« Tilbage til søgeresultaterne
Kristeligt Kvindeblad
begynder i Dag sin anden Aargang. Det har i det forløbne Aar vundet sig Venner, der endnu en Tid vil slaa Følge med det. Bladet har formaaet at anslaa Strenge, der gav Genklang i troende Kvinders Hjærter, hvilket adskillige Breve til Redaktionen bærer Vidnesbyrd om.
Naar Bladet endnu ikke har naaet saa højt et Abonnentantal, at det kan bære sig, da skyldes det dette, at selve den Sag, den bærer frem, endnu er saa ukendt i troende Kredse. Imidlertid bærer ogsaa det forløbne Aar Vidnesbyrd om Fremgang, og hvis blot hver Abonnent vil skaffe en til i det nye Aar, vil Bladets Fremtid være sikret.
Vi bede indtrængende alle Venner af Sagen arbejde for Bladet særlig nu ved Aarets Begyndelse.
Der er endnu en Del Medlemmer af Lokalkredse og navnlig en stor Del Medlemmer af tilsluttende Foreninger, der endnu ikke holder Bladet. Vi beder Formændene om at sørge for, at saavidt muligt hvert eneste Medlem holder Bladet.
1911 tegner til at blive et betydningsfuldt Aar for K. K. F. - derom i et senere Nr. - Det er derfor af største Vigtighed, at alle Medlemmer læser vort Blad.
Lad os saa ønske hverandre i det nye Aar, at vi i dette maa blive mere skikkede til at lade
Guds Vilje ske paa Jorden.