« Tilbage til søgeresultaterne
Gør Stemmeretten Kvinderne sindssyge?
Mange morsomme Ting kan man høre, naar ængstelige Sjæle kommer frem med alle de frygtelige Ulykker, Kvindernes politiske Stemmeret vil føre med sig. En af Kvindestemmerettens Modstandere i Holland mente for nylig at have fundet et ganske fortræffeligt Vaaben, desværre viste det sig ved Eftersyn at være ganske ubrugeligt.
Ved et møde, som Stemmeretsforeningen „Bond” nylig holdt, blev Formanden, Fru Wynaendts-Francken, spurgt, om hun vidste, at Indførelsen af Kvindestemmeret i Finland havde angrebet Kvindernes Nerver saa stækt at mange var blevne sindssyge.
Historien, der er løben rundt i hollandske Blade og flere Gange er bleven benyttet og formodentlig troet, lyder iflg. „De Ploeger” som følger:
„I Finland har Kvinderne Stemmeret og 17 Kvinder har Sæde i Rigsdagen.
Paa den anden Side lider Kvinderne sjæleligt under al denne Uro, det politiske liv som de jo slet ikke er skabt til, medfører. Onni Granholm, en finsk Lærd, har lagt Mærke til, at Sindssyge er taget meget stærkt til blandt Kvinderne, efter at de har faaet politisk Stemmeret.
I den lille By Nurmis, der har ca. 12,000 Indbyggere, fandtes der f. Eks. I 1900 kun 29 sindssyge Kvinder, i 1907 derimod 67. Han ser derfor med stor Bekymring Fremtiden i Møde".
Sekretæren for „Bond" henvendte sig i den Anledning til Frk. Annie Furuhjelm i Finland
2, Præsident for ”Den internationale Kvindestemmerets-Alliance", for at faa nærmere Oplysning om Sagens, Sammenhæng. Hun sendte følgende Svar:
Fru Wynaendts-Francken.
Deres Brev af 23.Juli modtog jeg først 9. August, da jeg efter en 5 Ugers Ferie vendte hjem til Helsingfors. Jeg havde ikke ladet mine Breve sende efter mig, derfor faar De først Svaret nu.
For det første er Onni Granholm ikke Professor, han er Læge ude paa Landet og har som Læge ikke erhvervet sig noget særligt Navn. Doktor Granholms Bog har ikke vakt nævneværdig Opsigt her i Finland, og han giver ingen videnskabelig Begrundelse af sin Paastand om en tiltagende Sindssyge blandt Kvinderne efter indførelse af Stemmeretten.
Hvis nogen lider af Sindssyge, saa er det Dr. Granholm selv. Derfor tager heller ingen hans paastande alvorligt.
Disse blev af Pressen gengivne med ironiske Bemærkninger.
Ogsaa her i Landet er det Mennesker nok, der helst saa., at Kvinderne ingen Stemmeret havde, men ingen har vovet for Alvor at fremkomme med saadanne Taabeligheder som Dr. Granholms.
Efter den store eller rettere nationale Strike i 1905 mente Lægerne at kunne konstatere enkelte Tilfælde af Sindssyge som direkte Følge af den Ophidselse, som Striken medførte. Men det var blandt Mænd saavel som blandt Kvinder, og den Gang havde endnu ingen Valg fundet Sted. Kvinderne benyttede først deres Stemmeret i 1907.
Dr. Granholm har i en Artikel i „Nutid" allerede i 1906 eller 1907 udtalt, at hvis Kvinderne blev stillet lige med Manden i Ægteskabet, maatte Mændene med Magt tage deres tabte Ret tilbage.
Faren for Stemmeretten er hos ham bleven til en fiks Idé.
Det lyder næsten ganske morsomt for os, at Dr. Granholm i Udlandet er bleven draget frem som en Autoritet, mens han i sit eget Land anses for en Smule „skør". Her hjemme er han os ingen farlig Modstander, man ler lidt ad ham, det er det hele. Jeg haaber, at disse Oplysninger kan være Dem til Nytte. De, som tror paa Dr. Granholms Paastande, skulde blot komme her op og overvære et Valg. De vilde da se, hvor roligt og naturligt, Kvinderne gør Brug af deres nye Ret. En amerikansk Journalist, Fru Harper, der overværede et Valg, fandt, at det spændte forbavsende roligt af, og at der ikke var det mindste revolutionært over det.
Med kollegial Hilsen og de bedste Ønsker for Deres Arbejde.
Annie Furuhjelm."
Der var dog vist ingen i Danmark, der vilde tro paa den Slags Historier.
