Efter at jeg officielt har slaaet til Lyd for denne Sag og gjort et forberedende Arbejde for at danne et Landsudvalg uden Partihensyn for Opførelsen af et Mindesmærke er der, som det fremgaar af Opraab i Bladene, flere Steder paabegyndt et Arbejde, saa det ser ud til, at vi faar flere Monumenter. Da jeg ikke kan modtage de Tilbud, der er gjort mig i Retning af at tiltræde disse enkelte Udvalg, og da jeg desuden herved vil komme bort fra min Idé: Et stort Landsmindesmærke rejst i Enighed af alle danske Kvinder for Valgretten (i Lighed med Frihedsstøtten i sin Tid) - og efter mit Forslag, som vil være tidssvarende og betegnende, vil jeg ikke ved fortsat Arbejde forøge Mindesmærkernes Antal i Landet, da jeg synes de paa denne Maade taber i Betydning og virker splittende, i Stedet for som jeg tænkte mig: »Et Samlingsmærke«.
Dette til Efterretning for dem, som kender min Plan og lovede den Støtte.
Sophie Balslev.
Borup.
Vi har modtaget følgende:
I forskellige Blade har jeg set, at Kvinder tænker paa at faa lavet et Monument til Minde om vor nu lykkelig opnaaede Valgret. Jeg tænkte straks: Har vi nu ikke Monumenter nok i vort lille Land, hvorfor skal vi lægge vore Penge i uproduktive Ting. Saa forleden saa jeg i »Kvindevalgret«*), at den ene Kommité havde trukket sig tilbage, og jeg tænkte da, at maaske Tiden var inde til at bringe mit Forslag frem.
Det er: Var det ikke nyttigere om vi brugte Pengene til et Legat, hvis Renter kunde afhjælpe eller lindre et eller andet Savn? Naar den eventuelle Rente udbetales hvert Aar 5. Juni, vilde Begivenheden, hvorfor Legatet er stiftet, mindes hvert Aar. Vi nulevende myndige Kvinder vil ingensinde kunne glemme den dybe Glæde og Taknemlighed, der gennemstrømmede os ved Opfyldelsen af vore Ønsker, men de opvoksende Kvinder vil tage det som en Selvfølge, derfor havde de godt af én Gang om Aaret - 5. Juni - at mindes derom.
Udformningen af et saadant Legat maatte selvfølgelig overlades til Kyndige, vi har jo mange i vore Rækker, der forstaar sig derpaa; dette er kun mit fattige Forslag, og jeg synes, vi Kvinder hellere skulde lindre Smerter end opstille Sten.
Ligesaa synes jeg, det burde paatales, at vi har al Anledning til at være Mændene taknemlige for Opfyldelsen af vore Ønsker. Det lyder ilde med den bestandige Pukken paa vor «Ret«. Faktisk er det, at Mændene sad inde med Magten, og at de frivillig delte den med os; er det ikke dyb Taknemlighed værd ?
Holbæk, i September 1915.
Konradine Sophus.
*) Dette maa bero paa en Misforstaaelse, da Bladet ikke har bragt nogen Meddelelse herom. »Kvinde valgret« for August indeholdt en Artikel af Fru Balslev, hvori der bl. a. stod, at Fruen ved et Møde i Ringsted og senere under Landsmødet i Aalborg (ved en af de selskabelige Sammenkomster, ikke under Forhandlingen om Dagsordenen) var fremkommet med et privat Forslag om at rejse et Mindesmærke i Anledning af Kvindens politiske Valgret. I Dag bringer Bladet yderligere en kort Meddelelse fra Fru Balslev om, at hun har indstillet sit Arbejde for Sagen og hendes Grunde herfor. Men herudover har »Kvindevalgret« ikke indeholdt noget om de Planer angaaende et Mindesmærke, der er fremkomne i den tidligere og senere Tid.
Red.
