« Tilbage til søgeresultaterne
„Hvor er hun?"
endnu en Gang.
Frøken Eira Hellbergs Efterlysning af den troende Kvinde i „Dagny", der omtaltes i Nr. 2, har givet Anledning til en længere Diskussion i samme Blad.
Der er en, der er bleven noget stødt over denne Efterlysning, navnlig over dette: „Paa det sociale Omraade træffer man hende saa sjældent, at man næsten kan sige, at man slet ikke træffer hende der". Hun hævder nu, at troende Kvinder dog arbejder blandt faldne Kvinder, vanføre, døvstumme, som Diakonisser, i Afholdsbevægelsen, K. F. U. K. m. m.
Man kan hertil bemærke, at man mere maa kalde dette det reddende og bevarende Arbejde, end egentlig et socialt Arbejde.
En anden nævner Frk. Elsa Borg, „Hvita bergens drottning", Frk. Mathilde Fryxell og andre kendte troende Kvinder, der paa forskellig Maade har været til stor Velsignelse i det svenske Folk. En tredie mener, at de troende Kvinder har saa meget at gøre med det direkte kristelige Arbejde, at der ingen Tid bliver til at være med i det sociale - derunder Stemmeretsbevægelsen. Herpaa svarer Frk. Hellberg.
... „Det er fuldstændig rigtigt, at der i det stille lever en hel Hær af troende Kvinder, der bærer meget Arbejde for andre paa deres Skuldre. Just derfor er det, at vi efterlyser dem. Thi den offentlig kendte Kvindebevægelse trænger just til denne Hær af gode Kvinder, Kvinder som gennem sin opofrende Virksomhed som Diakonisser, Slumsøstre, Fattigplejersker o. l. har erhvervet sig de konservative Mænds Agtelse . . . „De paastaar, at mine Beskyldninger er uvederhæftige.
- - Sig mig, hvormange anerkendt troende Kvinder er Medlem af Stemmeretsforeningerne. Sig os, hvormange blandt vore kvindelige Talere for Stemmeretten er troende Kvinder . . . Jeg skulde intet hellere ønske, end at jeg kunde skrive i Dagny en Tilbagekaldelse af min Dom over de troende Kvinder. Men havde jeg kunnet det, da havde Kvindens politiske Stemmeret allerede nu været en fuldbyrdet Kendsgerning i Sverrig".
Formanden for „Det hvide Baand" (troende Kvinders kristelige Afholdsforening) forstaar bedre Frk. Hellberg og indrømmer, at de troende Kvinder og for Resten alle trænge til at blive mere Vaagne overfor Tidens Krav.
Sigrid Hofrén mener, at den troende Kvinde kommer med, den Dag, da hun ret forstaar
(Luc. 12, 54 flg.). Da vil hun forstaa „den nærværende Tid" og komme med som det manglende Led i Kæden. En spørger, om det desværre ikke er saaledes, at den troende Kvinde, der har Interesse for socialt og politisk Arbejde, risikerer at blive anset for „ikke rigtig ægte" blandt sine egne. Maaske dette holder nogle tilbage.
Forhandlingen slutter med en fortræffelig Artikel af Thora Holm, der slutter saaledes:
„Saa tager vi nu Bomulden ud af vore Øren og forstaar, at hvis de troende Kvinder gaar med i Stemmeretsbevægelsen, saa skader det ikke deres Kærlighedsarhejdede det mindste -
- kun udvides det muligvis derved - og selv som Stemmeretskvinder faar de Lov til at lægge deres Kraft der, hvor de har deres Gerning. Der forlanges ikke mere Interesse, end de kan give, men de kan i det mindste gøre den Nytte, at de er Led i en Kæde. Og paa Grund af den Anseelse de troende Kvinder hver i sin sociale Stilling nyder hos Mændene, er det af stor Betydning for Stemmeretsbevægelsen at faa dem med.
Altsaa: Vi troende Kvinder skal komme med i Kvindestemmeretsbevægelsen i Majoritet, ikke undtagelsesvis, saa det bliver aabenbart for alle, at vi samstemmer med Bevægelsen og vil arbejde for dens Fremme. Er det ikke det, vi paa begge Sider ønsker? Og tror I ikke, at vi i det har Gud med os?"