale Foreninger med et Medlemsantal af 17,057.
I Aarene 1902-14 har Landsforeningen indsendt ialt 55 Skrivelser og Adresser til Rigsdagen, blandt disse en Masseadresse i 1907, der indeholdt 142,128 Kvindenavne. Masseadressen af 1914 er saaledes 2 ½ Gange saa stor som Adressen af 1907, medens Mændenes store Valgretspetition for nogle Aar siden var paa 383,638 Underskrifter, hvoraf de 62,584 imidlertid var Kvindenavne.
Det er en offentlig Hemmelighed, at Sverigs Kvinder agtede at indsende deres Adresse til Rigsdagen den Dag, Grundloven ventedes vedtaget i det danske Landsting, for at kunne henvise til, at Sverig om kort Tid vilde være den eneste af de fire skandinaviske Stater, der nægtede sine Kvinder Valgret.
De konservative Medlemmers Udeblivelse fra Landstinget den 9. Juni hindrede imidlertid denne Plans Gennemførelse.
Det liberale Samlingsparti har i. Juli i begge Kamre stillet et Forslag om kvindevalgret, hvis Indhold er overensstemmende med den kongelige Proposition af 1912. Under den nuværende politiske Situation i Sverig er der desværre næppe Haab om, at Sagen vil blive fremmet.
En organiseret Valgrets-bevægelse i Spanien.
Som bekendt findes der i hele Verden kun syv uafhængige Stater, som mangler en organiseret Kvindevalgretsbevægelse. De tre er evropæiske, nemlig Spanien, Grækenland og Luxemburg. De øvrige fire er Negerrepublikken Liberia, Tyrkiet, Persien og Japan.
Nu kommer imidlertid Spanien med i Bevægelsen. Den berømte Forfatterinde, Emilia Pardo Bazan, der i 1908 blev ophøjet til Grevinde af Kong Alfons paa Grund af sine litterære Fortjenester og hvis Værker er kendte i hele Europa og bl. a. oversatte paa Dansk, er begyndt at agitere for Sagen.
Ingen spansk Kvinde vil kunne gøre det med større Held end denne kloge og populære Forfatterinde.
Italien.
Under det internationale Kvinderaads Kongres i Rom i Sommeren 1914 blev der - som meddelt her i Bladet - af en stedlig Kvindevalgretsforening afholdt et offentligt. Møde om Kvindevalgret, ved hvilket flere af Sagens bedste Agitatorer talte.
Følgen heraf har været, at et Medlem af det italienske Parlament agter at indbringe et Forslag herom snarest muligt. Endvidere har Mødet ført til, at man har planlagt Dannelsen af en italiensk »Mandsliga for Kvinde valgret«, der skal indmeldes i den internationale Liga.
