« Tilbage til søgeresultaterne
Grundlovsforslaget
Som en stor og glædelig Overraskelse kommer Meddelelsen om, at Arbejdet for Grundlovsændringen er genoptaget, og det paa en Maade, som synes at sikre dens snarlige Gennemførelse. Det er Højre, der denne Gang, gennem 3 af sine Rigsdagsmænd, Folketingsmændene Abrahamsen og Ellinger og Landstingsmand Poul Rasmussen, har taget Initiativet og henvendt sig til Regeringen med i et Forhandlingsforslag med det af; Folketinget vedtagne Forslag som Basis og dertil knyttet 10 Ændringspunkter.
De 10 Ændringspunkter er følgende:
1. Valgbetingelserne til Folketing og Landsting bliver som af Folketinget sidst vedtaget, dog at der som en midlertidig Bestemmelse indføres, at Valgretsalderen til Folketinget nedsættes gradvis med 1 Aar i hver normal Valgperiode indtil 25 Aars Valgretsalderen er naaet.
2. Antallet af de Medlemmer, der skal have Sæde i Landstinget foruden 54 folkevalgte øges fra 16 til 18. Disse18 Medlemmer vælges efter Forholdstalsvalg af en Valgforsamling, bestaaende af
de Personer, der har Sæde i Landstinget, naar de nye Valg udskrives.
3. En Ændring af det i Efteraaret af Grundlovspartierne stillede Forslag om Ejendomsskatterne og Ekspropriation saaledes, at Retten til at kræve en vedtaget Lov forelagt Folketingsvælgerne i et nyt Valg enten udvides til at gælde alle Skatter eller begrænses til kun at gælde Ekspropriation, og saaledes at Bestemmelsen om en Form for Vedtagelse paa Rigsdagen af disse Love bortfalder.
4. Adgang til at indføre Folkeafstemning ved Lov.
5. Naar Rigsdagen vælger Statsrevisorer eller Medlemmer til Kommissioner eller Hverv, godkendes dette gennem et Fællesudvalg af begge Tings Medlemmer.
6. Til Vedtagelse af Grundlovsændringer kræves, at ved en Folkeafstemning Flertallet af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 pCt. af samtlige Vælgere stemmer derfor.
7. De af Grundlovspartierne i Efteraaret foreslaaede Bestemmelser om, at Forældre ikke har Forpligtelse til at lade deres Børn undervise i Folkeskolen, naar de skaffer dem anden Undervisning, der staar Maal med Folkeskolens.
8. Folketingsvalgene foregaar i København ved Liste-Forholdstalsvalg. I Østifterne og i Jylland anvendes Valg i Enkeltmandskrese med Suppleringsmandater saaledes, at Suppleringsmandaterne udgør en Fjerdedel af Enkeltmandskresene. I det af Folketinget 1913-14 vedtagne System sker forskellige tekniske Ændringer.
9. Landstingsvalgene foregaar i 6 store Krese foruden paa Færøerne og Bornholm og saaledes, at Valgmændene vælges i Folketingskrese med Listevalg efter det d’Hondske System. Det endelige Valg af Landstingsmænd sker efter den af Regeringen foreslaaede Andræske Metode.
10. Grundlovssagen føres, hvis Enighed kan opnaas, straks igennem et Bekræftelsesvalg. Ved en midlertidig Bestemmelse, der kan ændres ved Lov, udsættes dens Ikrafttræden til et Aar efter Stadfæstelsen, for at Valg efter den nye Grundlov og Valglov kan foregaa til en Tid, naar fredeligere Forhold atter er indført i Europa.
Dette Forslag maa hilses af Kvinderne med Glæde. Det opfylder Kvindernes Krav »lige Ret for Mand og Kvinde ». Det ser ud til at skulle gennemføres ad fredelig Vej, ved Imødekommenhed fra alle Partier; ingen Kvinde skal kunne sige, at Opnaaelsen af hendes Ret er sket gennem Tilsidesættelse af hendes Parti eller gennem dets Nederlag.
Maatte den nye Grundlov naa at blive underskreven den 5. Juni, vilde denne Dag blive en fælles Højtidsdag for Mænd og Kvinder. Den Dag, der for 66 Aar siden gav Mændene, vore Fædre og Bedstefædre Friheden, burde ogsaa blive den Dag der giver Kvinderne Ret og Frihed.
