« Tilbage til søgeresultaterne
Tvungen eller frivillig Undervisning for enhver Kvinde i Husmoderens og Moderens
Foredrag paa Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Kolding, Juni 1912, af Fru Thora Knudsen.
Naar det nu er bleven overdraget mig at indlede denne Forhandling, saa kan jeg sige, at det er mig en sand Glæde at gøre det - I vor berettigede Kamp for at opnaa politisk Valgret og Valgbarhed maa vi ikke glemme vore Hjem; det er de første og største Pligter, vi Kvinder har at passe Hus og Hjem og at gøre det saadan, at Hjemmet bliver et Arnested i Ordets bedste Betydning - et Fristed - et Hvilested, hvor man føler den nænsomme Haand og det varme Hjertelag, som Verden kun saa sparsomt har tilovers for sine Børn - det er det, man skal finde i Hjemmet; det er det, Menneskene trænger til for at faa Kræfter til Livets Kamp; vi kan ikke undvære gode Hjem, og en af de første Betingelser for, at Hjemmene bliver gode, er, at vi Kvinder forstaar vore Pligter der, at vi kender Husmoderens og Moderens Gerning.
Naar en ny Tanke opstaar - naar en ny Sag føres frem - saa gaar det næsten altid saadan at der kommer store Udslag til begge Sider.
Tilhængere af Sagen roser den som oftest, ud over, hvad man kan vente sig af den, og Modstanderne fremdrager gerne alle de saarbare Punkter, som oftest udover, hvad der er berettiget. Saadan er det ogsaa gaaet Kvindesagen, eller Kvinderne i vor Kamp for politisk Valgret og Valgbarhed. Der siges vel ikke mere saa mange affejende og onde Ord om denne Sag som i Begyndelsen - det er nu taget under Overvejelse, om dette Krav dog maaske, naar alt kommer til alt, ikke er berettiget - eller retfærdigt; men Overvejelserne er mange og lange. Tænk om Kvinderne ikke var udviklede, nok eller modne til at modtage den politiske Stemmeret! Hvor udviklede var vel Mændene, da de modtog den? Er det ikke Øvelsen, der gør Mesteren? Kun Folketingsmand Borgbjerg har en Gang udtalt (det var ved det første Møde paa Kbhvn.s Raadhus efter, at Kvinderne havde faaet kommunal Valgret), at adskilligt vidnede om, at Kvinderne var mere modne til at modtage Valgret og Valgbarhed, end Mændene var det, første Gang de fik den almindelige Valgret. Dog her ligger kun en ringe Trøst - det eneste, som er sikkert, er, at der er et Spring tilbage endnu - langt eller kort - ingen af os ved noget om det.
Iblandt de Argumenter imod Kvindesagen, som man med størst Udbytte dvæler ved, er det, at det vil gaa ud over Hjemmene - Hjemmene vil lide under det, naar Kvinderne skal deltage i det offentlige Liv - ja jeg kunde næsten have Lyst til at sige, at det er bleven den Kæphest, alle Kvindesagens Modstandere rider trods alle Modbeviser, og Kæphesten er bleven ung og frisk efter Fru Dr. phil. Liss Jacobsens Foredrag i Vinter, Kvinden og Samfundet hed det, og det blev holdt i Dansk Kvindesamfund. Om denne Bekendelse (vil jeg hellere kalde den), vil jeg ganske kort sige, at fordi Fru Dr. Liss Jacobsen med sig selv har gjort den Erfaring, at hun ikke baade kan være selverhvervende og Hustru og Moder, saa maa hun ikke derfor sige, at Kvinder i Almindelighed ikke kan løse denne Opgave, thi der kan fremføres mange Beviser paa det modsatte, og hvis Fru Dr. Liss Jacobsen mener, hvad hun har fremført i sit Foredrag, hvilket der ingen Grund er til at tvivle om, saa er der intet andet tilbage for hende at gøre end hurtigst mulig frasige sig alt offentligt Arbejde og kun ofre sig for sit Hus, Mand og Børn - thi jeg vender tilbage til det, jeg gik ud fra, gifter en Kvinde sig, stifter Hjem, og bliver Hustru og Moder, saa er hendes første Pligt i Hjemmet og kan hun kun overkomme dette, saa maa hun opgive alt andet. (Forts.)
