Dansk
« Tilbage til søgeresultaterne

For og imod

« Se emneord

En tysk Soldat paa Østfronten skriver: »Naar man er midt i det hele, føler og forstaar man først Krigens fulde Rædsel. Jeg undrer mig ofte over, hvorfor Kvin­derne ikke forlanger Fred. Efter min Mening bør det være Kvindebevægelsens Sag i alle Lande at berede Jordbunden for en fælles Bestræbelse for at under­trykke det bitre Had mellem Nationerne. Kvinderne bør sige til hinanden:  »Vi vil frelse vore Mænd. Fremtidig Blodsudgydelse mellem Nationerne er Vanvid! «

Fra »Frauebewegung«.

 

Der er dannet nye Mandsligaer for Kvindevalgret i Staterne Tennessee, Georgia, Alabama, Florida og Texas.

 

De tyske Husmødres Krigspligt.

I Berlin afholdt en Kvindeforening i Januar en Række offentlige Møder over hele Byen, hvor Talerne indskærpede de tyske Husmødre at udøve den strængeste Sparsommelighed i Brugen af Landets Fødemidler. Tilstrømningen var uhyre og Foredragene modtoges med dyb og alvorsfuld Forstaaelse af den enkeltes Pligt overfor Nationen.

 

Fredsvenner i Amerika har vedtaget at afholde et stort Kvindemøde for Freds­sagen under Udstillingen i St. Francisko 1915. Mødet vil finde Sted i Juni, og der er sendt Indbydelse til Kvindeforeninger over hele Verden.

 

 

Den svenske Valgretsbevægelses Vækst.

Ved det sidste Landsmøde i »Lands­foreningen för Kvinnors politiska Rösträtt« fremsatte Sekretæren nedenstaaende, der i Tal skildrer Bevægelsens Fremgang.

 











































































 
Foren. Ant.
Tilvækst          Medl.                                  

Tilvækst

1904
35
—
3,650
—

1905
      47
12
5,200
1,550

1906
   73
26
7,667
2,467

1907
    112
39
10,173
2,506

1908
   134
22
11,065
892

1909
         157
23
11,339
274

1910
    174
17
12,022
683

1911
   176
2
12,224   

302

1912
   185
13
14,325
2,101

1913
   213
28
17,057
2,732

 

Endog Kafferne i Sydafrika har sendt Penge til det belgiske Folk. De har solgt deres Æg og Grøntsager for at skaffe Midler hertil. En gammel Negerkvinde, hvis Forfædre var Slaver, gav sin lille Skærv til en engelsk Dame med den Forklaring: Englænderne gav os Frihed, og Belgierne er Englands Venner.

 

General Freneh, der leder den engelske Armé paa Vestfronten, er broder til den kendte Valgretsforkæmper, Mrs Despard, Leder af »Kvindernes Frihedsliga« og den første Kvinde, som fængsledes i Holloway  paa Grund af Militantisme. Der har i mange Aar været et køligt Forhold mellem de to Søskende, fordi den berømte Hærfører misbilligede Mrs. Despards Demonstrationer og var en Modstander af Kvindevalgret.

Nu har General  Freneh nylig været i England, hvor hans første Besøg gjaldt den gamle Søster, til hvem han sagde: »Vi har ikke set hinanden i mange Aar, fordi jeg ikke syntes om den Sag, du arbejder for. Men nu anerkender jeg dens Berettigelse. Jeg har set Sygeplejerskerne ved Fronten og andre Kvinder under Felttoget - jeg har set deres Arbejde, deres Mod, deres Ansvarsfølelse. Kort sagt: Kvinder har samme Krav paa Valgret som Mænd!«

 

Krig og offentlig Moral.

De saakaldte Aminierknejper i Berlin blev lukkede af Politiet efter Krigens Udbrud, hvorved ca. 2000 Opvartersker blev brødløse. Disse Pigebørn, der intet havde lært og intet Arbejde kunde faa, blev praktisk taget henviste til at leve deres Liv paa Gader og Stræder.

Omtrent samtidig hermed blev Prostitutionsloven stærkt skærpet. Mens man tid­ligere løslod en første Gang anmeldt Kvinde med en Advarsel, bliver hun nu øjeblikkelig indskrevet som Prostitueret og sat under Politiets Tilsyn.

 

Hvor Kvinderne har Valgret.

I de krigsførende europæiske Lande er Flertallet af Soldaternes Hustruer og Børn som Regel henviste til at lide Nød, mens Forsørgeren er ved Fronten, eller de faar i bedste Tilfælde en ringe Understøttelse fra det offentlige, der holder den værste Nød fra Døren. I Australien, hvor Kvinderne i aarevis har haft Valg­ret, er Forholdet et andet. Enhver gift Soldat skal sende 2/5 af sin rigelige Lønning til sin Hustru, hvis hun er barnløs, og 3/5 hvis hun har Børn. Hvis en Soldat mister sin Førlighed i Tjenesten, faar han en Pension paa 18 Kr. pr. Uge og hvis han døer i Tjenesten, faar hans En­ke det samme.

Det er en Selvfølge, at en saadan Ord­ning kun kan træffes i en Stat, hvor Sol­datertjenesten er frivillig og velbetalt og Hæren lille i Forhold til Landets Stør­relse og Rigdom. Men det er mere end tvivlsomt, om Soldaters Hustruer og Enker vilde have faaet saa betryggede Kaar, hvis de ikke havde været politiske Bor­gere. 

           

Han: Vil Du love at blive mig en god og føjelig Hustru?

Hun: Jeg vil hellere love at gøre Dig til en god og føjelig Mand!