« Tilbage til søgeresultaterne
Grundlovsændringen i Folkethinget
15. April vedtog Folkethinget, at Grundlovens § 30 affattes saaledes: „Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand og Kvinde, som har Indfødsret, som har fyldt sit 25de Aar, og som har fast Ophold i Valgkredsen paa den Tid, da Valget foregaar, medmindre vedkommende:
a. nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt,
b. er ude af Raadighed over sit Bo. Mandens Raadighed over Fællesboet bringer ikke Hustruen ind under foranstaaende Litra b."
og § 31 saaledes:
„Valgbar til Folkethinget er enhver, som har Valgret til samme".
Til § 37 føjes som nyt Punktum: „Gifte Kvinder kunne ikke komme i Betragtning som umiddelbare Vælgere".
§ 37 gælder Vælgere til Landsthinget. Man giver her den kvindelige Ejendomsbesidder samme umiddelbare Valgret som den mandlige. Derimod gives der ikke Mand og Hustru hver sin Stemme, hvilket vilde fremkalde en betydelig Forskydning af Antallet af de umiddelbare Vælgere.
At ovenstaaende Paragraffer har kunnet vedtages i Folkethinget er jo i høj Grad opmuntrende. Vi maa imidlertid erindre, at Kvinders politiske Stemmeret ikke er et selvstændigt Lovforslag, men at Forhandlingerne om Grundlovsændringen ogsaa drejer sig om andre Sider af denne, saasom Spørgsmaalet om Forholdstalsvalgmaadens Indførelse, Landsthingets Sammensætning o. s. v., og at Partierne overfor disse Spørgsmaal indtager højst forskellige Standpunkter.
