« Tilbage til søgeresultaterne
Hvad K. K. F. trænger til
K. K. F. trænger mest af alt til Forbøn.
Den Dag da Grunden, ved det lille private Møde i K. F. U. K. i København 7. September 1907*), lagdes til det Arbejde, som K. K. F. nu repræsenterer, var der bl. a. til Stede en ung, kvindelig Student. Hun var fra et andet Land, hvor man ikke ansaa det for noget galt, at troende Kvinder forstod og elskede Kvindebevægelsen. Hun kunde slet ikke forstaa den Forsigtighed og Frygt, hvormed vi tog fat paa dette Arbejde paa at vække de troende Kvinders Ansvarsfølelse overfor deres Land og Folk og paa gennem Stemmeretten at faa Lov til at gøre noget for det.
Men en Ting forstod hun, at hun her i Dag overværede den første, svage Begyndelse til noget, der under Guds Velsignelse kunde blive af stor Betydning for Danmarks Land.
Og saa sagde hun, inden vi skiltes:
Denne Sag skal der kun tales lidt om, men der skal bedes meget for den.
Vi er i de sidste Aar blevne rystede op af Døsen ved at se, hvorledes Bedrageri, Løgn og Usædelighed breder sig i vort Land.
Hvilken Betydning vilde det ikke have, om alle vort Lands troende Kvinder gennem K. K. F. kunde faa Oplysning om vort Folks Mangler og Brøst og i K. K. F. kunde samles for i Flok at gøre deres til at udbedre dem? Meget kan der udrettes allerede nu og mere senere. Se, hvad Tysklands kristelige Kvindeforbund allerede har formaaet - fordi 25,000 troende Kvinder løfter i Fællesskab.
K. K. F.s Formand talte forleden med en af vore kendte Missionspræster om K. K. F. og kom i Samtalens Løb til at sige: „Vi er kun 1200 svage Kvinder". „Nej," sagde han, „I er 1200 stærke Kvinder."
Naar vi vil noget, saa formaar vi ogsaa noget. Og K. K. F. kan vokse - baade i Størrelse og Kraft.
Beder du for K. K. F.?
*) Se Kristeligt Kvindeblad Nr. 1, 1. Aarg.
