« Tilbage til søgeresultaterne
Brev fra Norge
I et møte i Kvindestemmeretsforeningen den 29. Oktober besluttedes denne opløst. Foreningen stiftedes - i 1885 - for 29 aar siden efter et foredrag om stemmeret for kvinder, holdt av
Gina Krog, i den nystiftede »Norsk Kvindesaksforening«. At kvinder skulde tænke paa at ville ha stemmeret, blev naturligvis den gang anseet for noget ytterst uhyrlig noget, og de 10 kvinder der meldte sig som medlemmer, betragtedes som overordentlig radikale og ytterliggaaende i sine
» emanciperede anskuelser«. Men foreningen stilet fremad mot sit maal trods alle vanskeligheter. Den hadde i 1888 sit første store offentlige møte med de besste kvindelige talere. Arbeidersamfundets store sal var overfyldt og møtet overordentlig vellykket. Medlemstallet vokset, og talere sendtes ut over landet for at samle underskrifter paa den første petition om stemmeret for kvinder, som man agtet at sende ind til støtte for det hvilende grundlovsforslag, der skulde frem til behandling i Stortinget i 1890. Resultatet var 4,533 kvinders navne paa listerne. Storartet syntes man den gang. Men saken faldt for atter at komme frem gang paa gang. Mange vellykkede offentlige møter har Kvindestemmeretsforeningen holdt, og stort arbeide har den utført i stemmeretssaken. I begyndelsen hadde foreningen ingen fast konstruktion, ingen egentlig bestyrelse, ingen skrevne love, ingen fast kontingent. Styret bestod i de første 12 aar bare av en formand - Gina Krog, - og en viceformand - Anna Rogstad. Disse to ledet hele arbeidet og sammenkaldte møder, naar de fandt det nødvendig.
Foreningens uskrevne lov, den hvorpaa det hele arbeide var grundlagt, var at virke for at skaffe kvinder kommunal og politisk stemmeret paa samme betingelse som mænd til enhver tid hadde denne. Ut fra dette princip indsendtes alle anordninger til Stortinget.
Men i 1897 var der en fraktion inden foreningen, som mente at det muligens var heldigere at slaa av paa fordringerne, og da Mænd hadde faat sin kommunale stemmeret utvidet en del, foreslog Anna Rogstad paa foreningens generalforsamling, at man skulde indsende en petition til Stortinget om at gi stemmeret til kvinder paa de for mænd tidligere gjældende betingelser. Dette bragte splittelse inden foreningen, idet mange av dens medlemmer ansaa dette for en svikten av programmet - grundloven, hvorpaa foreningen var stiftet, og med Gina Krog i spissen meldte en hel del av medlemmerne sig ut og stiftet kort efter en ny stemmeretsforening
- Landskvindestemmeretsforeningen. Mens denne sisste altid stillet kravet fuldt ut og altid hævdet jevnbyrdighetsprincippet, vedblev Kvindestemmeretsforeningen, der lidt efter lidt indskrænkedes til at bli en Kristianiaforening med ogsaa spredte medlemmer utover landet, at ved siden av sit principale forslag om stemmeret paa samme vilkaar som Mænd, ogsaa at indsende subsidiære forslag, der i tilfælde de vedtokes, vilde sætte kvinderne i en lavere klasse med hensyn til stemmeret end mændene hadde denne. Som bekjendt fik ogsaa kvinder i Norge en stump stemmeret i 1901. Det var dog ikke Kvindestemmeretsforeningens forslag, som denne gang gik igjennem, men et privat forslag, fremsat av doktor Louise Qvam. Hun hadde i dette fundet en utvei til at faa de gifte kvinder med.
Men i 1907 seiret Kvindestemmeretsforeningens subsidiære forslag, da kvinder indrømmedes politisk stemmeret paa samme betingelser som de i 1901 hadde faaet den kommunale, det vil si paa en viss censusbetingelse. Og efter det, var det bare at fortsætte at arbeide henimot det endelige maal; stemmeret for kvinder paa samme vilkaar som for mænd.
Da norske kvinder i 1910 og 1913 fik almindelig kommunal og almindelig statsborgerlig stemmeret, hadde Kvindestemmeretsforeningen fuldbragt sin gjerning, og dens raison d’étre eksisterte ikke mere.
Efter skismaet fik foreningen faste, skrevne love og en fastere ordning av bestyrelse, kontingent o.s.v. Som dens formand siden 1897 stod Anne Holsen til sin død i 1913. Et kraftig, godt og maalbevisst arbeide nedla hun i Kvindestemmeretsforeningen, og hun nød alles agtelse og hengivenhet for sin kloke og intelligente ledelse.
Ved kommunevalgene i 1901 og 1904 stillet Kvindestemmeretsforeningen egen liste. Første gang lykkedes det at faa to kvinder: Anne Holsen og Ragna Nielsen valgt, mens sisste gang foreningen kun fik een repræsentant frem, og det blev en mandlig; Ragna Nielsen naadde bare at bli suppleant.
Anna Rogstad, Kvindestemmeretsforeningens viceformand i de 28 aar, og dens formand i det sisste aar, efter Anne Holsens død, er den eneste norske kvinde, som har sittet i Stortinget.
Av de 10 kvinder, som for 29 aar siden stiftet Kvindestemmeretsforeningen, er flere gaat bort. Den som arbeidet saa tappert for dens trivsel, dens dygtige formand i 16 aar, Anne Holsen er blandt dem. Hun oplevet desværre ikke at se hele sit arbeide fuldbyrdet, for det var 8 dager efter hendes død, at seiren var vundet.
Kristiania, Oktober 1914.
Fr. Mørck.
