« Tilbage til søgeresultaterne

Kommuneafstemningerne

Af: J. A. Hansen

« Se emneord

(Sluttet).

Kvinderne har, efter at have faaet kommunal Valgret, deltaget i Afstem­ningerne, og selv om man paa Grund af den hemmelige Afstemning ingen Statistik kan have over, hvorledes Kvin­derne har stemt, viser Erfaringerne rundt om fra, blandt andet fra de Steder, hvor der stemtes paa ombaarne Lister, altsaa ikke hemmelige, at det særlig er Kvinderne, som har stemt mod Spi­ritus, og dette viser, hvad man forøv­rigt allerede har gjort Erfaring om i andre Lande, at det vil fremme Kam­pen imod den ødelæggende Drikketrafik, naar Kvinderne faar politisk Stem­meret her i Danmark, hvilket forhaabentlig vil ske inden ret længe, da det er et saa soleklart Retfærdighedskrav, at enhver, der vil se det, maa kunne se det.

Sogneraadene har gennemgaaende stillet sig velvilligt til Kommuneafstemningsbevægelsen, og nogle stillede sig i Spidsen for Afstemningen, selv da den var ganske frivillig, hvorved der opnaaedes dette, at man undgik at stemme paa ombaarne Lister, men kunde stemme hemmeligt, som ved en anden kommunal Afstemning.

Amtsraadene derimod stillede sig gennemgaaende - undtagen Aalborg Amtsraad - uvilligt overfor Bevægel­sen i de første Aar, men flere af dem har i den senere Tid vist mere Forstaaelse af Sagen.

Indenrigsministeriets Stilling har selv­følgelig været den afgørende, da Loven lægger hele Myndigheden der.

Indenrigsminister Sigurd Berg stil­lede sig i Begyndelsen ret velvillig til Bevægelsen, men senere slog han om, og hans Efterfølger Klaus Berntsen var heller ikke særlig velvillig overfor Bevægelsen, idet han vel i nogle Til­fælde rettede sig efter en Afstemning, men i andre gik imod Flertallets Vilje.

Hans Efterfølger P. Munch afskaffede derimod Ministeriets Enevælde paa dette Omraade og indførte i Princippet det kommunale Selvstyre overfor Spiritus­trafikken i den Udstrækning, som det var foreslaaet af Ædruelighedskomissionen, altsaa med dennes Afstemnings­regler, at der skulde 2/3 af de stem­meberettigede til at nedstemme et An­dragende om Bevilling.

Efter at 19 Afstemninger var foretagne efter disse Regler, blev det klart for baade Folket og Lovgivningsmagten, at disse Regler var ganske urimelige og umulige, idet der i intet Tilfælde af de 19 lykkedes at stemme Bevillingen ned. Beværterlovsudvalget indstillede da og Folketinget vedtog ny Afstemnings­regler: almindelig Stemmeflerhed gør Udslaget dog med den Indskrænkning, at mindst 1/4 af de stemmeberettigede stemmer imod Bevillingen.

Saasnart disse Regler var vedtagne af Folketinget, satte Indensrigsminister P. Munch dem i Kraft ved et Cirkulære til stor Glæde for Ædruelighedens Ven­ner, og disse Regler følges af hans Efterfølger Jensen Sønderup.

Reglerne, som nu følges, har P. Munch formuleret saaledes:

I de Tilfælde, hvor Sogneraad og Amtsraad er uenige, gøres Bevillin­gens Givelse afhængig af en Kommuneafstemning. I de Tilfælde, hvor Sogneraad og Amtsraad er enige om at nægte Bevillingen, vil den blive nægtet uden Afstemning. I de Tilfælde, hvor Sogneraad og Amtsraad er enige om at anbefale Bevillingen, vil den blive givet, med mindre der fra et anseligt Antal Beboere fremsættes Ønske om Afstem­ning.

Alle kommunale Vælgere har Stem­meret, og Afstemningen foregaar som andre kommunale Afstemninger; der stemmes ved personligt Møde, skriftligt og hemmeligt.

Naar vi ser paa Kommuneafstemnin­gernes Resultat maa først og fremmest nævnes, at en Del Spiritusudskænkningssteder er blevne lukkede, og der­med den Ødelæggelse som en Kro med Spiritusudskænkning altid volder, stand­set. Men dernæst er mange Mennesker ved Kommuneafstemningerne blevne tvungne til at tænke over og tage Stil­ling til Spiritustrafikken, ligesom Kommuneafstemningsbevægelsen sikkert ogsaa har paavirket de kommunale Raad, Amtsraadene og Lovgivningsmagten. Der er ogsaa Tegn til, at Kapitalen er ved at trække sig tilbage fra Kroerne, som ikke længere er sikre at anbringe Penge i, og dette Forhold vil ogsaa bevirke, at det bliver vanskeligere at opretholde Kroerne.

Endnu maa tilføjes, at Bevægelsen har bredt sig fra Danmark til Udlan­det f. Eks Holland, hvor der er foreta­get en Del Kommuneafstemninger efter dansk Mønster, ligesom det paatænkes at foranstalte saadanne i Tyskland.

Kommuneafstemningsbevægelsen, for hvilken særlig Afholdsdagbladet „Re­form" har virket meget, er saaledes lykkedes over Forventning, og alle, der vil være med til at hæmme Spiritus­trafikkens ødelæggende Virksomhed i vort Fædreland, bør arbejde for, at Kommunalafstemningerne lovfæstes ved, at Beværterloven snarest muligt ved­tages. Ganske vist er Afstemningsparagraffen endnu noget mangelfuld, men ved Lovens Revision 5 Aar efter dens Vedtagelse, vil Selvstyretanken sikkert have vokset sig saa stærk, at alminde­ligt kommunalt Selvstyre vil blive gen­nemført uden nogen Indskrænkning, og det skal da nok vise sig, at naar Folket først er bleven Herre i sit eget Hus, er Spiritustrafikken dødsdømt, og vi gaar med stærke Skridt henimod Afholdsbevægelsens endelige Maal: den endelige Forbudslov.
Bredstrup Præstegaard.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner