« Tilbage til søgeresultaterne

Kan Forbud mod Salg og Udskænkning af Spiritus nytte ?

« Se emneord

Naar man vil et Onde til Livs, er en radikal Behandling det mest virkningsfulde. Naar man vil Drikkeondet til Livs, er Forbud mod Salg og Ud­skænkning af Spiritus det, der hjælper bedst. Hvilken Lykke for de Unge, om berusende Drikke overhovedet ikke kunde faas inde i Byerne, hvor nu saa mange paa forskellig Maade ødelægges til Sjæl og Legeme. Hvor ofte var et Glas i et lystigt Lag ikke den første Begyndelse.

Spiritusforbud har bestandig vist sig at være et probat Middel. Et ganske slaaende Resultat deraf fortæller det engelske Parlamentsmedlem, Hr. Sa­muel Smith, i sine Livserindringer.

Paa mange Steder i England ejes hele, store Kvarterer af Byerne af en enkelt Mand. Denne Mand kan f. Eks. træffe den Bestemmelse, at der paa hele hans Areal ikke maa findes en eneste Beværtning eller Butik med Ud­salg af stærke Drikke. Nu er en Del af Toxteth Park i Liverpool bebygget, og Ejeren af denne, Parlamentsmedlem John Roberts, nedlagde straks dette Forbud. Paa den Tid florerede i Liver­pool Drikkeri, Usædelighed, Fattigdom, Sygdom og Børnedødelighed.

I Løbet af 30 Aar voksede denne By­del meget stærkt og har nu ca. 200 Gader med ca. 12,000 Huse og en Be­folkning af mindst 60,000 uden en eneste Beværtning.

Da Sundhedskommissionen i 1891 afgav sin Beretning, viste det sig, at i Bydelene med Spiritusudskænkning var Dødelighedsprocenten 41 pr. 1000 om Aaret, men paa det Areal, hvorpaa der hvilede Forbud, var den kun 10 á 12 pr. 1000.

Ni Tiendedele af Begæringerne om Fattighjælp kom fra de Dele af Byen, hvor man havde uhindret Adgang til Spiritus. Indenfor det afspærrede Di­strikt tager Fattigdommen bestandig af. Fattigskatten er gaaet ned fra 2 Sh. 6 Pence (2 Kr. 27 Øre) til ca. 10 d. (75 Øre) pr. Pund (18 Kr. 16 Øre) d. v. s. Skatteyderne i det afspærrede Di­strikt sparer tilsammen i Fattigskat over 20,000 Pund om Aaret.

Huslejen er i det afspærrede Kvarter stegen med over 30 pCt., hvilket altsaa viser, at Ejendommene stiger i Værdi, og at Lejernes Betaleevne stiger, hvor Spiritus er forbudt.

Indenfor det afgrænsede Distrikt ser man rene, velklædte Folk; Børnene er velnærede, pænt klædte og sendes flit­tigt til Skole, Kirkerne er meget stærkt besøgte, Politiet har næsten intet at bestille, og Straffeanstalter og Pantelaanerne glimrer ved deres Fraværelse.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner