« Tilbage til søgeresultaterne

Vinterhøjskole for Piger.

« Se emneord

Lunde Pigehøjskole,


Stenstrup St. ved Svendborg,


agter at begynde sin Virksomhed den 2. November og fortsætte indtil 1. April n. A. for at give en videregaaende Undervisning, end der kan opnaas gennem de 3 Sommermaaneder. Foruden de historiske Fag især ved undertegnede, vil Naturfagene, de øvrige Skolefag, svensk Gymnastik og Haandarbejde blive givet ved dygtige Lærerkræfter; Pastor Kaae, Kværndrup, vil undertiden holde et Foredrag ved Skolen.


Piger, som vil uddanne sig til Lærerinder, kan fortsætte i længere Tid og i de dertil hørende Fag samt, om ønskes, i Engelsk og Tysk.


Mejersker kan faa Undervisning i Naturfagene, Mejeritheori og Mejeriregnskab samt praktisk Øvelse i Brugen af Fjords Kontrolapparat og i Pasningen af Maskinerne, saa at de kan overtage Pladser som Mejeribestyrerske.


Betalingen er 20 Kr. for Kost og Ophold og 10 Kr. (for Mejersker 13 Kr.) for Undervisning maanedlig, og Indmeldelser bedes sendt inden 1. Oktober til undertegnede.


Emma Olsen, Lunde, Stenstrup St., Fyn.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder