« Tilbage til søgeresultaterne
For og imod
Den Sag vi kæmper for: Kvindernes Frigørelse fra ældgammel Fordom og Uret, er større end noget af de Tvistepunkter, der ligger til Grund for Verdenskrigen! Thi vor Sag indvirker paa selve Grundvolden for Menneskeslægtens Udvikling, og derfor har ingen Kvinde Lov til at glemme den under Øjeblikkets alt opdagende Krav.
Carrie Chapmann Catt.
Ved Krigens Udbrud sendte Kvindevalgretsforeningen i München en Ansøgning ind til Kommunalbestyrelsen, hvori den bad om, at man ville ansætte dygtige, af Foreningen anbefalede Kvinder i de Pladser, som Mænd maatte forlade paa Grund af Indkaldelse. Ansøgningen bevilgedes og aabnede saaledes Kvinderne Adgang til at blive Inspektører ved Frugt- og Grøntorve, Markedshaller, Kødudsalg o. l. samt til Stillinger som kommunale Bogholdere, Assistenter, Sporvognskonduktører og andet. Samtidig tilbød Kvindevalgretsforeningen at bespise Børn, hvis Fædre var i Krig, og hvis Mødre var arbejdsløse.
I Cardiff (Wales) havde Militærkommandoen forbudt en Del navngivne prostituerede Kvinder at
fjærne sig fra deres Bopæl mellem Kl. 7 Aften og Kl. 8 Morgen. Da enkelte af dem ikke tog Hensyn til Forbudet, blev de stillet for en militær Domstol og idømt 2 Maaneders Fængsel.
Valgretsbladene protesterede herimod, idet de hævdede, at den civile Retslov indeholdt Bestemmelser, hvorefter den Slags ulykkelige Kvinder kunde fængsles og straffes efter behørig Undersøgelse. Hvis de var skyldige efter civil Lov, da var der intet at sige til Sagen; men hvis de kun var skyldige efter militær Lov og i Følge et Forbud, der var udstedt af Militærkommandoen, da vilde Sagen blive udanket for en civil Domstol. Protesten førte til, at Forbudet blev ophævet.
Det karakteristiske ved denne Historie synes os at være, at Valgretsbladene af Retfærdighedshensyn tager sig af Kvinder, hvis hele Livsførelse de betragter som en Skamplet paa Samfundet.
Mandsligaen for Kvindevalgret i Ungarn har nylig holdt Møde i Budapest og vedtaget en Resolution, der gaar ud paa, at det bedste Middel til i Fremtiden at hindre Krig vil være at give Kvinderne politisk Valgret.
Madame Brigode i Brüssel, der er 2. Sekretær i den internationale Alliance for Kvinders Valgret, har ofret hele sin Tid paa at skaffe Belgiens ulykkelige og forsultne Kvinder betalt Arbejde. Hun har formaaet en patriotisk Forening til at aabne Sy- og Strikkestuer, som beskæftiger mange Kvinder, har ladet andre lære at rulle Cigarer og skaffet Brüssels Kniplersker Arbejde ved at bede sine velhavende Venner i England og andetsteds om at sende hende Bestillinger paa fine Kniplingsarbejder.
En Tale paa 9 Meter.
En smart amerikansk Filmsdirektør ønskede sig et »aktuelt« levende Billede og henvendte sig derfor til Staternes berømteste Kvindevalgretsagitator, Dr. Pastor, Anna Shaw. Billedet skulde forevise et Møde mellem hende og en Statsguvernør, omgivet af Politikere. Thi Dagspressen havde belært Filmsdirektøren om, at den populære Anna Shaws væsenligste Opgave bestod i at »omvende« Guvernører, og at hun altid blev portræteret, interviewet og velvillig omtalt efter fuldbragt Daad. Anna Shaw gik ind paa Sagen og mødte en Dag i Filmsdirektørens Glasatelier, hvor følgende Scene udspandt sig.
Anna Shaw: »Hvor længe skal jeg tale? «
Filmsdirektøren: 33 Sekunder.
A. S.; »Saa kender De ikke Guvernørerne. Det tager mindst en Time at overbevise dem«.
F.: »Tænk en Gang! Er de saa tungnemme? det vidste jeg skam ikke; Ja; her maa vi altsaa nøjes med mindre, ellers bliver Filmen for lang. «
(A. S. træder frem, hilser paa Guvernøren og begynder at tale. Filmsdirektøren vifter med sit Lommetørklæde, og Fotografen hører derfor op med at dreje paa Apparatet).
F.: »Undskyld, Dr. Shaw - men der mangler Gestus?«
A.S.: »Hvad mener De?«
F.: En Valgretskvinde maa fægte med Armene; ellers duer hun ikke.«
(A. S. fægter, Fotografen drejer, Filmsdirektøren vifter paany).
A. S.: »Hvad er der? Nu var jeg lige kommen i Gang. «
F.: »Mere Glød, bedste Dr.Shaw, og Ansigtet mod Tilskuerne.« (A. S. fægter vildt, vender Øjnene i Hovedet og fæster dem derpaa stift mod Fotografapparatets Linse. Filmsdirekteren vifter atter).
A. S.: (gnaven) »Nej ved De hvad! Jeg kan ikke skabe mig mere, end jeg gør. «
F.: »Vi er færdige. Lad mig se Numrene: 325 fra 112,756 - det er 9 Meter Films. Hvis det ikke kan overbevise en Guvernør, saa fortjener han ikke at være Statens øverste Embedsmand.
A. S.: Er vi færdige? Det glæder mig. Jeg haaber, De er tilfreds.«
F.: Tilfreds! - Kære Dr. Shaw, lad mig sige Dem, at De har Talent! Den Maade, hvorpaa De øjeblikkelig opfattede min Mening, var beundringsværdig. Med en Smule Øvelse vilde De under min Instruktion blive en glimrende Filmsskuespillerinde. - Herregud hvad tjener De egentlig ved at rejse rundt og tale om Kvindevalgret? Hør nu her: jeg har Brug for Dem! Hvor meget pr. Maaned?«
A.S.: »Tak - men jeg er bundet til andre Forpligtelser.«
F.: »Sørgeligt – meget sørgeligt! - Hvad skylder jeg Dem for i Dag?«
A. S.: »Intet«.
F.: »Intet - sagde De Intet? (sukker dybt) Tænk, hvilken mageløs Filmsskuespillerinde! (fortrolig) »Jeg vil ærligt sige Dem, Dr. Shaw, at jeg har ikke Anelse om, hvad Kvindevalgret er for noget Stads - men det er altsaa noget, der trækker Publikum for Tiden. Nu har De støttet min Forretning, derfor vil jeg støtte Deres: Ved næste Folkeafstemning staar jeg Last og Brast med Kvindevalgretten! Farvel og Tak«.
