« Tilbage til søgeresultaterne
Blev den Helligaand paa Pintsefestens Dag i Jerusalem ogsaa udgydt over Kvinder?
Paa Forhaand vilde man være tilbøjelig til at svare herpaa: „ja naturligvis, det følger da af sig selv." Velsagtens? Det beror selvfølgelig paa, hvem „man" er.
Det er i hvert Fald en Tanke, alle troende Mennesker maa være enige om, at i Kristus Jesus er Mand og Kvinde fuldstændig ligestillet. Baade klart og kort udtaler Paulus den i de velkendte Ord: „I saa mange, som blev døbte til Kristus, har iført eder Kristus. Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle er I én i Kristus Jesus.« (Gal. 3, 27-28). Dette vil ingen, som tror Bibelens Ord, modsige.
Uimodsigeligt er det ogsaa, at Guds Frelse i Jesus Kristus til Mennesker, baade Mænd og Kvinder, er formidlet ved en Kvinde, Jomfru Maria: „Da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde." (Gal. 4, 4.) Dersom man nu siger, som saa mange har lært som deres „Børnelærdom," at Guds Aand i Jerusalem blev udgydt over Apostlene, lutter Mænd som bekendt, maa man altsaa deraf slutte: da Gud sendte sin Aand herned, kom han kun over Mænd alene, den Helligaands Komme til Kvindeverdenen er formidlet ved Mænd d. e. 12 Apostle.
En underlig, lidet tiltalende Tanke.
Gud sendte sin Aand til os Mennesker, at han, Talsmanden paa Jorderig, skulde tale Jesu Sag til os, at vi kan lære Frelseren at kende, og Gud vil, at dette usigelige Gode skal gælde alle, baade Mænd og Kvinder, - men Kvinderne faar ikke Guds Aand direkte fra Gud, men indirekte gennem Mænd.
Atter siger jeg, en højst besynderlig Tanke!
Maaske en og anden finder den hel antagelig og i denne Forbindelse minder om, at Adam blev skabt umiddelbart af Gud, men Eva ikke, idet hun blev dannet af Mandens Ribben. Saa kunde det passe hermed, at „den nye Verdens Skaber" heller ikke kom Kvinden direkte tilgode, men gennem Manden.
For mig er den Tanke nu ganske umulig, jeg kan ikke rime den sammen med Mands og Kvindes Ligestilling i Guds Rige.
Men der er noget andet, som vejer adskilligt mere end menneskelige Overvejelser, og som viser i ganske samme Retning, nemlig den Kendsgerning, at det er forudsagt af Gud i gamle Dage, at hans Aand skulde udgydes baade over Mand og Kvinde. Saaledes siger Herren jo ved Profeten Joel: „Det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min Aand over alt Kød, og eders Sønner og eders Døtre skal profetere; eders Ældste skal drømme Drømme, og eders unge Karle se Syner. Ogsaa over Tjenere og over Tjenestepiger vil jeg i de samme Dage udgyde min Aand." (3, 1-2.) (Sluttes.)
