« Tilbage til søgeresultaterne

En Berigtigelse

Af: Elna Munch

« Se emneord

I »Kvinden og Samfundet« for 30. Oktober 1915, skrives nogle Bemærkninger om Dannelsen af den københavnske Afdeling af D. L. f. Kv. V. Artiklen er ikke un­dertegnet, men af en udtrykkelige Fremhæven af, at Redaktionen staar inde for den, maa det vel slut­tes, at den stammer fra Redaktøren selv, Fru Gyrithe Lemche. Det an­tydes i Artiklen, at jeg paa Aalborg­mødet i Sommer skulde have frem­stillet Forholdet til den internatio­nale Alliance saaledes, at denne ikke har haft anden Forbindelse med dan­ske Kvinder, end gennem »Lands­forbundet for Kvinders Valgret«, og ingen Forbindelse vilde faa med dan­ske Kvinder hvis, det nye »Dansk Landsforbund for Kvinders Valgret« ikke blev dannet.

En saadan Fremstilling har jeg selvfølgelig ikke givet. Jeg har klart og tydeligt fremstillet de danske Kvindeforeningers Forhold til den internationale Alliance og udtryk­kelig fremhævet, at Valgretsforbun­det stod i Alliancen Side om Side med Landsforbundet, og at det utvivl­somt vilde blive staaende deri.

Det blev fra nogle Medlemmers Side foreslaaet at kalde det nye Forbund »Dansk Afdeling af den internationale Alliance for Kvinders Valgret«; jeg svarede dertil, at vi ikke kunde antage dette Navn, da Valgretsforbundet jo ogsaa stod i Alliancen.

Sagen blev yderligere uddybet der­ved, at Fru Rambusch paa Spørgsmaal om, hvorvidt man som Med­lem af D. Kv. S. kom i Forbindelse med den internationale Alliance, svarede, at det gjorde man ad in­direkte Vej, idet D. Kv. S. staar i Valgretsforbundet, men at det jo ikke overflødiggjorde Dannelsen af det nye »Dansk Landsforbund for Kvinders Valgret«, idet der jo var talrige Kvinder, som ikke ønskede at være Medlemmer af D. Kv. S., men som gerne vilde støtte Kvindevalgretsbevægelsen i Udlandet. Hun nævnede saaledes udtrykkelig i denne Forbindelse, at hun abso­lut ikke kunde tænke sig at være Medlem af D. Kv. S. efter at Valg­retten var gennemført, da hun fandt, at en Forening af den Art nu var ganske overflødig, men at hun me­get gerne vilde støtte Valgretsarbejdet i Udlandet.

Alle der var tilstede paa Lands­mødet vil vide, at dette er i den nøjeste Overensstemmelse med Sandheden. Da det fremhæves i »Kvinden og Samfundet« at en Del af Tilhørerne (hvorfor kun en Del?) har faaet Indtryk af en for­kert Skildring af de faktiske For­hold, saa beder jeg hver og én af de paa Mødet tilstedeværende, som kan paavise en eneste Fejl i Fru Rambusch’s eller min Frem­stilling, meddele mig det - vel at mærke med Navns Underskrift. Det er selvfølgelig af Betydning for mig at faa at vide dels hvormange, der har misforstaaet vor Forklaring, dels hvilke Misforstaaelser, der har foreligget, og jeg skal med Beredvillighed give enhver mulig Oplysning om, hvad der er blevet sagt.

Fru Lemche mener, at jeg ved Dannelsen af den københavnske Afdeling af » Dansk Landsforbund for Kvinders Valgret« burde have nævnt »Valgretsforbundet«; jeg ser ingen Grund dertil; min Opgave var den Aften at opfordre de tilstedeværende til at følge Alliancens Henstilling til »Landsforbundet«.s Medlemmer om vedblivende at støtte Kvindevalgretsbevægelsen i Udlandet; jeg ser ikke, at en Omtale af Valgretsforbundet vedkom den Sag eller i fjerneste Maade kunde have foran­dret Aftenens Resultat.

At Fru Lemche taler om min Mangel paa Loyalitet overfor andre Kvindeforeninger, lyder unægtelig saare parodisk, naar man tænker paa den Maade, hvorpaa hun i en Aarrække har søgt at bekæmpe »Lands forbundet for Kvinders Valgret« og nu søger at komme »Dansk Landsforbund for Kvinders Valgret« til Livs. Men det er jo en Trøst at vide, at lige saa lidt som det er lykkedes Fru Lemche at hindre Landsforbundets Sejrsgang ud over Landet i de forløbne Aar, lige saalidt vil det lykkes hende - hvilke Midler hun end maatte anvende - at hindre Væksten af det nye Lands­forbund. Paa Trods af alle Forsøg paa Mistænkeliggørelse vil danske Kvinder flokkes i den nye Organisation for at Imødekomme et Øn­ske fra Kvinder i Udlandet, der staar i en saare vanskelig Kamp og som paakalder vor Hjælp. Sagen ta­ler for sig selv, og vi behøver hel­digvis nu ligesaa lidt som tidligere at anvende Angreb paa eller Mis­tænkeliggørelse af andre Forenin­ger for at fremme vor Agitation. November 1915.