« Tilbage til søgeresultaterne
Fru Carrie Chapman Catt
Formand for: „Den internationale Kvindestemmerets Alliance".
Vi imødekommer sikkert et Ønske hos mange af vore Læsere ved i vort Blads første Nummer at forestille dem for vor kloge, elskværdige og dygtige Verdenspræsident.
Carrie Lane voksede op i Charles City, en lille By i Jowa, i de Forenede Stater. Efter at være gaaet ud af Skolen som en af de flinkeste Elever, tog hun statsvidenskabelig Eksamen og blev derefter i sin Fødeby Bestyrerinde for en Mellemskole for Drenge og Piger. Denne Stilling beklædte hun med saa stor Dygtighed, at hun efter tre Aars Forløb udnævntes til Skoleinspektrice i en anden By i Staten Jowa, Mason City. Ogsaa denne meget betroede Post, der foruden Indsigt tillige krævede megen Takt, udfyldte hun til alles Tilfredshed, og det var derfor ikke saa underligt, at Hr. Leo Chapman, da han bød hende sit Hjærte og sin Haand, tillige anmodede hende om at være Medredaktør af hans Blad. I 1884 blev hun Fru Chapman og samtidig Medredaktør af Bladet, og hendes Artikler deri tiltrak sig ikke liden Opmærksomhed.
Deres lykkelige Samliv varede desværre kun kort. Efter et Aars Forløb solgte de Bladet og rejste af Helbredshensyn til Kalifornien, hvor Hr. Chapman kort efter døde.
Den unge Enke stod nu alene i San Francisko. Hun søgte og fik Arbejde ved et større Dagblad og var den første Kvinde, der optraadte som Reporter i Kalifornien. Det var gennem denne Virksomhed, at hun fik et saa dybt Indblik i Livet i Storbyerne, at det ligesom gav hende Daaben til hendes Livs Gerning, Arbejdet paa at hæve Kvinden og skaffe hende Retten til Selverhverv. Aldrig havde hun tænkt sig, hvor haardt Arbejderkvindens Liv i Virkeligheden er, og hvor mange Fristelser den fattige Kvinde, der søger Arbejde, er udsat for i en By som San Francisko. Nogle enkelte rystende Begivenheder, der skete lige for hendes Øjne og førte til de paagældendes fuldstændige Ødelæggelser, fik hende til at lade Pennen hvile og i Stedet for med det levende Ord søge at vække Offentlighedens Opmærksomhed for Tilstande, der snarest muligt maatte ændres.
Hun optraadte nu Aften efter Aften som Taler for store Forsamlinger.
Som saa mange andre Kvinder, der arbejder for sociale Reformer, saa hun snart den nøje Forbindelse, der er mellem Kvindens politiske Ligestilling med Manden og Forbedringer paa Moralens og Lovgivningens Omraade. Hun forstod snart, at hun aldrig naaede sit Maal, at skabe bedre Forhold for Kvinderne, saalænge det var Mændene alene, der gav Landet Love.
Næppe Var dette bleven hende fuldstændig klart, før hun forlod San Francisko og ofrede alle sine Kræfter til Arbejdet for Kvinders Stemmeret.
I 1891 ægtede hun en ingeniør, Georg Catt, en meget anset og dygtig Mand, der ogsaa var en varm Ven af Stemmeretssagen og som derfor fulgte sin Hustrus Arbejde derfor med største Sympathi. Efter mange Aars lykkeligt Ægteskab døde han i 1907.
Da gamle Susan B. Anthony i 1900, paa Grund af sin høje Alder ikke længere mente at kunne beklæde Formandsposten i den nationale Forening for Kvindestemmeret i Amerika, valgtes Fru Chapman Gatt til hendes Efterfølger med 254 af de 278 Stemmer.
Da Frøken Susan B. Anthony ved „Den internationale Kvindestemmerets Alliance’s Møde i Berlin i 1904 trak sig tilbage fra Formandsposten, efterfulgte Fru Chapman Catt hende ogsaa der, og ved næste Valg i London i Foraaret genvalgtes hun enstemmigt for det næste Femaar - enstemmigt valgt til Fører for Tusinder af Kvinder, tilhørende de forskelligste Folk.
Hvorledes er da denne Kvinde, der beklæder en Stilling, som mangen en Fyrste maatte misunde hende: enstemmigt at være kaaret af sit Folk?
Man er ikke længe sammen med hende, før man føler, at hun er denne Bevægelses fødte Fører. Hun er en Kvinde med et varmt Hjærte for enhver, der lider Nød, med en klar Forstand, der ser, paa hvilket Punkt, man skal sigte, om en gennemgribende Forandring virkelig skal naas, og som i en usædvanlig Grad har Ordet i sin Magt.
Naar man ser hende lede Forhandlingerne paa Kongresserne, forbavses man over det Kendskab, hun har til hvert Lands Arbejde og indre Vanskeligheder og den kloge og gode Maade, hvorpaa hun, uden nogensinde at øve Pres, forstaar at bidrage til den bedste Løsning af de forskellige Spørgsmaal.
De samme Egenskaber, der har gjort hende til en Mønsterhusmoder, har gjort hende til en Mønsterleder af Kvindestemmeretsbevægelsen.
De samme Egenskaber, der har gjort hende elsket i sit Hjem, har vakt Kærligheden til hende i de mange Kvinders Hjærter, der staar sammen med hende i Arbejdet for Kvindens Frigørelse.
Med stor Dygtighed fører hun ved talrige Møder rundt om i de civiliserede Lande Kvindernes Sag, den Sag, der vil sejre, fordi den bærer Sejren i sig.
