« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindevalgretten paa Island
Det vil være Læserne bekendt, at Danmarks Konge underskrev Islands nye Grundlov den 19. Juni, og at den giver Kvinderne politisk Valgret. Derimod er det sikkert mindre bekendt, at Islands Kvinder trods Manglen af politiske Rettigheder allerede er ligestillede med Mændene paa Omraader, hvorfra de danske er udelukkede.
I 1911 fik de - blot ved at udtale Ønsket derom, - vedtaget en Lov, der giver Kvinderne lige Adgang med Mændene til alle Landets Embeder; de kan endog blive Præster og Ministre.
Hvem der kender Befolkningen hævder, at intetsteds findes der et mere kameratligt Forhold mellem Mænd og Kvinder eller større Forstaaelse fra Mændenes Side overfor Kvindernes sociale Betydning end paa Island. Et Bevis herfor er, at Kvinderne fik kommunal Valgret allerede i 1886, længe før de havde dannnet Foreninger eller stillet Krav derom i Almindelighed. Til Gengæld har de tidligere end de fleste andre Kvinder vist Interesse for de nationale Spørgsmaal, sociale Reformer og politiske Sager, der optog Mændene. Saadan har de f. Eksp. i aarevis interesseret sig for at faa et Universitet i Rejkjavik, hvilket jo nu er sket, og de har med stor Iver arbejdet for Afholdssagen, saaledes at det i væsentlig Grad skyldes dem, at al Spiritus er forbudt.
Kvindens politiske Valgret kommer derfor ikke som en Revolution, der i det hele og store vil omforme Begreberne, men danner snarere Rammen om en Udvikling, der allerede har fundet Sted, og er Vidnesbyrd om en gensidig Forstaaelse mellem Landets Mænd og Kvinder.
Islands Alting bestaar af to Afdelinger; til den øverste af disse vælges der ved Forholdstal, til den nederste i Enkeltmandskredse.
