« Tilbage til søgeresultaterne
For og imod
Senatet i Californien har vedtaget følgende Resolutioner:
»At Følgerne af at give Kvinderne Valgret har været saa heldige, at hvis der paany skulde stemmes om Reformen, vilde den blive vedtaget med overvældende Flertal.«
»At Gennemførelsen af Kvindevalgret er et at de Forhold, der væsentligst har bidraget til Folkets politiske, sociale og industrielle Udvikling i de senere Aar.«
»At enhver misvisende Paastand om, at Kvindernes Valgret ikke har virket tilfredsstillende her i Staten, er grundløs og modbevist af den anerkendte Klogskab og Indsigt, som de kvindelige
Vælgere har vist overfor store politiske og industrielle Spørgsmaal.«
En ny Slags »Ridderlighed«.
Formanden for de samvirkende kvindelige Fagforeninger i Chicago, en Mrs. Robins fortæller, at hun kort før det sidste kommunale Valg i Byen, saa en Vaskerkone gaa ned ad Gaden med en stor Kurv Tøj paa Hovedet. En fornemt udseende Herre tog Hatten af for hende, løftede Kurven ned og bar den til hendes Dør, hvorpaa han hilste og gik. Forbavset spurgte Mrs. Robins Konen, om denne Herre var hendes Slægtning eller Ven. »Nej,« lød Svaret, »han er Borgerrepræsentant for det Kvarter af Byen, hvori jeg boer«.
En tavs Protest.
Fornylig mødte 30 amerikanske Damer i et af de offentlige Kontorer i New York, hvor man tildeler mandlige Emigranter Indfødsret og politisk Valgret efter at de har opholdt sig i Staterne en vis Tid.
En Skare Mænd kom efterhaanden ind og fremstillede sig ved Skranken for at besvare nogle faa Spørgsmaal, der aabenbart voldte de fleste Hovedbrud, inden de fik deres Papirer udleverede. Det var Mænd af alle Nationer og Aldere, Størstedelen rene Proletarer, ingen talte det engelske Sprog blot nogenlunde godt.
Kvinderne satte sig langs Væggen og forholdt sig ubevægelige og tavse. De var alle indfødte Amerikanerinder, havde studeret ved Højskoler som Wellesley, Barnard, Vassar, Bryn Mawr og Radcliffe eller Universiteterne i Chicago, Boston og New York. Nogle var Læger, andre Sagførere, Lærere, Skribenter, Ledere af Forretninger og Kontorer eller lignende. Hver og én var iført den sorte Kappe og Hue, der følger med en bestemt Eksamen (svarede til cand.phil.) skønt flere af dem havde taget højere Universitetsgrader. Over Skulderen bar de et gult Skærf med Ordene »Votes for Women«.
De store Blade i Byen skildrer denne stilfærdige Demonstration som yderst virkningsfuldt. »New York Globe« skriver:
»Der sad de tredive Damer, alle fødte i Landet, alle i Besiddelse af høj Udvikling, alle var de bleven nægtet Valgret. Foran dem stod en grumset Samling Udlændinge, der papegøjeagtig opremsede de Sætninger, de havde lært sig for at kunne aflægge Prøve paa deres politiske og sociale Kundskab, inden de med en Hastighed af to i Minuttet blev ophøjede til frie Borgere med alle saadannes Rettigheder. Kvindernes Nærværelse og fuldkomne Stilhed virkede yderst generende paa adskillige af Mændene, og Retsfuldmægtig Fred Taylor udtalte senere: »Hele Scenen gjorde mig nervøs. Jeg havde mest Lyst til at løbe ud paa Gaden og raabe op af fuld Kraft: »Ærlig talt har jeg aldrig været nogen begejstret Tilhænger af Kvindevalgret; men denne Kontrast gjorde det af med mig - det er meningsløst at modarbejde Sagen! «
