« Tilbage til søgeresultaterne

Stemmeretskongressen i Budapest, 15. til 20. Juni 1913

« Se emneord

Tiden  nærmer sig nu for Kongres­sens Afholdelse.

„Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund" har sendt Listen over Dele­gerede og Suppleanter til Kongres-Komiteen og paa denne staar for K. K. F.s Vedkommende, dens Formand som Delegeret og dens Kasserer som Suppleant.

De tidligere internationale Kvindestemmeretskongresser har været holdte i Washington, Berlin, København, Am­sterdam, London og Stockholm, og paa de tre sidste af disse har K. K. F. væ­ret repræsenteret.

Mange fremragende Mænd og Kvin­der vil beære denne Kongres med de­res Deltagelse. Vi nævner her i Flæng en Del af dem:

Selma Lagerlöf, den kendte svenske Forfatterinde, Helen Grenfell, der i sin Tid har været Undervisningsmini­ster i Staten Colorado i Nordamerika. Charlotte Perkins Gilman, af hvis verdensberømte Bog vi netop i dette Nr. bringer en Anmeldelse. Keir Hardie, den kendte, engelske Politiker. Catha­rina von Rennes, Forfatterinde til Hilda von Suylenburg, den Roman, der saa at sige skabte den hollandske Kvinde­bevægelse ved den uhyre Opsigt, den vakte. Komtesse Emilia de Pardo Basan, en af de berømteste Kvinder i Europa. Hendes Romaner søger at paa­vise den utilfredsstillende Virkning ved den nuværende Ordning af Undervis­ningen, og disse har vakt en saadan Opmærksomhed, at den spanske Rege­ring anmodede hende om at indtage en fremtrædende Stilling indenfor det spanske Undervisningsministerium, en Stilling som Komtessen endnu beklæder.

Den ungarske General-Postdirektør giver alle Kvinder, der er ansatte i Postvæsenets Tjeneste, og som ønsker at deltage i Kongressen, en Fridag dertil.

En Organisation af Lærerinder har til Hensigt at søge Autoriteterne om en lignende Fridag for alle kvindelige Lærekræfter.

Buda-Pests Byraad har skænket 5000 Kr., Handelsministeriet 1500 Kr. og Agerbrugsministeriet 1000 Kr.

Overalt samles der Penge ind til Dækning af Udgifterne ved Kongres­sen. Ved selskabelige Sammenkomster, i private Hjem opfordrer man Gæsterne til at betale for deres Fortæring til Fordel for Kongressen. Adskillige større Forretninger lægger, naar der veksles Penge, lidt til Side til Fordel for denne. Børn samler i deres Sparebøsser. I Gymnasierne samles der.

En Kinematograf-Forestilling til Fordel for Kon­gressen, o. s. v., o. s. v.

Noget af det mest rørende er 63 Kr., som yderst fattige Arbejderkoner i en lille Landsby havde samlet.

Til Hjælp for de udenlandske Gæster er der sørget for, at en hel Stab af Damer, der i over et Aar har taget Kursus i Tysk, Fransk og Engelsk staar til Tjeneste som Tolke.

Der vil blive arrangeret en hel Række Udflugter i de skønneste Egne. En Del Baner og Dampskibe giver Billetter til nedsat Pris. Kongres-Komiteen er be­hjælpelig med Ordningen af Hotelop­hold.

Enhver, der har Interesse for Sagen, er velkommen. Billetter faas a ca. 7 Kr. 50 Øre. Man henvender sig om Billet og alle Oplysninger inden 1. Juni til „Executive Committee o f the VII. Inter­national Congres for Woman Suffrage". VII. István-út 67, Budapest, Ungarn. Telegramadr: Suffragium Budapest.

Østens Kvinder vil for første Gang sende sine Repræsentanter til en Kvindestemmeretskongres. Kina, Indien, Java, Ægypten, Birma sender Delege­rede. Ledende Mænd og Kvinder fra Østens Lande ventes som Gæster.

De kinesiske Kvinder medbringer et purpurfarvet Banner, hvorpaa der med kinesiske Bogstaver er broderet følgende Ord: „Lad os holde sammen; vi arbejder mod samme Maal." Dette Ban­ner vil de skænke Verdensforbundet for Kvindestemmeret.

Det internationale Mandsforbund for Kvindestemmeret vil samtidig holde sin anden Kongres under Ledelse af dets Formand, Sir John Cockburn, der var Førsteminister i Australien, da dette Land gav sine Kvinder Stemmeret.

Den østrigske Kvindestemmeretsbevægelse indbyder alle, der rejser til Kongressen, til at standse et Par Dage i Wien for at deltage i en lille inter­national Stemmeretskonference, der vil blive holdt

//. og 12. Juni.

I den Tid, der ikke optages af Mø­derne, vil der blive afholdt forskellige Festligheder. Den 11. vil der om Afte­nen blive givet en Fest af Wiens Kvin­destemmerets-Udvalg. Den 12. om For­middagen vil der blive en Køretur rundt i Byen, og man vil standse ved forskel­lige bekendte Steder. Om Aftenen vil der efter et stort offentlig Møde blive Fællesspisning. Om Eftermiddagen vil der blive en musikalsk Underholdning o. s. v.

De østrigske Statsbaner giver Billet­ter til nedsat Pris. Adskillige Hoteller giver ligeledes Værelser til nedsat Pris. Nogle Delegerede kan, om ønskes, faa gratis Ophold hos Venner af Sagen.

Enhver Mand eller Kvinde, der har Interesse for Sagen, kan deltage i denne Konference mod et Adgangskort á 4 (østr.) Kr. = 3 Kr.

Man henvender sig til The Women’s Saffrage Comtnitee, Vienna, I. Reichsratsstrasse 7.