Anskuelsesundervisning.

I.

Det er den nyere Tids Pædagoger, der har bragt dette Fag frem og givet det en Plads, om ikke foran, saa ved Siden af de øvrige Skolefag. - I Theorien er det virkelig saa, men i Praxis er der endnu langt tilbage.

Mangen en gammel Lærer et eller andet Steds i Jylland har maaske hørt dette for yngre Pædagoger saa klangfulde Ord: Anskuelsesundervisning, men selv aner han knap, hvad Ordet gemmer.

Faget har sin Plads i Forberedelsesklassen. Dér, hvor Overgangen mellem Hjemmet og den virkelige Skole skulde dannes. Men denne Klasse i Skolen staar endnu langt tilbage. I Almindelighed fordres der for mange reelle Kundskaber af et Barn i det første Skoleaar. Man glemmer saa ofte, at just det første Skoleaar lægger Grunden til den aandelige Bygning, der med hvert Aar skulde voxe i Barnet.

Hvis Grunden vakler, da vakler ogsaa hele Bygningen. Varsomt maa hver en Sten lægges; thi der bygges ikke alene for Dagen i Dag, der bygges for Fremtiden.

Man glemme ikke Fremtiden for Examen i en Forberedelsesklasse! Examen burde aldrig spille nogen Rolle her. Undervisningen burde aldrig forceres, og hvor der læses til Examen, maa Undervisningen til en hvis Grad forceres.

Jævnt og rolig skal Forberedelsesklassen lære Barnet at arbejde, vænne det til Orden og Lydighed, samt lære det at opfatte rigtig. - Hvor mange fejle Forestillinger møder ikke Barnet med! Det kommer maaske fra et Hjem, hvor Tid og Forhold har ført med sig, at Forældrene knap har talt med Barnet, men mener det er Skolens Sag, - eller fra Hjem, hvor Forældrene ikke kan tale med Barnet, ikke kan opdrage; thi Faktum er, at mange Forældre ikke har Begreb om at opdrage.

Dér ligger da Forberedelsesklassens store Opgave: at lære hvert enkelt Barn og dets aandelige Standpunkt at kende. Men der er intet Fag, der er saa egnet til at aabne Døren til Barnets Indre som Anskuelsesundervisning.

Undervisningen i dette Fag foregaar gennem Samtale med Barnet. Saa vidt muligt forevises Samtalens Genstands (Billede eller Tegning paa den store Tavle). - Der har været en Retning, der mente, ja, endog slog fast som Læresætning: Læreren er udelukkende den givende, Barnet udelukkende modtagende. Denne Retning, der nu heldigvis begynder at komme ind i et andet Spor, mente altsaa, at der maatte fortælles og fortælles i det uendelige, men om Eleven havde forstaaet og tilegnet sig, hvad der blev givet, brød man sig ikke om.

Men det er just Forstaaelsen og Tilegnelsen det kommer an paa. Derfor maa Undervisningsstoffet rette sig efter Barnets Udviklingstrin.

Stoffet maa daglig lægges tilrette af Læreren, denne arbejder efter sin egen Methode, saaledes

at det passer med Skolens Undervisningsplan. Som Hjælpemiddel er der i dette Blad tidligere gjort opmærksom paa Frk. K. Frederiksens Bog: "Om Anskuelsesundervisning ".

Faar man først rigtig fat paa Anskuelsesundervisningen, bliver denne et mægtigt Middel til at lette Undervisningen i de andre Fag. Er Eleven vænnet til at følge sin Lærers mange Tegninger paa den store Tavle, vil det snart opfatte, hvorledes f. Ex. et Bogstav eller et Tal skrives. Er først Opmærksomheden vakt, vil Slidet for Læreren ikke være nær saa stort, som naar man bestandig har med uopmærksomme Børn at gøre.

Men Opmærksomheden vækkes ved at noget nyt træder Barnet i Møde, og hvor findes mere nyt end i Anskuelsesundervisning?

Ved at gennemføre denne "anskuelige" Undervisning vil man muligvis kunne opdrage en mere klart tænkende og mere glad Skoleungdom. Man glemme ikke, at Barndommen, ved Siden af at være en Forberedelse til Menneskets senere Liv, er et Afsnit af den korte Tid, vi lever, og altsaa har Ret til at fordre at leve dette bevægelige Liv, der er Barndommens Særkende.

Men der fordres meget af Læreren. Der fordres ikke alene mange Kundskaber, men Taalmod og Kærlighed til Opgaven. Er man sig Opgavens Vanskelighed bevidst, paatager man sig ikke det store Besvær og det store Ansvar, uden man har Lyst og Vilje til at udføre et Arbejde.

Og det maa gaa op for Folk, at de mindre Børn kan vanskelig betros til en uøvet og udygtig Lærer. Mens man især i Mellemklasserne ved Flid fra Lærerens Side kan naa vidt, saa hører der Talent til for rigtig at kunne undervise i Forberedelsesklassen.

Ser man da ikke mangfoldige Steder ganske unge Piger paa 16 - 17 Aar uden pædagogisk Uddannelse undervise just i Forberedelsesklassen. Jo, desværre. - De søges paa Landet, disse unge Piger, de søges i Købstæderne, især i de smaa Skoler! Og hvorfor søges de? Jo, fordi man kan faa en ung Pige billigere end en uddannet Lærer eller Lærerinde. Den unge Pige underviser for at tjene lidt Lommepenge; den pædagogisk uddannede Lærer og Lærerinde maa have saa meget for sit Arbejde, at han eller hun kan leve. Og Bestyrerinden for de smaa Skoler kan knap leve selv, langt mindre give andre rigeligt at leve for.

Og dog til disse mindre Skolers lommepengetjenende unge Piger betror mangfoldige Forældre deres Børn! Men mangen dygtig Lærer og Lærerinde véd knap, hvorfra Middagsmaden skal komme i Morgen!