« Tilbage til søgeresultaterne
Kærlighed
Jeg bliver god af Kærlighed,
Jeg bliver blød om Hjertet,
Jeg glemmer alt det onde,
Der en Gang har mig smertet.
Jeg bliver mild af Kærlighed
Og skaansom med at dømme,
Og sidder gerne inde med
Alverdens gode Drømme.
Jeg ydmyg bli’r af Kærlighed
Og ejer gode Tanker,
Og støder ej det Hjerte bort,
Der mig imøde banker.
Jeg bliver tro i Kærlighed,
I Tanker og i Færden,
Fordi den er den største Magt,
Der drager gennem Verden.
Jeg Kristen bli’r af Kærlighed,
Den er mit bedste Eje,
Og intet jeg i Verden ved,
Der op med den kan veje.