« Tilbage til søgeresultaterne
En Række Udtalelser om Kvindestemmeret
Da vi antager, det kunde interessere vore Læsere at høre nogle Udtalelser herom, har vi henvendt os til forskellige Mænd og Kvinder, der staar som Ledere af det kristelige Arbejde med nedenstaaende Spørgsmaal:
1. Anser De det for ønskeligt, at danske Kvinder faar politisk Stemmeret og Valgbarhed?
2. Hvad vil efter Deres Mening de nærmeste Følger deraf blive?
3. Mener De, at man fra kristelig Side bør forholde sig afventende eller enten modarbejde eller arbejde for Kvindestemmeretten ?
Provst Zeuthen i Fredericia, Formand for „Kristelig Forening for den indre Mission i Danmark", svarer:
Paa de tre af „Kristelig Kvindevalgrets-Forening" til mig rettede Spørgsmaal svarer jeg følgende: 1. Politisk Stemmeret og Valgbarhed betragter jeg hverken som Goder eller som almindelige Menneskerettigheder. Jeg ser derfor ingen Grund til at ønske dem udvidede til ogsaa at omfatte Kvinder.
2. Jeg ser dog ingen Grund til at antage, at den almindelige Stemmeret vilde blive mere misbrugt, end den allerede nu gør, om Kvinderne fik Stemmeret, eller at de politiske Forsamlinger skulde blive ringere, end de allerede er, om Kvinderne fik Sæde i dem.
3. I Henhold til min Besvarelse af de to første Punkter agter i det mindste jeg selv at forholde mig afventende, overladende det til andre at følge deres Overbevisning.
Mit Ideal af en Regeringsform er det gamle homeriske: „Mange til Herskab er ikke til Gavn; kun én være Hersker". Og det var ogsaa min afdøde Ven, Vilh. Bechs Ideal.
Fredericia, den 19. Marts 1910.
Frederik Zeuthen
Læge Joh. Brodersen i Lyngby, Formand for „Kristelig Lægeforening".
De stillede 3 Spørgsmaal besvarer jeg saaledes:
1. Ja.
2. Antagelig bedre Moral i det offentlige og politiske Liv.
3. Man bør fra kristelig Side arbejde for Kvindernes Valgret og Valgbarhed, naar det sker med blanke Vaaben, og uden at man bliver besmittet med det politiske Partivæsens Elendighed.
Joh. Brodersen, Læge.
P. S. Jeg beder bemærket, at det kun er paa egne Vegne, jeg har besvaret de stillede Spørgsmaal.
Folkethingsmand, Indre-Missionær, Gaardejer Karl Kristensen i Tørring.
Paa De af Dem stillede Spørgsmaal kan jeg svare:
1. Ja.
2. Følgerne vil grumme meget afhænge af Ledelsen Indenfor Kvindebevægelsen, - bliver det den rette Aand, der kommer til at raade, vil det bringe Gavn og Velsignelse til vort Folk.
3. Stemmeretten, tror jeg, vil blive givet ved første Ændring i vor Grundlov.
Karl Kristensen.
Pastor H. Hoffmeyer, Formand for „Kirkelig Forening for den indre Mission i København".
1. Ja.
2. De nærmeste Følger vil næppe blive betydelige; men efterhaanden vil det nok mærkes.
3. Man kan godt arbejde for Stemmeretten, naar man gør det paa kristelig Vis.
H. Hoffmeyer.
Provst Vibe-Petersen i Hygom ved Lemvig, Sekretær for Indre-Missions Børnegudstjenester.
Ad. 1. Jeg maa, straks forudskikke den Bemærkning, at jeg maa skille bestemt mellem gifte og ugifte Kvinders Stilling.
Den gifte Kvinde er ikke i samme Grad som den ugifte Kvinde et autonomt Individ i Staten. Hun har - som Regel - intet særligt Erhverv, ikke særlige Statsborger-Pligter, ingen Særstilling i Livet, men har - netop i Kraft af sit Ægteskab - faaet sin Plads og sit Virkefelt anvist i Hjemmet for at opbygge, værne og lede Hjemmet, saa det bliver et Hjem - og intet Hotelværelse, Forretningskontor eller en Arbejdsanstalt. Den gifte Kvinde er et Led af saare stor Betydning i et Folks Liv og Lykke
- „den, som rører Vuggen, styrer Verden" -, hun maa samle al sin Energi og alle sine Evner om dette ene: Hjemmet, da det for en stor Del beror paa hende, hvorledes Hjemmet bliver; og det vil altid skade Hjemmet, om Hustruen - in casu Moderen - i alt for høj Grad faar Lyst til at virke udenfor Hjemmet og anvende sine Evner og Kræfter der. Hendes Gerning er lignelsesvis et Slags Indenrigsministerium, der tager sig af „de indenlandske Anliggender"; men der vil bødes derfor i mange Aar, naar den gifte Kvinde attraar en Udenrigsministerportefeuielle og lægger sin bedste Kraft uden for Hjemmet. Den gifte Kvinde vil skære den Gren over, hvorpaa hun selv sidder, hvis hun gaar ind paa at lytte til de Krav, som Nutiden fremkommer med, og som gaar ud paa at føre hende ud i det offentlige og politiske Liv.
Jeg anser i Henhold hertil det ikke for ønskeligt, at den gifte kvinde faar politisk Stemmeret og Valgbarhed.
Anderledes stiller Forholdet sig for den ugifte Kvinde. Hun har i Reglen selvstændigt Erhverv, er skattepligtig af sit Erhverv, har som følge deraf særlige Statsborgerpligter og indtager ved Siden af den selvstændige Mand sin Plads i hele det sociale Liv, men har ingen særlige Pligter mod hjemmet.
Som Følge af denne Stilling rangerer hun trods Kønsforskel og andre Forskelle sideordnet med Manden og har som denne Ret – og mulig ogsaa Forpligtelse til at lægge sit lod i Vægtskaalen for at bestemme Landets og Folkets politiske Ballancepunkt. Og med Hensyn til den ugifte Kvinde, nærer jeg ingen Betænkelighed ved at ønske, at hun maa faa politisk Stemmeret og Valgbarhed selv til Landets højeste Raad: ja, jeg tror, at det eventuelt kunde tilføre hele vort politiske Liv paa Thinge og i den politiske Valgkamp et gavnligt Ferment i Retning af god Tone og Respekt for det sømmelige, saa at der ikke saa tit blev syndet mod det som nu.
Altsaa – jeg anser det for ønskeligt, den ugifte Kvinde faar politisk Stemmeret og Valgbarhed.
Ad.2 Dette Spørgsmaal kan jeg ikke ganske skille fra det første, da det hænger saa nøje sammen dermed, at jeg ikke har kunnet undgaa at besvare dette Spørgsmaal samtidig med det første.
Ad.3 Med Hensyn til den kristelige Berettigelse af de moderne Krav til Kvinders Adgang til politisk Valgret og Valgbarhed finder jeg intet bestemt i Ord i Bibelen, som forbyder denne Sag for de ugifte Kvinders Vedkommende, men derimod mange (særlig i de paulinske Breve), som gør det i høj Grad betænkeligt for de gifte Kvinder at indlade sig derpaa. Det siger sig jo selv, at bogstaveligt Forbud mod politisk Valgret for gifte Kvinder kan man ikke finde i Bibelen, da Kvindespørgsmaalet i den Fase ikke var brændende paa de Tider, da Bibelen blev skrevet, men samler man de Steder, som findes, og overvejer dem uden forudfattede Meninger og Anskuelser, da tykkes det mig indlysende, at man efter Bibelens Stilling i denne Sag gør bedst i at stille sig afventende Guds Vink til at gaa frem - hvis man skal frem ad denne Vej, men jeg er tilbøjelig til at mene ud fra Bibelen, at man indtil videre gør rettest i at modarbejde den gifte Kvindes Valgret og Valgbarhed for ikke at faa vore Hjem sukcessivt ødelagte og lukket op for Verdenslivets giftige Vindpust. Bliver Hjemmene til Opdragelsesanstalter, Forretningskontorer og sligt, da bliver det med Tiden en Pind til det danske Folks Ligkiste.
Hygom Præstegaard, den 24. Marts 1910.
Joh. Vibe-Petersen, Provst.
Fru Sofie v. der Osten i Hellerup, Formand for „Det nationale hvide Baand" (Kristelig Afholdsforening for. Kvinder):
1. Jeg anser det ikke alene for ønskeligt, at danske Kvinder faar politisk Stemmeret og Valgbarhed, men betragter det som en fuldstændig Berettigelse til det danske Folks Oprejsning.
2. Min Mening er denne, dersom den danske Kvinde faar politisk Stemmeret og Valgbarhed, vil de nærmeste Følger blive, at enhver tænkende Kvinde vil søge grundig Oplysning om enhver god Sag, der rører sig i vort Folk, og særlig om det, der kan gavne Kvinder og Børn.
3. Spørgsmaalet om man fra kristelig Side bør forholde sig afventende, minder mig i sørgelig Grad om Apostelen Peder, der fulgte sin Herre langt bag efter, ja endog fornægtede ham; dette kom til at koste ham baade Taarer og Smerte, lad os ikke ligne Apostelen paa dette Punkt.
Hvo tør modarbejde denne Sag, kun den uvidende kan gøre det. Enhver rettænkende Mand, man taler med om Kvindens politiske Stemmeret, siger højlydt, at det er retfærdigt, at Kvinderne kommer med i Ordningen af Samfundet, det er jo da Kvinderne, der skaber Hjemmene, som Samfundet bestaar af, hvorfor da udelukke dem.
Enhver Kvinde bør for sin egen Skyld og for den kommende Slægts Skyld arbejde for, at Kvinder faar den politiske Stemmeret og Valgbarhed saa snart som muligt.
Sofie von der Osten.
Pastor Olf. Ricard.
1. Jeg synes, simpel Retfærdighed byder det.
2. De nærmeste Følger venter jeg ikke meget af. Dertil er Kvinden endnu, paa Grund af Aarhundreders politiske Umyndighedstilstand, for uselvstændig. Hendes foreløbige Indsats i det kommunale Liv viser det allerede. At tænke sig, at 4 Kvinder var med til at stemme for det taabelige, skønhedsforladte Drukkenskabs-Springvand paa Blaagaards-Torv, som er en
Fornærmelse mod Kvarterets Fattige. Hun burde da ellers vide, at Drukkenskab er ikke til at spøge med.
Men jeg venter meget af de fjærnere Følger.
3. Sagen bør efter min Mening ikke rejses „fra kristelig Side" som saadan. Enhver Kvinde, som har politisk Sans, bør efter min Mening rejse Sagen, enten, hun er Kristen eller ikke, og ingen Kvinde bør modarbejde den, hverken Kristen eller Ikke-Kristen.
Olfert Ricard.
Pastor Carl Moe, Skanderup.
Ad. 1. Jeg anser ingen af Delene for ønskelig, da jeg ikke kan forlige Kvindens fuldstændig Ligestilling med Manden i det offenlige Liv med den Plads, som Guds Ord anviser hende.
Ad. 2. Det tør jeg ikke profetere om i det enkelte, men det er min Overbevisning, at hvad der ikke har Guds Ord med sig, kan heller ikke i det lange Løb have gode Følger.
Ad. 3. Hvad man anser for Uret, bør man modarbejde. Er man usikker, er Gamaliels Standpunkt fortræffeligt (Ap. G. 5, 38.).
C. Moe.
