De Veje som føre til Freden.
(Fortsat.)
4. Ved at tilstaa fremmede de samme borgerlige Rettigheder som de indfødte, saaledes at mennesket
overalt genfinder et Fædreland, og at en kosmopolitisk Broderlighedsfølelse, lidt efter lidt, træder i Stedet for den ensidige Nationalitet.
5. Ved at fremme Undervisning i de fremmede Sprog, i Geografi, i alt, hvad der kan give klar Forestilling om fremmede Landes Stilling: Det er, fordi Folkene ikke tilstrækkelig kender hinanden, at de gamle Fjendtligheder vedbliver at bestaa.
6. Ved at mangfoldiggøre de Bøger og de Kunstværker, som tjener til at fremelske Freden og vække Afsky for Krigen. Søg at udrydde dem, som vil vække Kærlighed til den.
7. Ved overalt at støtte hvad der kan styrke det repræsentative System, og ved at ophæve den udøvende Magts Ret til at erklære Krig og til at slutte Fred.
8. Ved at begunstige de materielle Foretagender, som bevirker, at det, som det ene Land opsparer, bringes til at gøre de andre Landes naturlige Rigdomme værdifulde, saaledes at Kapitalen bliver kosmopolitisk (verdensborgerlig) og derved Kapitalejernes Interesser solidariske (samstændig).
9. Paa en Kongres af Magterne at vedtage en folkeretlig Lovbog, som der er gjort for Krigslove ved
i Brysselerkonferencen, der var samlet efter den russiske Kejsers Indbydelse. Ligeledes: Oprettelse af en international Voldgiftsdomstol, saaledes som mellem de forenede Stater i Amerika og de andre amerikanske Stater.
10. Endelig, maaske det, som har den mægtigste Indflydelse frem for alle andre, Gejstligheden bør efter Kvækernes Exempel indprænte i alle Sjæle denne Afsky for Krig, som er Aanden i selve Kristendommen, og som skulde adskille de kristne fra de vilde.
