« Tilbage til søgeresultaterne
En Række Udtalelser om Kvindestemmeret
(Fortsættelse.)
Pastor N. Juhl, København, Form. for „Det Blaa Kors" (kristelig Afholdsforening):
1. Ja.
2. Om end man vistnok ikke skal gøre sig for store Forventninger om de nærmeste Følger, tør man dog nok haabe, at f. Eks. et Samfundsspørgsmaal som Drikkeriet vil blive modarbejdet med mere Kraft fra Lovgivningsmagtens Side, naar Kvinderne kommer til at tale med.
3. Hvad man anser for Ret, bør man ogsaa arbejde for.
N. Juhl.
Komtesse Henriette Knuth, Formand for „Kristelig Forening for unge Kvinder" (K. F. U. K.).
Det første og tredie Spørgsmaal vil jeg gerne besvare under eet, idet jeg forudskikker den Bemærkning, at det kun er paa egne Vegne, jeg taler.
1. og 3. Jeg anser det ikke for ønskeligt, men mener, at det uigenkaldeligt kommer, og derfor kan jeg ikke arbejde for, at vi Kvinder faa politisk Valgret og Valgbarhed; modarbejde det tør jeg ikke, og det absolut afventende Standpunkt vilde være kortsynet og forkert.
Som dansk Kvinde er intet af det, som angaar mit Folk og det Land, „Herren min Gud har givet mig", uvedkommende for mig, og derfor har jeg heller ikke Lov til, naar det store tunge Ansvar, at tage direkte Del i vort Lands Lovgivning, lægges paa os Kvinder, at unddrage mig dette; indirekte ad Bønnens Vej anser jeg det for givet, at enhver troende Kvinde er med til at bære Ansvaret. Derfor bliver mit nuværende Standpunkt, at jeg saavidt muligt, søger at erhverve mig Indsigt i og Kendskab til vort Lands kommunale og politiske Liv, mens jeg beder Herren gøre mig lydhør og lydig overfor Hans Vilje med mig ogsaa paa dette Omraade.
2. Saalænge vi ikke ved, i hvilken Udstrækning Valgret og Valgbarhed gives til os Kvinder - om til alle eller kun til en Del - synes det mig umuligt at udtale sig om Følgerne.
Henriette Knuth.
Rosendal pr. Faxe, d. 16.- 4.-1910.
Lærer Th. Rosenius Nicolaisen, Bannebjerg. Redaktør af „Forældre og Børn".
1. Ja, i hvert Fald Stemmeret, fordi jeg anser det for Retfærdighed.
2. De nærmeste Følger vil sikkert blive en Masse Kritik (særlig fra Kvindernes egen Lejr) og endnu mere Kævl end hidtil; men om de troende Kvinder ikke lader sig skræmme og ikke lader sig opsluge af Partisind, saa skal de sikkert der faa Lov til at være Saltet og Lyset.
3. Afventende.
Th. Rosenius Nicolaisen.
Vi havde henvendt os til henved 30 Mænd og Kvinder, der alle indtog ledende Stillinger i det kristelige Arbejde indenfor Menigheden. Nogle har svaret, andre har ikke ladet høre fra sig. En Del har bedt sig fri for at svare, enkelte med den Motivering, at Kvinders politiske Stemmeret laa deres Arbejde alt for fjernt; andre mente, at de ikke havde Tid til at besvare Spørgsmaalet, noget, der synes at vise, hvor lidt mange af vore ledende troende Mænd og Kvinder har tænkt over et Spørgsmaal, der dog griber dybt ind i Folkets Liv, og som saa langt fra er uden Betydning for Kristendommens Bevarelse i vort Folk.
