« Tilbage til søgeresultaterne

Udlandet

Af: Viggo Koppel

« Se emneord

Fra England.

Regeringen og Kvinderne.

(Af cand. jur. Viggo Koppel).

Ganske vist har de egentlige Suffra­getter, : Mrs. Pankhurst’s Tilhængere, indstillet deres specielle revolutionære Bevægelse; men Agitationen for Kvindevalgretten i England er stadig blevet fortsat, ialfald af Women’s Freedom League (Mrs. Despard), East London Federa­tion of Suffragettes (Sylvia Pankhurst) og det for et Aarstid siden stiftede »Centrumsparti« United Suffragists. De sidste, blandt hvis Ledere findes Mrs. og Mr. Pethick Laurence, har ikke alene »holdt Banneret vajende« for selve Kvindevalgrettens Vedkommende, bl. a. ved fortsat Udgivelse af Bladet »Votes for Women«, men tillige øvet skarp Kontrol med Regeringen og dennes Foranstaltninger under Krigen.

Hidtil har der ikke manglet Anled­ning, tvertimod. En nærmere Redegø­relse kan ikke gives paa dette Sted; men efter »Votes for Women« skal dog nævnes enkelte Eksempler:

 

Forbud mod Udskænkning af Spiritus til Kvinder

(fra om Aftenen til om Morgenen). Medens andre Lande forbyder al Udskænkning af Spiritus, har den en­gelske Regering ikke vovet at forbyde dette overfor Mændene; af Frygt dels for Vælgerne, dels for Spiritus-Interes­serne. Tilbage bliver altsaa det for Kvinderne krænkende Forbud alene for deres Vedkommende, et Forbud, der næppe kan gøre nogen Gavn, set fra et Ædruelighedsstandpunkt, men jo al­tid kan bruges i en Valgkampagne, løvrigt har Forbudet bl. a. medført, at en Kvinde, der ved Afskeden fra sin Mand, som skulde til Fronten, blev syg paa en Jernbanestation, ikke en Gang kunde faa et Glas Vin.

 

Forbud mod visse Kvinders Færden paa Gaderne til visse Tider.

Altsaa et Tilløb til Genindførelse af Reglementeringssystemet overfor Pro­stituerede. - Er foreløbig strandet.

 

Behandlingen af Soldaternes Hustruer og andre kvindelige Paarørende, herunder hørende

1) smaalig Administra­tion af de forskellige Fonds (Princé of Wales Fond etc.),

2) for lavt ansatte Underholdsbidrag til Soldaters Hustruer og Familier (Statsunderstøttelse) - hvilket var en af Aarsagerne til den spar­somme Tilgang af Frivillige. Underholdsbidragene blev efter Kritik i Pres­sen noget forhøjede - Kritiken rette­des ikke mindst mod den sædvanlige overlegne masculine Administration med en saa sendrægtig Fordeling af Understøttelserne, at Familier Uge ef­ter Uge, medens Priserne steg og atter steg, har siddet og ventet paa det Un­derholdsbidrag, der stilledes Manden i Udsigt den Gang, da han lod sig be­væge til at gaa til Fronten - i Tillid til, at Staten i Overensstemmelse med dens Løfter ikke vilde lade hans Fa­milie lide Nød.

Der klages endog over, at Penge, afsendte fra mandlige Paarørende ved Fronten, ikke er naaet til Hjemmene. Altsaa i bedste Fald et utilladeligt Smø­leri af en uordentlig Administration.

Soldaternes Hustruer har man dernæst fra Regeringers Side forsøgt stillet under Politiopsigt med Trusel om Fortabelse af Underholdsbidraget i Tilfælde af uværdig Opførsel.

Det hed sig nemlig, at en Del Kvin­der havde anvendt Underholdsbidragene paa Værtshuse. Hvor forklarligt det iøvrigt var, at Kvinderne for at høre Nyt fra Krigen gik til de Steder, hvor Nyhederne opsloges (og hvor de des­uden kunde træffe Bekendte, som de kunde tale med om det, der laa dem paa Hjertet), saa er det endnu aldrig blevet dokumenteret, at dette førte til mere Drukkenskab blandt Kvinderne end ellers. Men, som »Votes for Women« bemærker, overfor Kvinderne har den blotte Fremsættelse af en Be­skyldning altid været betragtet som en Dom.

 

Erstatningen af mandlige Arbejdere, der i alle andre Lande er sket med Kvinder, sker i England med - Drenge. Dette er billigere end selv det usselt betalte kvindelige Arbejde - hvilket er i Arbejdsgivernes Interesse. Og Regeringen paa sin Side ønsker intet hellere end at holde Kvinderne nede og udestænge dem fra selvstændigt Er­hverv (udenfor Prostitutionen). Følgen af dette Fællesskab i Interesser er efter »Votes for Women« den, at man gan­ske stille undlader at overholde Bestem­melserne om den skolepligtige Alder for Drenge og er i Færd med at gen­indføre det i sin Tid saa haardt for­dømte - og forbudte - Børnearbejde. Hellere end at lade Kvinderne komme frem paa Arbejdsmarkedet, ser man gennem Fingre med, at 11-12 Aars Drenge udebliver fra Skolerne og anvendes til voksne Mænds Arbejde.

Saa er der endelig Sygeplejerskerne. »Votes for Women«  for 29. Januar omtaler efter »British Medical Journal« et Forsøg paa lige før Jul at afskedige alle Sygeplejersker, hørende til det en­gelske »Røde Kors«, og tilbyde dem Genengagement - for den halve Løn­ning! Dette Forsøg mislykkedes den Gang, forsaavidt angaaende Sygeplejer­skerne ved Fronten, men blev gennem­ført overfor de Sygeplejersker, der da endnu opholdt sig i England - uden Hensyn til den voldsomme Stigning af alle Priser. Og nu ser det ifølge »Votes for Women« for 12. Februar ud, som om det engelske »Røde Kors« virkelig vil halvere Lønningerne for alle sine Sygeplejersker - ogsaa for de Sygeplejersker, der gør Tjeneste ved Fronten!

Jeg gad egentlig vidst, hvad det dan­ske »Røde Kors« mener om en saadan Adfærd. Selvfølgelig, den hidtilværende Lønning, Lst.2 - ca. 36 Kr. ugentlig, er ikke lidt efter danske Forhold, der­imod ikke synderlig meget efter engel­ske. Men det halve, Lst.1 - 18 Kr. ugentlig, er efter engelske Forhold den rene »Sweating« - særlig overfor en saa ansvarsfuld og opslidende Gerning som Sygeplejerskernes, her endyderligere forbundet med den mest over­hængende Fare for Liv og Lemmer.

I Betragtning af de øvrige krigsfø­rende Landes Anerkendelse af Syge­plejerskernes Virksomhed for Tiden, tager det engelske Forslag om at hal­vere deres Lønning sig meget ilde ud!

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner