« Tilbage til søgeresultaterne
Det er ikke min Mening med dette at ville have Missionsstudiekredsene til at optage Samfundsstudier. Men er det en Fremtidsdrøm, der ikke kan gaa i Opfyldelse, at Danmarks troende unge Mænd og Kvinder, Danmarks modne troende Kvinder fik en Studiebog om Samfundsforhold og i smaa Kredse læste og drøftede en saadan Bog en Vinter igennem Kapitel for Kapitel? Er det kun en Drøm, et Fata Morgana? Det vilde gavne vort Folk, om det skete.
Missionsstudium - socialt Studium
„Vort Missionsstudiearbejde vil blive snæversindet, hvis Studiekredsens Samtale ikke fører til nogen Tanke paa de sociale Spørgsmaal i vort eget Land." Det er Stanley Nairne, Generalsekretær for „Den forenede skotske Frikirkes Missionsstudieraad," Medlem af Bestyrelsen for „Det internationale Missionsstudieraad," der taler saaledes i det Foredrag, der omdeltes til os til Diskussion ved det internationale Delegeretmøde for Missionsstudium, der holdtes i den lille By, Lunteren i Holland 5 - 11 Septbr. d. a., og ved hvilket jeg bl. a. var til Stede som Delegeret fra Danmark for „Udvalget til Fremme af Missionsstudium."
Det er aabenbart det skotske Missionsstudieraads Anskuelser, han her gør sig til Talsmand for. Ved dettes Sommermøde i Avgust i Fjor og i Aar, maaske ogsaa tidligere, gik nemlig Missionsstudium og Studium af hjemlige Samfundsforhold Side om Side. Hver Side af Sagen havde sin Studiebog - Textbog, som man fejlagtig kalder dem paa Dansk.
Skotterne er imidlertid ikke ene herom. Den amerikanske Missionsstudiebevægelse har baade blandt sine allerede udkomne og imellem sine planlagte Studiebøger adskillige, der helt eller delvis beskæftiger sig med Samfundsspørgsmaal. Paa den Udstilling af Missionsstudieliteratur, der fandtes ved Mødet i Lunteren, var der nogle af de første. Desuden fandtes der en amerikansk Samfundslære, beregnet paa Studiekredse og et stort, meget interessant kristeligt Maanedsmagasin, der udelukkende beskæftigede sig med Samfundsspørgsmaal, særlig deres moralske Side, men den økonomiske var dog aldeles ikke forbigaaet, ligesaalidt som Samfundsforholds Forbedring ad Lovgivningens Vej.
Vi kom en Dag ved Bordet til at tale om dette for mange af os fra Fastlandet besynderlige, at Hedningemission og Samfundsspørgsmaal her syntes at løbe Side om Side. Og da svarede en af de amerikanske Delegerede, en af de ledende Mænd paa Missionsstudiets Omraade: „Det er i Amerika en Umulighed at forstaa, at man kan være én Person overfor den sociale Nød i et hedensk Folk og en anden overfor de samme Spørgsmaal i ens eget. Tilmed, da det ser ud, som om I mener, at vi i Kristendommens Navn skal være med at løse Baand og ophæve Misbrug derude, men overfor de samme Forhold i vort eget Land skal vi være blinde, fordi det her er verdslige Sager.
Nej, det forstaar vi ikke."
Den Rubrik, hvorunder man i den amerikanske Missionsstudiebevægelse anbringer Samfundsstudium er „indre" Mission. Man ønsker altsaa, at Menigheden, foruden det direkte kristelige Arbejde paa at føre Sjæle til Kristus, og hele dette Arbejde er jo der stærkt udviklet og baaret af dyb Alvor, ogsaa skal være med i Samfundsarbejdet.
De unge Mænd som de unge Kvinder skal leve Livet i Samfundet. Hvilken Gavn kan de ikke gøre der, om de som troende unge, vejledede af troende Mænd og Kvinder, der selv har studeret Spørgsmaalene grundigt, gennem Studiebøger bliver satte ordentlig ind i Sagerne.
Man ser ogsaa nu i Kampen for Kvinders Stemmeret i Kalifonien „Fællesforbundet af amerikanske Kirkesamfund" og Masser af kristelige Foreninger støtte denne Sag. Det borger for, at nu da Sejren er vunden, vil ogsaa troende Kvinder søge at gennemsyre deres Stats Lovgivning med den kristne
Moral.