« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindehjælpen i Aarhus
Kvindehjælpen i Aarhus
om hvilket Arbejde vi i sidste Nr. meddelte, at det havde sluttet sig til K. K. F., har udsendt sin Aarsberetning for 1910. I denne er der fortalt meget indgaaende baade om Værtshusmissionen og Kvindehjælpens to Hjem. Aarsberetningen er forsynet med mange smukke Billeder, der i høj Grad anskueliggør dens Arbejde for os. Beretningen faas hos Formanden, Pastorinde Schepelern i Aarhus, og vi anbefaler vore Medlemmer varmt at skrive efter den og læse den opmærksomt.
Nu da „Kvindehjælpen i Aarhus" staar som et Led af K. K. F., bør vi mere end før, kende og elske denne Gerning. Vi maa glæde os over alt, hvad der gøres for at hjælpe de stakkels, unge Piger, ja næsten Børn ud af deres elendige Liv. Vi maa ogsaa glæde os over, at Lederne af denne Gerning har forstaaet, hvormeget der gennem en forbedret Sædelighedslovgivning, forbedrede Boligforhold, Lukning af Beværtninger o. s. v. kunde gøres for at værne de unge, der i Øjeblikket i de store Byer ustandseligt suges nedad og nedad. Derfor har de villet støtte K. K. F.s Arbejde. Maatte vi nu, ved at lære at kende og støtte Kvindehjælpen bedre faa Øjnene op for, hvor vor Hjælp allermest tiltrænges, naar vi faar Stemmeretten.