« Tilbage til søgeresultaterne
Grundlovssagen
Under første Behandling af Finansloven faldt følgende Udtalelser fra Ordførerne.
N. Neergaard (Venstre):
. . . Om Grundlovssagen vil jeg kun sige dette, at de tre Partier, der har staaet sammen om denne Sag, har faaet deres Standpunkt i Sagen fuldt godkendt, ogsaa ved de i Sommer foregaaede Landstingsvalg. Efter disse Landstingsvalg har man, idet man har anset det for i høj Grad ønskeligt at samle saa mange som muligt om den nye Grundlov, gjort Indrømmelser af væsentlig Betydning til den anden Side, Indrømmelser, hvorved man dog ikke fraveg det principielle Grundlag, hvorpaa vi sidste Gang gik til Valg, og som vi ved Valget fik godkendt, men disse Indrømmelser er i alt Fald ikke endnu blevet modtaget fra den anden Side. Jeg gaar nu ud fra, at ingen vil mene, at det vil være til Baade for Landet under den nuværende vanskelige Situation og heller ikke for selve Grundlovssagen, at den blev ført ud i en stor Valgkamp ved Opløsning af begge Ting, saa længe Sagerne ude i Verden staar som nu. Men det er en selvsagt Ting, som neppe behøver at fremhæves, at Venstre - jeg skal undlade at tale om de andre Partier - staar paa samme Grundlag som før og med det Program, med hvilket vi gik til Valg i denne Sag ved Landstingsvalget i sidste Sommer. Og vi er rede til, hvis Enighed ikke kan opnaas om noget andet, at føre dette igennem, naar Tid og Lejlighed kommer...
K. M. Klausen (Socialdem.):
... I Stedet for at beskæftige os med de trufne Militærforanstaltninger eller med vort Forhold til Udlandet tror jeg, det er bedst, vi ser paa vore egne Forhold, og vi har jo ogsaa indenfor vore egne Døre nok at tage Vare paa. Jeg skal her i første Række nævne en Sag, som det forekommer mig maa tages frem i denne Rigsdagssamling, det er Løsningen af Grundlovsspørgsmaalet. Da Rigsdagen i September Maaned i Fjor traadte sammen, glædede alle Grundlovsvenner sig over den Sejr, der var vundet ved Folketingsvalget den 20. Maj i Fjor. Vi traadte sammen i September Maaned i den Forvisning, at den da paabegyndte Rigsdag skulde blive den Grundlovsrigsdag, som løste det store Forfatningsspørgsmaal, men alligevel lykkedes det ikke. Ved en snild Forhalingspolitik fik Højre Sagen udskudt; ved en Række Rænker og Kunstgreb af forskellig Art lykkedes det Højre hele Samlingen igennem at faa Sagen udskudt, saaledes at Samlingen endte resultatløs paa dette Omraade. Saa kom Landstingsvalget nu i Sommer, og dette Landstingsvalg bekræftede jo i endnu stærkere Grad end Folketingsvalget forud, at det er de danske Vælgeres alvorlige Vilje, at denne Sag skal gennemføres, at vi skal have en Ændring af Forfatningen af 1866, at den privilegerede Valgret skal fjernes, og at den nye Forfatning skal hvile paa den lige almindelige Valgrets Grund. Da Rigsdagen saa blev sammenkaldt til en ekstraordinær Sommersamling, haabede igen alle Grundlovssagens Venner, at nu skulde det lykkes at faa Sagen gennemført, nu skulde den komme til at gaa let og hurtigt gennem Rigsdagen. Men atter her blev vi sørgeligt skuffet. Der havde været saa meget mere Grund til at vente, at Sagen vilde blive gennemført, som Højre efter Landstingsvalget syntes at være kommet noget til Fornuft. De Tugtelser og Nederlag, de havde lidt baade ved Folketings- og Landstingsvalget, havde bragt Højre delvis bort fra at holde paa den privilegerede Valgret og bragt det noget over til den lige og almindelige Valgret, men alligevel lykkedes Sagens Gennemførelse ikke. Det var efter min Mening en stor Fejl, at de 3 Grundlovspartier i Sommer gav sig til at forhandle i Stedet for at handle.
(Fortsættes)
