« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinders Valgret
(Udsendt af Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund).
Der er for Tiden en stærk Kvindevalgrets Bevægelse i Sverrig. Naturligvis har den i Stockholm i Fjor afholdte internationale Kvindevalgretskongres i høj Grad bidraget til at gøre Spørgsmaalet om Kvinders Valgret aktuelt og til at sprede Forstaaelsen af denne Sag ud i videre Kredse end hidtil. Men hertil kommer endnu Kongens Trontale, hvori han omtaler, at der vil blive forelagt Rigsdagen Lovforslag om at give Kvinderne fuld Medborgerret med Mændene.
Det er derfor forstaaeligt, at Sverigs organiserede Stemmeretskvinder sætter alle Kræfter i Bevægelse for at holde saa mange Medborgere som muligt vaagne overfor det Spørgsmaals Løsning. Som et Led i det kraftige Agitationsarbejde for „röstträttsfrågons lösning" udgives der fra 1. Marts et nyt Stemmeretsblad i Stockholm: „Rosträtt for kvinnor". I dette Blads første Nr. findes der flere fyndige Udtalelser fra bekendte Mænd og Kvinder om Kvinders Valgret. Saaledes skriver f. Eks. den bekendte Rigsdagsmand, Ernst Beckman; „Staten behøver Kvindens Medvirken. Landets Interesser kræver, at Stemmeseddelen lægges i hendes Haand. Retfærdigheden raaber højt, at hun bør have fuld Medborgerret. Modstandere, som kun regner med dem, der allerede har Magt, og som de derfor betragter som en „Magtfaktor", maa ikke glemme at deres Sætning: „Magt er Ret", kan vendes om. Ret er ogsaa Magt. Retfærdighedens uforgængelige Princip bærer i sig en Sejrskraft, en Magtfaktor, som intet kan kue. Det forekommer mig at være kortsynet, at overse dette. Ligesom ogsaa ej at indse, at Retfærdighedens Vej er den sikreste. Retfærdighed og Samfundsinteresse er det ikke i det politiske Liv to Sider af den samme Sag?
Striden om, Kvinders Valgret vil aldrig ophøre, før Sejren er hjemført. Nederlag, der muligvis endnu er i Vente, vil blot opflamme til Arbejdsiver. Burde derfor ikke enhver tænkende Politiker, for at undgaa dette Kraftspild, som - det ved vi af dyrekøbt Erfaring - er den bitre Frugt af en langsommelig Valgretskamp, burde de ikke gøre alt for, at denne retfærdige Sag kan sejre!"
Danske Valgretskvinder stiller danske Politikere det samme Spørgsmaal.
Om den samme Sag skriver Ellen Key i samme „Tidning:" „For dette Valgretsblad har jeg intet bedre Ønske, end at en hjemført Sejr snarest maa gøre det overflødigt".
Borgmester Lindhagen skriver: „Jeg ønsker, at Bladet maa opfylde sin Mission saa godt, at det snarest ikke har nogen Mission mere at opfylde".
Professorinde Ann Margret Holmgren, der har udført et meget stort og langvarigt Agitationsarbejde over hele Sverrig for Kvindernes Valgret skriver: „Undertiden bliver ens Drømme til Virkelighed. Min mangeaarige Drøm om et billigt Stemmeretsblad for Sverrigs Kvinder er nu en glædelig Kendsgerning. Jeg har drømt smukt om, hvad dette Blad skulde udrette. Det skulde være som Bindemidlet imellem Stenene i Bygningen, som Baandet omkring Blomsterne i Guirlanden, som Olien paa Maskindelene, som Solskin og Vand paa Planterne - - ja nu faar vi at se, i hvor rigt Maal disse mine Drømme bliver virkeliggjorte".
I samme „Tidning" findes en Udtalelse af en fransk Feminist fra 1789: „O Kvinder", siger hun, „hvilke Hindringer, der end rejser sig mod jer, det staar i eders Magt at overvinde dem. I behøver blot at ville det!"
Om Danmarks Kvinder blot for Alvor vilde paaskynde Valgretsarbejdet herhjemme, da kunde det sikkert lykkes os at faa vor Rigsdag til at give os fuld Medborgeret, saa Danmark ikke kommer til at staa som det eneste skandinaviske Land, der ikke har givet Kvinderne politisk Valgret. I Norge og Finland har Kvinderne allerede denne Ret, i Sverrig faar de den snart - i Danmark? Er vi Kvinder mon ivrige nok i vor Kamp for ikke at blive sidst - eller glemte?
